søndag den 7. september 2014

30 nætter på Nemo Zor 20R Liggeunderlag


Nemo Zor på vægten

Jeg modtog før sommeren et Nemo Zor 20R selvoppusteligt liggeunderlag fra den danske importør. I en tidligere blogpost beskrev jeg mit første indtryk med dette, i Danmark, relativt ukendte brand. Jeg anbefaler du læser dette. Nu har jeg brugt underlaget henover sommeren på 2 kortere ture og en tre uger lang tur i USA, sammenlagt har jeg sovet omkring 30 nætter på det. Det er på dette grundlag jeg anmelder underlaget.

Nemo siger på deres hjemmeside, at missionen med Zor underlaget var at skabe det letteste underlag, der ikke kompromitterer din soveposition eller tre sæsoners anvendelse. Jeg har ikke noget at udsætte på komforten ved Zor. Det er det mest komfortable 2,5 cm underlag jeg har sovet på, men det er selvfølgelig ikke lige så "blødt" som et tykkere underlag, men det er logisk. Det koldeste jeg har sovet på det var ned til ca, tre grader celsius, så hvis ret skal være ret, så er det ikke testet under deciderede kulde forhold. Jeg ville nu ikke have problemer med at benytte underlaget til omkring 0 grader. Jeg tillader mig dog at sætte spørgsmåltegn ved Nemo's egen minus 9 grader rating, men som sagt jeg har ikke testet det. Underlaget vejer 406 gram og fylder som en en liters Nalgene flaske, hvilket må siges at være meget acceptabelt for et underlag af denne type, i denne tykkelse og længde.

Nemo Zor passer lige ind i mit Notch telt

Nemo skal have stort plus for det innovative i at lave både horisontale og vertikale udboringer i skummet. Det nedsætter vægten og volumen uden at ofre liggekomfort. Jeg har heller ikke noget at udsætte på kvaliteten af produktet. Efter omkring 30 nætter ligner det stadig noget, der vil holde i lang tid fremover. Skal man sammenligne Nemo Zor med et andet og lignende produkt, er det nærliggende at se på Thermarest's Prolite i samme størrelse. Her vinder Zor på parametere som pris (set til 829kr), vægt, komfort og isoleringsevne. Prolite er derimod fremstillet  i en tykkere vævning end Zor, så man må kunne forvente en større slidstyrke i Prolite modellen, dette bør ikke være noget problem, hvis du ellers passer på dit Zor og andet grej. Et andet plus i Zor's afdeling er silicone striberne på bagsiden, de virker og underlagt holder sig fast på min ellers meget glatte nylon teltbund. Ventilen har også i test perioden virket upåklageligt, og ingen "mystiske" og "uforklarlige" lufttab henover natten.

Bottom line er, hvis du ellers står og mangler denne type underlag, så kan jeg varmt anbefale Nemo Zor 20R. Ville jeg købe det for mine egne penge? Ja, og det har jeg gjort, men i den korte version, som passer bedre til mit behov. Du har, derfor muligheden for at komme til at overtage det som jeg har testet. Alt du skal gøre er at smide en kommentar på dette indlæg inden søndag d. 14/9, så trækker jeg lod mellem kommentarene. Skulle du være den heldige, så er det dit "som beset", altså du har ingen rettigheder i forhold til mig eller importøren STM Sport. Du har mit ord på det virkede, da jeg pakkede det ned.

40 kommentarer:

  1. Jeg er netop kommet i liggeunderlags-helvede.
    Vi er lige startet på at vandre og har fundet ud af de "små" skum underlag der var fremragende da man var barn ikke er sagen længere på den 40 år gamle krop :-(

    Derfor har jeg en kamp med at finde ud af hvad mig og konen skal have af underlag for at kunne overleve Bornholm rundt til sommer, for det bliver ikke på de tynde 1,2mm eva lagner.

    Skal det være selvoppusteligt eller oppusteligt ??
    Der er mange at vælge imellem og det ene er dyre og tungere end det andet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det kan godt være en jungle, mit bud vil jo være at vælge det letteste du kan finde, der opfylder dine behov, herunder tykkelsen på tegnebogen :-)

      Slet
    2. Ja penge koster de dyre godt nok :-(
      Men skulle ikke tro det var så dyrt at fremstille.

      Slet
  2. Hej Niels,

    Tak fordi du fulgte op på min forespørgsel på Nemo Zor 20R underlaget med en mere dybdegående langtidstest. Underlaget lyder jo til at fungere rigtigt godt til det behov jeg har. Sommerfjeldet samt forår og sommer i DK. Det er også dejligt at høre, at du stadig er glad for Montbell soveposen, og synes den er pengene værd, selv om den er lidt dyrere end en del andre soveposer. Men pris og kvalitet hænger jo ofte sammen.
    Venlig hilsen
    Peter

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak fordi du læser med. Der kommer en anmeldelse af Montbell soveposen senere på året. Denne gang dog uden chance for at vinde den, for det er en "keeper"!

      Slet
  3. Fedt med noget mere fokus på NEMO. Jeg har flere gange set deres grej og synes de har nogle ganske anderledes løsninger på nogle af deres ting. Og nogle gange også med succes.

    Specielt nogle af deres telte synes jeg er super interessante, Så fedt du tager et nyt mærke under luppen. (ps. skal ikke være med i lodtrækningen, lad det hellere gå til en der har mere brug for det)

    Vi ses i naturen
    \Bjarke

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er et interessant brand, har nogle innovative løsninger på "konservativt" grej. Jeg tester deres Nocturne sovepose henover vinteren.

      Slet
  4. Tak for en fin anmeldelse.
    Bestemt et underlag jeg vil overveje til næste backpacker tur eller cykeltur.
    Må indrømme at mine tidligere, og nuværende underlag har været de billigere af slagsen. Dvs ok comfort, men kører allerede på nr 2 på 3 sæsoner. Ofte det der sker når prisen bestemmer.
    Det foregående have netop uforklarlige lufttab om natten, og jeg vænnede mig nærmest til halvvejs genopfyldningen :)
    Mvh Thomas

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan vænne sig til meget. Jeg er ikke til at pumpe eller puste underlag op midt om natten :-)

      Slet
  5. Hej,
    Tak for en rigtig fin anmeldelse. Det er helt klart et liggeunderlag, jeg skal overveje at investere i.
    / Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, jeg synes det er pengene værd, hvis ellers det opfylder ens behov.

      Slet
  6. Halv vægt af mit nuværende underlag ?! Ja tak, smid det gerne i min retning.

    SvarSlet
  7. Når der nu er de her siliconestriber på bagsiden, hvilket giver god mening for at mindske, at underlaget rutsjer, men hvad med overdelen? Et af mine tidligere TAR havde en blødere overside, hvor jeg ikke rutsjede så let. Hvordan er det med overdelen på det her Nemo?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg gled ikke af det på noget tidspunkt, og denne gang sov jeg i sovepose og ikke en quilt.

      Slet
  8. Det lyder som en god løsning til at gøre oppakningen lettere, hvilket er et mål og nødvendighed ift. Mit nuværende tunge grej.
    Tak for de mange anmeldelser af forskellige produkter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, der er god ræson i at barbere ned på grej vægten. I mine øjne, giver letvægt netop muligheden for at tage et eller to stykker luksus med i rygsækken uden dårlig samvittighed.

      Slet
  9. Bruger selv ikke telte, men en hængekøje hvor der er plads til at putte et liggeunderlag. Tror du at en Zor ville kunne fungere til sådan et formål? Bruger pt. en underquilt, der desværre vejer 1.5kg, så ville være rart at kunne skære lidt ned på vægten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Flere siger til mig jeg skal prøve en hængekøje, meeeen jeg værger mig lidt, kan egentligt godt lide at sove på jorden, og hele "søgningen" efter en god og blød plads at ligge sig ned på.

      Slet
  10. Lige et underlag som vil passe i datterens rygsæk, da det hun medbragte på sommerens tur var forkort... Så send det bare i denne retning :-) Har selv er Nemo "ASTRO"AIR light, som jeg er super glad for....

    SvarSlet
    Svar
    1. To glade Nemo brugere. Du må sætte dit lid til random.org :-)

      Slet
  11. Tror du at det ville være perfekt til hængekøje
    Da jeg er gået mere i den retning

    SvarSlet
    Svar
    1. Aldrig prøvet en hængekøje på tur, så dit bud er lige så godt som mit.

      Slet
  12. Det lyder til at det er et godt underlag. Har også erfaret at de tynde underlag af skum ikke duer til mit gamle kadaver længere.

    SvarSlet
  13. Hej Niels
    God anmeldelse og opfølgning på dit tidligere indlæg. Fedt at høre hvordan underlaget har klaret sig. Har selv kigget på det underlag, så jeg har set frem til din anmeldelse og er nu blevet ret overbevist om at det er sådan et jeg skal prøve.
    Tak for en meget inspirerende side og god læsning...
    Hilsen Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, vent lige med at købe til efter søndag, man ved aldrig :-)

      Slet
  14. Tak for et godt review. Konen og jeg er så småt ved og bevæge os ud på friluftsmarket da vi gerne vil ud og vandre så alle reviews og gode råd/artikler er kærkomment.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, det giver mening, at ved nye investeringer, allerede ved starten tænke vægt og volumen i bund.

      Slet
  15. Tak for anmeldelsen - det lyder som et fint liggeunderlag :)

    SvarSlet
  16. Tak for anmeldelsen. Det er dejligt at den er baseret på mere end bare 2 dages brug. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Skal en anmeldelse være noget værd, skal den være "langsigtet" og baseret på mere end, at have været pakket ud.

      Slet
  17. Tak for en informativ og fin anmeldelse ;-)

    SvarSlet
  18. Den kunne være super og skifte mit gamle skumunderlag ud med =)

    SvarSlet
  19. Så skulle jeg til det og random.org har talt. Den heldige er Gry Fuglsang Møller. Tillykke til dig. Kan du ikke maile mig din adresse på blok.niels@gmail.com.

    Tak til alle der har deltaget.

    Hilsen
    Niels

    SvarSlet
  20. Jeg har ikke hørt fra Gry Fuglsang Søgaard, så hvis hun ikke svare inden for de næste dage, så laver jeg en ny lodtrækning.

    Hilsen
    Niels

    SvarSlet
  21. Så kan man måske stadig være heldig.

    SvarSlet
  22. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  23. Selvfølgelig vil et sådanne tilbud være dumt ikke at takke nej til. Sætter min lid til random.org :).

    Derudover skal der lyde en tak til bloggen. Vil gerne om I kunne arbejde på at få de velfortjente fyraftensvandringsøl til at veje mindre!

    SvarSlet