onsdag den 10. december 2014

Gå nu ned på grej, bare engang i mellem!

Det er jul, det er cool. Der forventes, at danskerne bruger 7,6 milliarder kroner på julen i år.

Jeg sad her til aften og læste på et friluftforum. Her var der en, der gav det gode råd ”Du må ikke gå ned på grej” til en anden. Den sætning, eller en af art af den, kan du ikke undgå at stifte bekendtskab med, hvis du interesserer dig bare lidt for friluftsliv. Jeg har hørt og læst de ord så mange gange, at jeg skal indrømme, de efterhånden runger hult for mig, og skygger over en mentalitet, som jeg egentligt ikke bryder mig om. Jeg er med på, at ordene som oftest falder som en morsomhed eller i en ironisk sammenhæng, men alligevel, synes jeg, det er blevet en lidt kedelig floskel.


Grunden til det er, at underforstået i sætningen ”Du må ikke gå ned på grej” ligger, som nævnt, en mentalitet, som er potentielt dræbende for kreativiteten i os mennesker. Nemlig, den lidt selvfede forbruger mentalitet, at jeg kan da bare købe mig til succes og gode oplevelser alene ved at have nok ting. En slags ”mere er bedre” attitude. Et andet aspekt, som jeg synes rammer friluftslivet specielt hårdt, er at friluftsliv bliver til en slags implicit konkurrence, hvor vi pinedød konkurrerer om, hvem der har det meste og bedste grej. Vi glemmer lidt, at formålet med vores grej er at bruge det.

Klart nok, vi lever i en tid og et samfund der ikke belønner fejl, derfor har vi også en tendens til ikke at dvæle ved de gange vi har fejlet eller tingene ikke har virket som vi havde planlagt. Faktisk, synes jeg, vi nogen gange er så forhippet på at undgå at fejle, at vi måske helt glemmer, hvad succes er, og hvilken indstilling der kræves for at opnå den fornemmelse en god succes giver.

Et liv levet uden nederlag og succes er, i mine øjne, i fare for at blive et liv, der leves med håndbremsen trukket. Et liv, hvor vi ikke nødvendigvis får udviklet den læring og de historier, vi alle gerne vil videregive til vores efterkommere som en slags mesterlære eller visdom. I stedet bliver læringen ofte, nå det virkede ikke, så køber jeg bare noget nyt.

Thomas Edison var, så vidt jeg ved, ikke noget friluftsmenneske, men han forstod at succes var afhængigt af at lære af sine fejl, og dermed gå ned på grej. Historien fortæller, at han havde over 1.000 fejlslagne forsøg inden lyspæren endelig virkede. Adspurgt senere sagde han, at han ikke havde fejlet en eneste gang, han havde bare fundet 1.000 måder, der ikke virkede efter formålet. Underforstået, at alle de fejlslagne forsøg havde været uundgåelige og helt nødvendige skridt for læring og endelig succes.


Når jeg tænker tilbage på mine oplevelser og erfaringer med friluftsliv, hvilke situationer er det så jeg husker bedst? Hvilke historier er det, jeg fortæller til andre, når jeg skal blære mig i kategorien ”sejeste og mest badass historie”? Ofte er det en historie, hvor noget gik skævt. I mine øjne, hersker der ingen tvivl om, at den bedste personlige sejr er den, der var den sværeste at få hevet hjem! Den hvor tingene gik skævt, eller der skete noget jeg var nød til at handle ekstraordinært og kreativt på. 

Vi, og herunder også mig selv, er blevet en flok forbrugere, der køber os til identitet. Vi bruger indkøb til at vise omverden, hvem vi er. Det er der som sådan ikke noget forkert i, så længe vi bevarer kontrollen over forbruget, og husker at materialisme bare er nogle døde ting hjemme i skabet. Vi skal eje vores grej ikke den anden vej rundt. Husk, livet skal leves, der hvor tingene er i bevægelse.


5 kommentarer:

  1. Fedt skrevet Niels, hvor er det bare rigtigt. Et gammelt eksempel fra min motorcykel-off-road-tid ; en kammerat kørte friskt mod Nordkap på hverken nye dæk eller slange og det endte selvfølgelig med han punkterede og nye slanger eller lappegrej var ikke en del af grejet. Til gengæld fejlede fantasien ikke noget for der var jo en tyk fiberpelstrøje i tasken! Den blev rullet efter bedste evne og kørte (dog med lidt hump og bump) ca. 600 km indtil han manglede trøjen. Så måtte der jo købes en slange,desværre havde mc butikken ikke den rigtige størrelse hjemme så slangen på en gammel crosser der stod ude bagved blev pillet af og den blev resten af turen så kørt med. Vi har i flere år grinet af historien men jeg synes den siger noget om fantasi,genbrug og alt-ikke-behøver-være-nyt tanken. Man kan vel ændre det gamle ordsprog til ; hellere en rygsæk på ryggen end 10 i skabet !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Palle.
      Tak for din kommentar, jeg her helt enig i dig, med hensyn til ordsproget. "ting skal bruges". Sjov historie, som alle, der hører den, husker grundet de mange "skævheder".
      Hilsen
      Niels

      Slet
  2. Dejligt og i længden et befriende perspektiv på grej delen af friluftslivet!
    Jeg er et menneske der godt kan være lidt udfordret på struktur, hvorfor jeg ofte glemmer ting når jeg er på tur. Og hver gang jeg står i situationen, glæder jeg mig lidt altid lidt.
    Jeg husker familieturen hvor jeg havde pakket en sovepose for lidt, og de selvfølgelig var mig, den formastelige, der måtte undvære soveposen.
    Det gik fint, og jeg elsker den kreativitet der skal hives frem af posen hver gang jeg, heldigvis, har glemt et eller andet.

    Hvad angår det at "ikke gå ned på grej" tror jeg i øvrigt også det er friluftsmenneskers selvironi der skinner igennem. Vi ved jo godt at legen med at "den-der-har-mest-grej-når-man-dør-har-vundet" stritter imod alle de traditionelle værdier der ligger friluftslivet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Peder.
      Tak for din kommentar. Jeg er så enig i den med ironien, bare vi husker at bevare kreativiteten og evnen til at turde fejle, for derefter at samle os selv op, for at komme stærkere igen. Værdierne i friluftslivet er jo kun traditionelle fordi vi har lært dem sådan, nye generationer lærer måske noget andet, hvis historierne drejes i nye retninger og dermed dør.

      Jeg kan ikke anbefale at glemme soveposen, men det ved du godt efter at have glemt den ;-)

      Hilsen
      Niels

      Slet
  3. Hej Niels.
    Så fik jeg tid til at læse din artikel. I første hug troede jeg ellers, at det måtte være butikken og salget du tænkte på med den overskrift.
    Men du har absolut en pointe, eller flere faktisk, som jeg er enig med dig i.
    "At man ikke har det 'rigtige' udstyr skal i al fald ikke afholde én fra at søge oplevelsen med vandring."

    SvarSlet