søndag den 5. februar 2012

Sydsjællandsleden fra Næstved til Vordingborg

Jeg havde på forhånd udpeget denne uge til en kort vintertur på to overnatninger. Min sidste korte tur var langs Lagunestien, som går fra Korsør til Næstved. Det var derfor logisk for mig, at fortsætte med nogle flere etaper af Sjællandsleden. Kilometermæssigt er ruten mellem Næstved og Vordingborg lige kort nok til 2 dage, jeg havde besluttede mig for at forlænge turen med små 20 kilometer, ved at gå ud på Knudshoved Odde og opleve naturen ude på spidsen i Smålands farvandet.

Jeg har jo næsten en regl om, at skulle have et nyt stykke grej med på hver tur, denne gang var "testen" en Blackrock Dun Beanie hue, som jeg i længere tid havde gået og luret lidt på. Mine overvejelser med den gik på følgende. Jeg sover i en dun quilt, hvis eneste svaghed i min optik, er manglen på en "hætte" der slutter tæt om hovedet. Jeg løser normalt dette "problem" med en normal merino hue fra Chocolate Fish, kombineret med et rør halstørklæde også i merino og fra Chocolate Fish. Hvilket virker fint, meeeen hvis nu man kunne optimere det, og så vejer den 27 gram og fylder ingenting med sine 900 cuin dun! 

Enter Blackrock Dun Beanie. Jeg havde store forventninger til den, specielt hvis man skævede til vejrudsigten, som lovede flot, men også koldt vintervejr. Så den blev bestilt fra USA, som en julegave til mig fra mig. Hvordan klarede den sig så? Jo, den var tiltænkt en rolle som sovehue, men endte med at være fastmonteret på mit hoved på andendagen, da det var rigtigt koldt, med en stærk vind, der gjorde wind chill faktoren meget høj. Thumbs up til dun huen! Den er kommet for at blive i mit grej arsenal.

Tirsdag morgen steg jeg af toget i Næstved og begav mig straks afsted ned mod havnen, for at støde til den markerede rute, som jeg derefter fulgte langs kanalen ud mod Appenæs. Vejret var koldt, men en utrolig smuk solskinsdag. Jeg har lavet nedenstående video fra turen, som illustrer den flotte natur meget godt. 



Ruten har generelt for meget asfalt, det er ærgerligt, men her er hensynet til lodsejere i Danmark traditionelt jo ganske høj, med eller uden rette. Når det er sagt byder ruten på nogle perler, her er specielt Avnø og Knudshoved Odde højdepunkter. Går du turen, skal du ikke snyde dig selv for en afstikker til Knudskov på Knudshoved Odde og videre ud mod spidsen, også selvom der er 6 kilometer vej, bare for at komme ud til Knudskov, og tanken om den småkedelige retur, godt kunne gå en lidt på på vejen derud.

Den første nat overnattede jeg på Avnø omkring et shelter område, der er del af Avnø Naturcenter. Øen var tidligere flyveskole for forsvaret (min far har været elev der), og det gamle kontrol tårn fungerer nu som udkigspost udover Avnø Fjord, med masser af fugleliv og sæler, selvom dem spottede jeg ikke. Bestemt et besøg værd.

Anden dagen var planen at stealth campe i Oreby skov, som tilhører Rosenfelt Gods, denne skov var lukket på grund af jagt. Da læ andre steder var en mangel vare, og wind chill faktoren var stor, besluttede jeg mig for at gå de sidste 10 kilometer indtil Vordingborg i mørke, og tage toget hjem onsdag aften istedet for, som planlagt torsdag formiddag. Dermed afkortede jeg turen med en nat. Jeg startede med en samlet vægt på lidt over 10 kg, hvilket inkluderede tøj på kroppen og støvler på fødderne. Dette kombineret med vandrestave og kulden der formindskede lysten til længere stop gjorde, at dagsetaperne blev forholdsvis lange, på henholdsvis 38 kilometer og 43 kilometer.  

Alt i alt kan jeg sagtens anbefale turen, personligt elsker jeg at gå langs kyster, når nu man ikke kan komme op i højderne.

Hilsen 
Niels

2 kommentarer:

  1. Lyder som en super tur :-)

    Og den der grimme hue, kommer den i sortimentet. (Jeg har set og følt den, den er lækker men grim, syntes jeg)

    SvarSlet
  2. Hej T.B
    Du kan købe en Blackrock hue fra deres hjemmeside med fri shipping globalt, hvilket ikke er en dårlig handel. Min gled lige i gennem tolden uden problemer eller ekstra omkostninger.
    /Niels

    SvarSlet