Hjemme hos mig er det tradition, at vi lytter til
Dronningens nytårstale. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde mig selv for
royalist, men det er meget svært at undslippe sin fortid, og min indeholder i
tidernes morgen 12 års tro tjeneste i grønt tøj ved Gardehusarregimentet. Alt
andet lige har det vel sat sine royale spor i mig.
Nuvel hendes tale er fuld af floskler og generelt blottet
for en hver form for kontrovers. Normalt lytter jeg også kun med et enkelt øre,
mens jeg fører en samtale med hvem der nu end er vores gæster dette år. I år
var ingen undtagelse. Jeg sippede champagne og talte om vind og vejr, indtil
jeg hørte vores Dronning sige, og jeg citerer:
Vores
moderne liv giver os mange fordele, som vi ikke ville være foruden. Vi har en
frihed og en velstand, som de forrige generationer aldrig har kendt magen til.
Men udviklingen har også sin pris. Nogle
gange glemmer vi at nyde den smukke dag, solen og blæsten og de skiftende
årstider.
Nødebo Holt i min baghave |
Det der fik mig til at studse i hendes ordvalg var, at her
sidder vores fælles monark, som er indbegrebet af dansk kultur, kilden til
vores nationale selvforståelse, hende vis billede pryder stort set alle
publikationer der bare nævner landet Danmark. Hendes budskab er, at vi skal
huske at stoppe op og nyde den friske natur. Det er ikke fordi jeg ikke synes
hun har ret i det hun siger med, at du kan finde fred og ro i naturen.
Paradokset,
der får mig til at stoppe med at sippe champagne og lytte, opstår i mit hoved
fordi jeg altid har ment at friluftsliv er et overskudsliv, en slags overbygning
og naturlig videreudvikling på arbejdslivet. Friluftsliv er et produkt at netop
frihed og velstand. Hvordan kan det ene så være modpolen til det andet som
Dronningen mere end antyder? For mig hænger de to uløseligt sammen.
Hvis jeg skal vende tilbage til overskriften, så er der på
baggrund af mine egne refleksioner og erfaringer, fire hovedelementer der
knytter sig til den kvalitet og oplevelsespotentiale friluftslivet rummer for
os danskere.
Det kropslige knytter sig til handlingen, som kan variere
fra det, at tålmodigt stå med sin fiskestang. Til at gå oppe under himlens tag
i de højeste bjerge man kan finde. De mange mulige handleformer inden for friluftsliv
er ligeså rige og varieret, som der er mennesker der udøver dem. Fælles for dem
er at kropslig kundskab kræves både i handlingen og bevægelsen, der er knyttet
til udøvelsen af handlingen. Handlingen skal altid indeholde et vist potentiale
for spænding, fascination, forventning, uvished, glæde og fordybelse.
Det mentale knytter sig til, at vi gennem mestring af
friluftslivets handling og aktiviteter får frihed til at være os selv, komme
nærmere os selv og møde os selv i nye sammenhænge. Vi oplever en intensitet og
glæde der kan beskrives som en Flow lignende tilstand. Når jeg vandrer alene
med mig selv, og har fundet en god rytme kan jeg fornemme mine tanker flyde. I stilheden
løfter min sjæl sig og der opstår måske en flow lignende lykketilstand hvor min
bevidsthed udvides. Jeg hørte engang en kemiker fortælle mig at vores naturlige
endorphiner er kraftigere end det værste narkotikum.
Naturen er rammen for handlingerne og selvoplevelsen.
Kvaliteten af friluftslivet afhænger af den symbolværdi vi tillægger den. Ofte
bruger vi naturen til at beskrive vores egne stemninger og følelser. Bare tænk
på Dronningens brug af ”smukke dag”. Jeg hører tit mig selv sige ”naturens
stilhed” eller ”vindens susen i træerne”. Naturen udgør en samhørig helhed der
giver os rum til en meditiativ rytmisk proces som ikke kræver speciel
tilrettelægning. Jeg kunne rejse mig fra computeren, som jeg skriver disse ord
på, for at gå en tur ned til Esrum sø. Naturen i denne sammenhæng kunne ligeså
vel være en stor park i København eller en tur langs stranden.
Det sidste element i min erfaring er konteksten. Friluftsliv
foregår som oftest i en afgrænset og overskuelig virkelighed, som jeg oplever
som værende ægte, enkel og meningsfuld. Altså noget der ofte står i stor kontrast
til mit dagligdagsliv. Når jeg vandrer eller begår friluftsliv, så er det ikke
med et rationelt udbytte for øje. Min vandring drives af en indre motivation og
et indre udbytte ikke ussel mammon.
Friluftsliv skal derfor, i mine øjne, foregå i en kontekst
af frihed og velvære, den skal indeholde en kropslig og mental dimension og
rammen er et landskab der minder om natur. Alt er derfor sammenhængende, det
giver ikke så meget mening at udfolde de fire elementer som nogle enestående,
da de overlapper og definerer hinanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar