mandag den 6. februar 2012

Principper for letvægtsvandring

Hej, mit navn er Niels, jeg var engang en "vægt misbruger"! 

Fuldstændigt uden at tøve og helt ukritisk, kunne jeg finde på at smide en ekstra trøje og en hel tube tandpasta, i min rygsæk, der forøvrigt vejede ca. 3 kilo tom. Jeg snørede med stolthed mine halvanden kilo støvler på hver fod, løftede med et suk min 80 liters og 25 kilo tunge rygsæk op på mine skuldre, og drog afsted på en weekend tur. Misforstå mig ikke jeg nød hvert sekund af disse ture inden jeg begyndte min transitionering til letvægtsvandring.

 Ved at følge nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentligt skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde Hvilket jo er lidt pudsigt, hvis man tænker jeg er noget ældre, og med flere fysiske skavanker end for 20 år siden. Men nok ævl, her er kommer mine principper og råd, de er ikke unikke, de er højst sandsynligt, og sikkert mere end en gang nævnt på andre, og mere kloge hoveders blogge end min.

Disclaimer. Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og ikke mindst pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive vanedannende. 

Der er fire alt overskyggende kriterier, som du altid skal evaluere dit udstyr udfra, disse er: vægt, enkelthed, multi funktionsdygtigt og brugbart. Godt udstyr opfylder alle 4 kriterier.

Her er mine principper for letvægtsvandring.

  1. Vej alt dit udstyr, noter vægten i en journal.
  2. Vælg det grej, der vejer og fylder mindst, til den funktion og formål du har for øje.
  3. Når du køber nyt udstyr skal det opfylde de 4 kriterier, ellers køber du det ikke.
  4. Insister på at vide vægten inden du køber noget, også fra online forretninger.
  5. Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper og andet fyld på tøj og udstyr.
  6. Brug udstyr der opfylder flere behov. For eksempel er vandrestave fremragende teltstænger, og din gryde er en fremragende kaffekop.
  7. Klæd dig på efter 3 lags princippet. Du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang!
  8. Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr, enten har du brug for det, eller også bliver det hjemme. 
  9. Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta o.s.v. Vælg den letteste sovepose til det vejr du forventer.
  10. Evaluer altid, vær nysgerrig, beløn dig selv, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker.
  11. Kom ud af døren, naturen begynder lige udenfor.
  12. Hav en god og sjov tur!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar