fredag den 15. juni 2012

Åndbarhed! Det nye sort eller salgsgas?


Skaljakke tid på Nordsøstien i en Efterårsstorm


”Guaranteed to keep you dry”, siger sloganet for en af de største leverandører inden for åndbare membraner, jeg er ked af, at skulle sige det, men det passer ikke.  I hvert fald ikke under alle forhold.

Affødt lidt af en diskussion på Outsite.org omhandlende åndbarhed og vandtæthed på skaljakker og tilhørende bukser, synes jeg egentligt det var på sin plads at skrive lidt om det på bloggen. De fleste af os har en lægmands ide, om hvad en åndbar membran kan, og hvad den ikke kan. Jeg er ikke ekspert, men her er hvad jeg har lært.

Mange stoffer beskrives som åndbar, og der bruges gerne ord som ekstrem, meget eller ultra til ligesom at sætte på plads HVOR åndbart stoffet er.

Der er ikke nogen standard for måling af åndbarhed i stof, der er dog en standard for hvordan man udtrykker denne. MVTR som står for moisture vapour transmission rate, denne måler hvor hurtigt, eller hvor langsomt vandamp trænger igennem en kvadratmeter af stoffet på 24 timer. Vanddamp måles i gram, så endelsen er g/m2/dag. Jo højere, jo mere åndbart er stoffet, men husk lige at forskellige producenter kan nå forskellige MVTR for, der er ikke en endegyldig standard for hvordan man måler det i laboratoriet, for det er ikke en måling, der foretages ude på sporet / bjerget. Hvis et stof har en MVTR på 0 så kan vanddamp ikke trænge igennem det , modsat skal det bare have en MVTR på 1 for at kunne blive kaldt åndbart.

Vanddamp kan trænge igennem stoffer på to måder.

  • Den ene er ved ventilation, altså luft der blæser vandamp væk. Hvor den største ventilationsåbning i en skaljakke er lynlåsen foran, men det kan også være måden stoffet er vævet på, et godt eksempel er en løbetrøje der er meget åndbar p.g.a. dens vævning tillader høj ventilation. 


  • Den anden er diffusion, hvor stoffer der normalt afviser vand, bliver kemisk behandlet (ikke godt for miljøet), således de kan absorbere vanddamp ligesom en svamp, og tillade molekylerne at vandre til den anden side af stoffet, hvor de så kan fordampe igen. Dette er hvad der sker i de typiske membraner brugt i skaljakker.

Grundlæggende funktion af vandtæt og åndbar membran

Svagheden i dette er at for at et stof kan ånde, så skal der være forskel på luftfugtigheden på den ene, og den anden side af stoffet. Forestil dig din skaljakke. Inden under den er luftfugtigheden 90%, uden for den er den på 30%. Hvis dette er tilfældet så vil vanddamp naturligt ville trænge igennem til ydersiden.  I tilfældet hvor luftfugtigheden er den samme både inde og ude, så vil du overhovedet ikke kunne mærke stoffets åndbarhed.Skrækscenariet er, hvis nu luftfugtigheden er lavere inden under jakken end udenfor, så vil vanddamp faktisk bevæge sig fra yderside til inderside. Av for den, det var ikke godt.

Selvfølgelig er åndbarhed en god ting til det tøj, vi gerne vil bruge udendørs i vores lag på lag tøjsystem. Hvis ikke mit tøjsystem tillader kroppen at komme af med fugten i form af sved, så bliver jeg våd og kold indefra, og vil have problemer med at holde på varmen, når jeg står stille.

Hvis ikke min soveposes yderskal er åndbar vil fugt blive fanget i det isolerende lag, hvilket for en sovepose er katastrofalt, måske mere for dun end syntetisk, men lad dig ikke narre af dem der siger at en syntetisk sovepose holder på varmen, selv når den er våd. De har tydeligvis aldrig sovet i en våd sovepose.

I et telt vil vandamp fra din ånde, sved, bar jord og vådt udstyr samle sig som kondensation på indervæggen, i ekstreme tilfælde kan det nærmest regne ned indvendigt.

Har du læst så langt, så vil jeg lige minde om jeg startede med at sige, at ”Guaranteed to keep you dry”, var noget fis, og det er der tre grunde til.

  1. Vanddamp kan ikke bevæge sig gennem stoffet hurtigt nok, og du vil blive våd indvendigt afhængigt af dit energi niveau. Dette gælder mere i meget fugtige miljøer hvor membranerne slet ikke kan følge med.
  2. Hvis luftfugtigheden er høj, så kan luften ikke absorbere mere vanddamp, og den har ingen steder at gå hen, og bliver hvor den er.
  3. Hvis ydersiden af din skaljakke mættes med vand, så svarer det til at luftfugtigheden på ydersiden er 100%. Dermed kan vanddamp faktisk vandre igennem fra yderside til inderside (some nævnt ovenover). Dette sker oftest hvis jakkens DWR (Durable Water Repellant) er slidt væk, dårlig kvalitet eller failer, denne sørger for at vand perler af på ydersiden af stoffet, og dermed ikke kan mætte det.


At købe en skaljakke kan være en jungle for der er et hav af forskellige producenter, og de reklamerer alle med det samme, jeg skal derfor lige give et par gode råd hvis du skal navigere i denne jungle. Det handler om hvor aktiv du forventer at være på din tur.

  • Fuld skrue, højenergi, kortere ture, cykling, løb = Event, neoshell, activeshell o.s.v.

  • Mellem brug, skal kunne lidt af hvert (de fleste af os lander her) = Derzimax, Performance, Paclite, de fleste inhouse membraner fra velrenommerede firmaer.

  • Ekspeditionsbrug, alle forhold, dyreste = Proshell og tilsvarende top end membraner.

  • Billigste, men ofte ok på en lidt so-so måde = PU Coated jakker.


Bedste råd og min erfaring:
Du får hvad du betaler for, og kig efter sidste års modeller nedsat, en skaljakke behøver ikke koste det blege!


6 kommentarer:

  1. Hej Niels
    Hvis du ikke allerede har linket denne blogpost i tråden på outsite burde du gøre det.
    Og så et spørsgmål uden for kontekst: hvorfor har du ikke et link til backpackinglight.dk på forsiden af din blog?

    SvarSlet
  2. Hej OnkelMorfar

    Det skal jeg straks gøre.

    Grunden til jeg ikke har et link til Backpackinglight.dk er, at jeg ønsker ikke denne blog skal være for kommerciel, det er ikke derfor jeg har oprettet den, selvom jeg godt ved jeg ikke helt kan komme uden om det.

    Hilsen
    Niels

    SvarSlet
  3. Det burde du gøre.

    Jeg synes sagtens du kan linke biksen uden, at det vil virke kompromitterende. Du kan evt tilføje en 'about me-fane' på forsiden og ligge linket herunder.

    Og tak for interessant læsning i øvrigt

    SvarSlet
  4. Jeg skal overveje det, selvom jeg tror DK er så lille et land, at de fleste der læser her, godt ved hvem jeg er ;-)

    Jeg skal forsøge at fastholde din interesse, tak for venligheden.

    Hilsen
    Niels

    SvarSlet
  5. Hej Niels

    Jeg er ny læser på din blog, det lyder spænnende, en lille kommentar til membraner, jeg har rigtig god erfaring med at efterbehandle min goretex og packlite jakker med en emprægnerign, så når vandet ikke at mætte stoffet og løber effektivt af.
    Hilsen Carsten

    SvarSlet
  6. Hej Carsten.

    Velkommen til som læser og tak for din kommentar.

    Det skal du også bare blive ved med. Det at genopfriske dens DWR (durable water repellant) for ca. hver 10-15 normal vask er en essentiel del af åndbarheden i en skaljakke, ellers sker der nemlig den mætning af yderstoffet, som gør at luftfugtigheden stiger på indersiden af jakken.

    Du kan også smide din jakke og bukser på lav varme i 20 minutter i en tørretumbler. (noget med varmen genopretter dwr), har det kun på rygtebasis, men det skader i hvertfald ikke.

    Hilsen

    Niels

    SvarSlet