Natur! What is it good for?

Jeg voksede op og lyttede en del til et meget populært band I 90’erne. De hed Frankie Goes to Hollywood. Nogen nyere (læs yngre) læsere vil ikke ane hvem de er. Andre vil nikke indforstået og måske allerede have genkendt en af deres mere kendte sange i min overskrift. Frankie Goes to Hollywood var, så vidt jeg ved, ikke specielle friluftsmennesker selvom de skrev sange som ”Welcome to the Pleasuredome”, ”The World is my Oyster” og ”Relax”, som alt andet lige passer meget godt på hvordan jeg anskuer fænomenet natur. Den sang jeg alluderer til i overskriften har nu et helt andet tema. Sangen hedder ”War” og indledes med ordene ”Man has a sense for the discovery of beauty”, de fortsætter med at synge “Beauty must have power over man”. Frankie Goes to Hollywood stiller i sangen skønhed og det naturlige overfor krig, som en af menneskets mest destruktive sider. Ja krig er vel i menneskets natur, men skønheden ligger over krigen. Et eller andet sted i os er altså indlejret fornemmelsen af at natur er noget smukt, og den kan være god for os. Det rejser jo det helt relevante spørgsmål om hvad er egentligt natur?

Mange vil nok svare at natur er det modsatte af byen. Hvorfor er det at vi mennesker tit beskriver ting ved at omtale deres modsætning? Frankie Goes to Hollywood gør det samme når de roser skønheden ved at lave en sang om krig. Du hører mange sige ”kom lad os gå en tur ud i naturen”. Natur bliver her til noget der eksisterer uden for mit hjem. Noget der ligger på min cykelvej når jeg pendler på arbejde mellem mit hus og byen. Natur bliver et konkret begreb jeg kan afgrænse og modstille mod noget andet. Det kan være natur mod by. Natur mod kultur. Natur mod struktur o.s.v.

Franske lænker smides under revolutionen

Den franske filosof Jean-Jaques Rosseau mente endda, at naturen var kilden til alt der var sandt og harmonisk, modsat naturen stod selvfølgelig civilisationen. Der indeholdt alt hvad der var kilden til hensynsløshed, grådighed og egoisme. Rosseau er nok mest kendt for følgende citat ”Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker". Han mente, at vi havde indrettet vores kultursystemer (politiske og religiøse) på en sådan måde at konceptet om fri vilje var ikke eksisterende. Dette skulle løses ved at bringe os tilbage til en naturtilstand. Han blev naturligvis kritiseret for ikke at have overvejet, at hvis mennesket kom i naturtilstand, så ville vi nok være som Frankie Goes to Hollywood synger om, nemlig i konstant konflikt og krig om hvem der kan få fingrene i flest ressourcer. Rosseau parerede kritikken ved at tale om sociale kontrakter hvor individet underkastede sig fælleskabet.

Romantikken nærmest drypper i dette billede

Nu skal man huske, at læse ting i deres kontekst. Rosseau levede i romantikken, hvor det var mere moderigtigt, at skrive om tingenes tilstand end rent faktisk, at efterleve det man skrev om. Nu, når jeg tænker lidt over det, så har det jo ikke ændret sig meget til vores tid. Det er stadig højeste mode at tale i stedet for at handle, siger manden mens han skriver på sin blog. Ja selvironi er en god ting. Ret skal være ret, og Rosseau har på mange måder stået fader til den frie opdragelse og dermed efterladt et gigantisk fingeraftryk på vestlig kultur.

For at vende tilbage til overskriften. Jeg kan jo også påstå at natur starter der hvor kulturen hører op. Vil det så være mere dækkende? Problemet her bliver jo at så er der ikke noget natur i Danmark eller for den sags skyld i resten af verden. Mennesket har været i de dybeste afgrunde og de højeste bjerge, og stort set alt ind i mellem de to. Så den går heller ikke.

Tilbage står at natur må være noget grænseløst. Natur er alt oprindelig. Alt hvad jeg siger, gør og tænker er en del af verdenen, virkeligheden og kosmos. Natur er altså et fænomen der omfatter alt, så hvis vi skal beskrive det kan jeg ikke se anden løsning, end at natur er en arena for vores levet erfaring. En genstand der i en særlig grad tiltrækker vores opmærksomhed og vækker vores interesse. Vidste du for øvrigt at ordet natur stammer fra ordet fødsel, det er jo lidt pudsigt.