Er du en Fasthiker?

Jeg kigger ud over Jammerbugten, taget af NielsenBrown Outdoors

I USA florer udtrykket ”Fasthiker” eller "Fastpacker", som beskriver en person der vil gå langt, lettere og hurtigt. Egentligt handler det ikke om at gå  hurtigt i bogstaveligste forstand, men mere om at nå langt i løbet af dagen.

Skulle man beskrive det med en formel, så hedder den Distance = Hastighed * Tid, hvor distance måles i kilometer, hastighed måles i kilometer i timen og tid er i timer. Et eksempel kunne være, hvis jeg vil gå 40 kilometer i løbet af dagen, hvilket ikke er urealistisk. Ja, så skal jeg enten gå 4 km/t i 10 timer eller 2 km/t i 20 timer…. Eller en eller anden variation deraf. Dette forudsætter selvfølgelig jeg er fysisk i stand til at gå 40 kilometer, men det er jo en helt anden blogpost. 

Præmissen for Fasthiking er lysten til, at gå langt, følelsen af at bevæge sig, både fysisk og mentalt. Holy Smokes, det er jo lige mig. Jeg kan lide at gå, se nye ting og også den fysiske udfordring. Fasthiking er i mine øjne, tanken om at fastsætte sig et mål, og hele tiden bevæge mig fremad mod det, effektivt og enkelt. Hvordan gør jeg så det?

Jeg starter tidligt om morgenen, gerne før det bliver lyst. Specielt når det er koldt, nyder jeg at være hurtigt ude af fjerene, og i gang, dermed har jeg hurtigt varmen igen. Hvis man ikke har prøvet at være på sporet inden solopgang før, så er det en stor oplevelse at være med når naturen vågner. Oftest behøver man ikke lys i timen før solopgang.  At være i gang tidligt giver mig også en større fleksibilitet i løbet af dagen, jeg kan snuppe en ”morfar” hvis jeg vil, nyde en udsigt, tage en top eller en afstikker til et interessant sted hvis jeg vil, og stadig nå min fastsatte dags distance.

Jeg er mere effektiv.  Jeg organiserer mig selv og mit grej aftnen før, så det ikke tager mig lang tid at pakke det ned om morgenen. Selv vand til morgenkaffen kan være klargjort aftenen før, så der bare skal tændes for spritblusset, eller hvad man nu bruger. Morgenmad spiser jeg, når jeg har været igang i en time eller to, oftest involverer det dagens anden kop kaffe, noget müesli med vand og skummetmælkspulver, ikke nogen store armbevægelser her. Tit er det mit mål, at jeg skal nå 20 kilometer inden frokost. Jeg går ofte indtil det bliver mørkt, og har måske spist aftensmads på sporet en time eller to inden jeg stopper, slår teltet op, og går til ro.

Jeg bevæger mig fremad og minimerer mine pauser. Tricket ved at bevæge sig langt, er en effektiv og konstant fart.  Du bevæger dig ikke så hurtigt, at du bliver forpustet eller sveder for meget, og derfor skal stoppe hele tiden, for at genopbygge energien. Her kunne undtagelsen snildt være en siesta på en solrig dag, den er guld værd. Modsat så skal du heller ikke gå så langsomt, at man nærmest kan kalde det campering hele dagen. En vandretur er også for mig en fysisk ferie med udfordringer, jeg holder mig derfor i en god fysisk form, for det er en del af et godt velvære ikke kun på vandreturen, men hele livet. En god form betyder også mindre kilo omkring maven, og de skal jo også skal slæbes.

Jeg bruger vandrestave. For mig betyder de, at jeg går længere og hurtigere med mindre energiforbrug. Jeg har ikke noget specifikt tal, for jeg tror det er meget individuelt, men nogen steder nævnes op til 20% mindre energi forbrug, ved at armene hjælper til med at propellere kroppen i fremdrift.

Jeg tager mindre med. Pak let og effektivt, men det har jeg skrevet om i en tidligere blogpost.

Hvad gør du?

Hilsen
Niels

Fri mig fra den onde vabel

Vabler på fødder eller tæer? De fleste der vandrer, løber eller på anden måde tilbringer mange timer ved at bevæge sig,  har været der på et eller andet tidspunkt. Det gør som oftest  rigtigt ondt, det tager ens fokus, og fremmer på ingen måde, den gode oplevelse du gerne vil have. 

Vabler opstår på grund af friktion, altså den bevægelse der opstår mellem den levende underhud og den hårdere overhud. De to hudlag er forbundet ved hjælp af små bindinger, men ved friktion brister disse bindinger, og væske trækkes til udsatte område, som en af kroppens naturlige beskyttelses foranstaltninger, og voila, og du er nu den ulykkelige ejer af en vabel! 

Hvad hulen gør jeg så nu? Reager på ubehaget. Stop med det samme, og gør noget ved det. Det er desværre en af livets uomtvistelige regler, at den går ikke væk af sig selv. Den bliver heller ikke mindre smertefuld, af at fortsætte med at gå på den, den bliver kun værre! Din gangart mere gakket fordi du helt naturligt vil undgå smerten, der kommer hver gang du sætter foden i jorden. Så gør noget ved smerten/ubehaget og gerne inden det bliver til en vabel. Der er hundredvis hvis ikke tusindvis af mere eller mindre gode råd til hvordan man behandler en vabel, og det uden for rammen af dette blogindlæg, som handler mere om forebyggelse, for det er trods alt bedst at undgå vabler, ved ikke at få nogen....n'est-ce pas?

Min liste for forebyggelse af vabler.

Mit fodtøj passer mine fødder, ikke den anden vej rundt. For mig betyder det, at jeg kan skyde min fod helt frem i skoen og få plads til en finger i hælen. Når jeg står normalt kan jeg vrikke med mine tæer. Skoen omslutter min fod og holder den fast, uden at klemme nogen steder. Mine fødder er hævet minimum en halv størrelse efter 35 kilometer, og måske mere, hvis det er en varm dag, så det er vigtigt.

Læg mærke til afslutningen i loops, det holder hælen fast i skoen.

Jeg snører min sko på en speciel måde (se billedet) hvor jeg låser min hæl mere fast i skoen, dette modvirker friktion ved hælen, og giver mig bedre kontakt med underlaget. Hvilket er mere vigtigt for mig, hvis det er et løst underlag, eller jeg går meget op og ned. På gode stier eller asfalt løsner jeg ofte mine snører, så skoen sidder mere løst. Står du, og skal købe nye sko, og er i tvivl om størrelsen? Så vælg den store størrelse, en for lille sko er dømt til at mislykkedes, hver gang!

Vælg sko efter forholdene. De skal være de letteste og mest åndbare til de forhold, du skal bruge dem under. Goretex membran eller andre typer membraner er, for mig, kun til kold brug, hvor du er glad for den øget vind og vandtæthed. Til tre sæsoners brug er lette trailsko med masser af net og ventilation en vinder.

Brug lette ankel Gaiters. De holder skidt og snavs ude af skoen, dermed reducerer du også friktion. Skulle du få en sten eller andet i skoen, så fjern det med det samme.

Hold dine strømper rene for skidt og snavs. Jeg har oftest to par med, så jeg kan skifte dem om aftenen, hvilket giver mine fødder god mulighed for at restituere, inden jeg slider på dem igen næste dag. Hvis jeg har mulighed for det, kan jeg vaske det ene par, og tørre dem i løbet af næste dag, ved at hænge dem uden på min rygsæk. Jeg har nogen gange et par vandtætte strømper med, som jeg kan bruge om aftenen hvis mine sko er gennemvåde, en lille luksus som kan være de ekstra 100 gram værd.

Jeg bruger ikke tykke vandrestrømper, for de er for varme, hvilket får mine fødder til at svede, de er for polstreret hvilket holder på den fugtige sved, og endelig er de en evighed om at tørre. Hellere tynde strømper, der ånder godt og tørrer hurtigt. Er det koldt kan jeg tage begge par på, på samme tid. Jeg foretrækker strømper med et højt indhold af Merino uld. Defeet og Teko er to producenter der laver fremragende strømper til mit behov.

Klip dine negle på tæerne korte. Sørg for der ikke er nogen skarpe kanter der skærer en anden tå, eller hænger fast i strømpen.

Brug sportstape på erkendte problem områder inden disse opstår. Jeg taper ofte et par af mine tæer på begge fødder, og når først tapen er lagt godt, så lader jeg det sidde. Har jeg fået en vabel, hvilket heldigvis er meget sjældent, så skal den behandles med det samme. Der er masser af gode husmoder råd til at behandle vabler, men essensen er, at den skal tømmes for væske, lad eventuel hudrest blive siddende, og sæt vabelplaster på. Der findes mange gode vabel "kits" med renseservietter, vabel plaster og salve til at forebygge med, hvis man vandrer i længere tid eller er tilbøjelig til at få vabler, er de 70 gram givet godt ud.

Hilsen

Niels

4 dage i oktober på Nordsøstien langs Jammerbugten

I Danmark er Nordsøstien på ca. 1500 kilometer fra Sønderjylland op over Grenen, henover Århus, hvorefter der springes til Sjællandsleden, som viderefører ruten nedover mod Møns Klint. Nordsøstien er et fælles projekt for de lande der grænser op mod Nordsøen. 

Intentionen, og det færdige mål er, at kæde en række allerede eksisterende ruter sammen, og skabe en række nye ruter, der hvor disse mangler, til en sammenhængende rute, under navnet Nordsøstien. Målet er også, at ruten skal føres således en besøgende vil opleve den fælles Nordsø kultur, der er opstået igennem tiden, og blive ledt gennem de lokale egnes kulturarv og historie. Mere information på rutens hjemmeside www.northseatrail.org, eller hos de lokale turistbureauer langs ruten. Disse kan med stor fordel kontaktes i forvejen, hvis man ønsker kort eller andet materiale tilsendt.

Jammerbugten set fra Svinkøv Plantage

Når man står i Jammerbugtens enestående og afvekslende natur, og kigger ud over kystens tilsyneladende endeløse vand, kan man ikke lade være med at spekulere på, hvordan en så smuk kystlinje og bugt kan få et sådan lidt trist navn.

Kysten vest for Hanstholm

Jammerbugtens navn siges at stamme fra de mange forlis og strandinger langs den vindblæste kyst, hvor sandrevlerne flytter sig, hvilket gør sejllads vanskeligt i farvandet, og resulterede i mange tabte menneskeliv, når de blev tvunget til at sejle under sådanne forhold. Derfor jamrede man sig langs Jammerbugten. 

Geografisk afgrænses Jammerbugten af Hanstholm i syd, og Løkken i nord. Kystlinjen er lidt over 100 kilometer lang, og er omkring Lønstrup under voldsom nedbrydning, hvorimod den fra Bulbjerg henover Svinkløv til Løkken er stabil. Naturen varierer, fra det meget barske og golde Bulbjerg, til den milde og blide sådan lidt eventyragtige Fosdal. Igennem tiden har de primære erhverv været landbrug, fiskeri, jagt og handel.  De to først nævnte kunne indpasse i årstidernes cyklus, således der blev primært fisket i de perioder hvor landbruget lå stille.

Lild Strand fiskerby set fra Bulbjerg

Dag 1

Roger Brown fra NielsenBrownOutdoors og jeg havde slået pjalterne sammen, og besluttet os for, at ovenstående skulle danne ramme for en fælles tur. Roger og jeg mødtes gennem vores fælles interesse for letvægtsvandring. Lidt kuriøst udgør Roger, Danmarks bidrag til Nordic Lightpacking, selvom han oprindeligt er fra Australien.

Vi mødtes på Taastrup station, og efter en 1. klasses tur med DSB til Aalborg, tog vi bus mod Blokhus, hvor vi havde planlagt at støde til Nordsøruten, for der efter at følge denne mod Hanstholm, alt i alt ca. 100 kilometer. DMI havde meldt om kolde klare dage, med stærk vind og regn forudsagt til de sidste 2 dage af vores vandretur.

Nordsøruten drejer øst om Blokhus, og vi hoppede af bussen ved Hune, og begav os sydpå mod Moseby og Tranum Klitplantage, som vi havde sat som første dags mål. Et af de interessante punkter, der passeres på denne del af ruten er Briket fabrikken ved Kaas, eller man burde sige resterne af den. 

Briketfabrikken ved Kaas

Fabrikken blev opført i 1925, og var den første af sin art i verdenen, andre folk rejste til Danmark for at lære hvordan man fremstillede briketter. Yay for Danmark! Produktionen sluttede i 1965, hvor briketter var erstattet af olie, kul og gas. Der findes også en del tørvegrave i områdets moser. Ruten fortsætter gennem interessant og afvekslende terræn bl.a. Koldmosen og Sandmosen.

Sandmosen

Henunder aften ankom vi til Tranum Klitplantage, hvor teltene blev rejst, aftensmad blev lavet, og vi gik til ro lyttende til Kornhjortenes kalden det meste af aftenen. Vi så endda det største eksemplar af en Kronhjort, jeg nogensinde har set i Danmark, flot var den.

Dag 2 

Vi var oppe tidligt næste morgen, hensigten var at gå hele dagen. Tentativt havde vi sat Stenbjerg i Svinkøv Klitplantage som endemål. Ruten fortsætter sydpå mod Tranum by, rundt om Bratbjergsøerne, og videre mod og gennem Langdal Plantage, som fremstod aldeles smuk i efterårsfarver.

Langdal Plantage

Plantagen fortsætter vestpå, hvor vi stødte ind i Lerup Kirke, inden da havde vi indtaget frokost ved et smukt placeret bord på den nordlige højderyg, med fin udsigt udover havet. Fra Lerup Kirke går ruten nordpå gennem Fosdalen, hvor dette træ med hul i, står vagt over Frue Kilde.

Frue Kilde i Fosdalen

Ruten fortsætter ud mod vandet og Slettestrand, hvor der stadig fiskes fra kysten, og fiskerbådene fortsat hives op på sandet ved hjælp af spil.

Slettestrand

Vejret var rigtigt smukt, men stadig med en kold vind, vi havde derfor set frem til at besøge den kaffekop, der var markeret på vores kort. Stedet var desværre sæsonlukket, og vi måtte nøjes med den medbragte frysetørret nescafé, mens vi nød synet af fiskerbådene og den nedlagte rednings station.

Nedlagt rednings station

Vi vandrede videre vestpå langs kysten på toppen af skrænten, med udsigt udover Jammerbugten, mens dagen gik på hæld. I den vestlige ende af plantagen ligger Stenbjerg, som var dagens endestation og designerede lejrplads. Det var vores plan, at stealth campe ved Stenbjerg hvilket blev besværliggjort af en Dansk familie, der var ude for at nyde udsigten. 

Stenbjerg vest for Slettestrand

Roger og jeg talte engelsk indbyrdes, hvilket fik familiens overhoved til, at venligt henvende sig til os. Han ville bare lige sikre sig, at vi to "tåbelige" turister vidste hvor vi var, nu da mørket snart faldt på. Det ville jo blive koldt herude ved kysten. Meget venligt af ham, men vi ventede sådan set bare på, at han og hans familie smuttede, så vi kunne få vore telte sat op uden at blive spottet. Aftenen og natten var blæsende, men man  sover altså godt til bølger, der konstant og slår mod kysten, som en slags evighedsmaskine. ZzzzZZZZzzz.

Dag 3

Vi vågnede tidligt og pakkede sammen. DMI havde desværre ret og dagen bød på skyer, stærk vind og små regn, det meste af dagen.Den officielle rute går fra Stenbjerg sydpå til Kollerup og Fjerritslev. Roger og jeg besluttede os i stedet for at følge kysten mod Thorup Strand, endnu en fiskerlandsby ca. 12 kilometer mod vest, derfra fulgte vi fortsat kysten nu langs Vester Thorup Klitplantage mod Bulbjerg limstensklint.

Bulbjerg Danmarks eneste fuglefjeld

Bulbjerg indgik under 2. Verdenskrig, som en del af det tyske forsvarsanlæg, og der er både en bunker og et lille besøgscenter på toppen. Vi satte os ned i bunkeren, i selskab med en masse myg, og spiste frokost. Efter besøget på Bulbjerg følger ruten fortsat kysten mod Lild Strand. Dagens etape bød på masser af lækker kystvandring, og flere gange følte man sig uden for landslov og ret. 

Bulbjerg set fra Lild Strand

Vi havde udset os Hjardemål klit og Plantage, som et på kortet udmærket sted, at slå lejr for natten, vi overvejede kort, at fortsætte i det tiltagende mørke frem mod Vigsø, hvor der skulle være et shelterområde. Dette opgav vi dog, og slog os til tåls med en dagsetape på 32 kilometer, som var turens længste dag. Både Roger og jeg sov relativt hurtigt efter vores fælles aftensmad.

Dag 4

Dagen gryede aldrig rigtigt, hele dagen var mørk, regnfuld og med ekstrem hård vind fra vest, så det var ikke med uddelt glæde vi så frem til sidste stint på 12 kilometer ind mod Hanstholm, med vind og regn direkte i masken. Ruten den sidste dag var gået fra at hedde Nordsøstien, til at hedde Redningsvejen. Denne er opkaldt efter vejen, der forbandt alle rednings stationer langs Vestkysten, antallet var på sit højeste i 1924 med 63 stationer. Meningen var at redningsmandskaberne skulle kunne transportere deres udstyr og både langs kysten, så de nemmere kunne komme nødstedte skibe til hjælp. Det var et hårdt arbejde, og man skulle være en erfaren og pålidelig fisker, for at kunne blive medlem af et redningsmandskab, som ofte bestod af en skipper og 12 sømænd. Lønnen var et vigtigt supplement til en fisker familie, men det var bestemt heller ikke ufarligt arbejde.

Både Nordsøsti mærket og Redningsvejens Bådmærke

Blæsten på dagen var så kraftig, at, da jeg på et tidspunkt lettede på hætten, blæste min cap af og forsvandt, selv et hurtigt forsøg på at løbe den op var forgæves, væk var den. Roger og jeg fortsatte i strid modvind og regn langs kysten forbi Vigsø shelter, som var meget lækkert, og vi ærgrerede os næsten over, vi alligevel ikke var fortsat til det dagen før. Efterhånden, som vi kom tættere på Hanstholm så vi flere og flere Wind og Kitesurfere, der trodsede det hidsige vejr, og dyrkede deres sport ude på vandet. Det var meget imponerende, at se hvor manøvredygtige de var, og hvor hurtigt de kunne surfe. Ved Roshage var der et bølge energi eksperiment igang, det sagde lidt om vejret, at selv dette var indstillet for dagen grundet de høje bølger.

Wave Energy

Lige som vi ankom til busstationen i Hanstholm ankom bussen mod Thisted, vi røg derfor straks ombord, og benyttede busturen til at gnide grus ud af øjnene og aftage nogen af de mange lag tøj. Alt i alt kunne Roger og jeg prale med 100 kilometer tilbagelagt i noget af Danmarks flotteste natur. Jeg elsker bare at gå langs kysten!

Lidt observationer om grej jeg brugte.

GoLite Shangri-La 1 er et super solo shelter til denne slags ture, lav profil, du kan slå det op overalt og god plads. Jeg brugte det sammen med et Tyvek footprint.

Aarn Featherlite Freedom rygsæk, for stor til turen, men for f...... den sidder bare godt på mig. Kan heldigvis komprimeres når den ikke er fuld.

GoLite Ultralite 1+ Sæson quilt, den er rated til 4 grader, og var taget med, som et kalkuleret valg, da det godt kunne vise sig at blive koldere om natten end det. Det gik fint med lidt ekstra tøj den ene nat det var koldere end de 4 grader. Behøvede ikke at tage armstrækkere om natten :-)

Inov-8 Roclite 400, verdens letteste Goretex støvle og min første vandretur med dem. Super støvle, ingen problemer whatsoever med fødderne, og var glad for den ekstra beskyttelse membranen giver i stærk vind, så tæerne ikke nedkøles og fryser. (Vandreturen beskrevet her var i oktober 2011, siden da har jeg gået 300 km mere i støvlerne, de er stadig fremragende).

Hilsen

Niels

Boganmeldelse 'Smarter Backpacking' af Jörgen Johansson

Smarter Backpacking af Jörgen Johansson.

Jørgen Johansson (JJ) har skrevet en bog, hvor hovedbudskabet er en række tips og gode råd til at lette din oppakning både den fysiske, men også den mentale, for derved at gøre dit friluftsliv lidt lettere, i bogstaveligste forstand. Hans filosofi er enkel, jo mindre du slæber rundt på for at kunne klare dig i naturen, jo mere overskud har du til at nyde rejsen. 

Hans bog er ikke et dannelses projekt. Han er ikke ude og prædike til os som læsere eller friluftsmennesker, og hans råd er ikke anmasende eller tåbelige. Der står ikke noget om at knække din tandbørste for at barbere 3 gram af din basis vægt, men du skal være parat på, at blive udfordret på traditionel tænkning, omkring det at tage og pakke alle dine fornødenheder ned i rygsæk, og vandre ud i naturen. 

JJ vandrer over hele verden, men hans hjemstavn er Nord Europa og bogen er derfor skrevet på baggrund af et Nordisk friluftsmiljø, hvilket giver bogen en snert af revulotion, mod den til tider lidt for konservative og traditionelle Skandinaviske friluftsmentalitet. I like! Nogle af hans eksempler har baggrund i en 500 kilometer lang tur gennem de Nordiske Fjelde, han selv har gennemført. Bogen er ikke for alle, præmissen for at læse bogen er ønsket om at lette sin vægt, og det kan for mange traditionelle vandrere, være en mere mental udfordring end en praktisk en.

JJ's mål med bogen er at beskrive sine tanker og fremgangsmåder i en række letlæselige kapitler, der hver er dedikeret et stykke grej, eller et behov. Feks. et kapitel med behovet for en kniv, et kapitel om Windshirt o.s.v. Bogen er ikke produkt specifik, så hvis du vil vide, hvor du kan købe det sidste nye stykke übergrej, ja så siger han ikke meget om det, han har dog enkelte henvisninger til produktnavne, men det er som eksempel, og ikke anmeldende på nogen måde.

JJ stil er meget pragmatisk på friluftsområdet, og det er noget der ringer sandt i mit hovedet, og taler til min egen filosofi, som lidt groft sagt er ”keep it simple”, på godt nydansk, her er hans 343 (three for three) regel et godt eksempel. 343 er den enkle tanke, at starte med at sænke vægten på de ”store” ting i udrustningen teltsystem, sovesystem og rygsæk. Hvis du kan holde disse tre emner under 3 kilo, så er du godt på vej til at lette din udrustningsvægt, og dermed i JJ terminologi og livsanskuelse, på vej mod en bedre vandre oplevelse. Reglen er simpel nok og skal forstås som, hvis dit telt, liggeunderlag og sovepose vejer 2 kilo, ja så kan din rygsæk veje 1 kilo.

Her vil mange traditionelle vandrere allerede være udfordret, da deres tykke polyester, mange lommer, et utal af påspændings muligheder, tykt polstrede hoftebælte, 90+ liters volume, 30+ kilos bæreevne, indbygget regnslags rygsæk ofte vejer 3 kilo eller mere uden de har puttet noget i den endnu. Her kommer JJ’s pragmatiske budskab igen i spil, da reglen ikke er et absolut krav, men mere et mål, så hvis dit udgangspunkt for de tre store er 9 kilo, ja så kan du vinde meget ved feks. at investere i et letvægtstelt, eller en ny lettere rygsæk, når disse alligevel står foran udskiftning.

343 reglen kan selvfølgelig ikke stå alene, og bogens mange råd om at lette oppakningen skal ses i en holistisk helhed. Selvfølgelig giver det ikke mening, at proppe 25+ kilo ned i en rammeløs, letvægtsrygsæk med en volume på 50 liter. JJ er meget vidende om at intet erstatter sund fornuft og personlig sikkerhed.

Bogen er ikke revolutionerende, men det er heller ikke JJ’s tanke, den er enkel og letlæselig, og med et budskab til de fleste, og jeg vil vove påstanden, at hvis du er typen der kan finde på, at drage ud i naturen med dit hjem på ryggen i flere dage ad gangen, så er der også et godt råd til dig, gemt et sted i de 190 sider.

Til bogen hører hjemmesiden www.smarterbackpacking.com , hvor køb af bogen giver adgang til opdateringer, og andet bestemt nyttefuld information.

Jeg kan sagtens anbefale den.

Hilsen
Niels

Principper for letvægtsvandring

Hej, mit navn er Niels, jeg var engang en "vægt misbruger"! 

Fuldstændigt uden at tøve og helt ukritisk, kunne jeg finde på at smide en ekstra trøje og en hel tube tandpasta, i min rygsæk, der forøvrigt vejede ca. 3 kilo tom. Jeg snørede med stolthed mine halvanden kilo støvler på hver fod, løftede med et suk min 80 liters og 25 kilo tunge rygsæk op på mine skuldre, og drog afsted på en weekend tur. Misforstå mig ikke jeg nød hvert sekund af disse ture inden jeg begyndte min transitionering til letvægtsvandring.

 Ved at følge nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentligt skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde Hvilket jo er lidt pudsigt, hvis man tænker jeg er noget ældre, og med flere fysiske skavanker end for 20 år siden. Men nok ævl, her er kommer mine principper og råd, de er ikke unikke, de er højst sandsynligt, og sikkert mere end en gang nævnt på andre, og mere kloge hoveders blogge end min.

Disclaimer. Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og ikke mindst pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive vanedannende. 

Der er fire alt overskyggende kriterier, som du altid skal evaluere dit udstyr udfra, disse er: vægt, enkelthed, multi funktionsdygtigt og brugbart. Godt udstyr opfylder alle 4 kriterier.

Her er mine principper for letvægtsvandring.

1. Vej alt dit udstyr, noter vægten i en journal.
2. Vælg det grej, der vejer og fylder mindst, til den funktion og formål du har for øje.
3. Når du køber nyt udstyr skal det opfylde de 4 kriterier, ellers køber du det ikke.
4. Insister på at vide vægten inden du køber noget, også fra online forretninger.
5. Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper og andet fyld på tøj og udstyr.
6. Brug udstyr der opfylder flere behov. For eksempel er vandrestave fremragende teltstænger, og din gryde er en fremragende kaffekop.
7. Klæd dig på efter 3 lags princippet. Du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang!
8. Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr, enten har du brug for det, eller også bliver det hjemme. 
9. Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta o.s.v. Vælg den letteste sovepose til det vejr du forventer.
10. Evaluer altid, vær nysgerrig, beløn dig selv, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker.
11. Kom ud af døren, naturen begynder lige udenfor.
12. Hav en god og sjov tur!

Sydsjællandsleden fra Næstved til Vordingborg

Jeg havde på forhånd udpeget denne uge til en kort vintertur på to overnatninger. Min sidste korte tur var langs Lagunestien, som går fra Korsør til Næstved. Det var derfor logisk for mig, at fortsætte med nogle flere etaper af Sjællandsleden. Kilometermæssigt er ruten mellem Næstved og Vordingborg lige kort nok til 2 dage, jeg havde besluttede mig for at forlænge turen med små 20 kilometer, ved at gå ud på Knudshoved Odde og opleve naturen ude på spidsen i Smålands farvandet.

Jeg har jo næsten en regl om, at skulle have et nyt stykke grej med på hver tur, denne gang var "testen" en Blackrock Dun Beanie hue, som jeg i længere tid havde gået og luret lidt på. Mine overvejelser med den gik på følgende. Jeg sover i en dun quilt, hvis eneste svaghed i min optik, er manglen på en "hætte" der slutter tæt om hovedet. Jeg løser normalt dette "problem" med en normal merino hue fra Chocolate Fish, kombineret med et rør halstørklæde også i merino og fra Chocolate Fish. Hvilket virker fint, meeeen hvis nu man kunne optimere det, og så vejer den 27 gram og fylder ingenting med sine 900 cuin dun! 

Enter Blackrock Dun Beanie. Jeg havde store forventninger til den, specielt hvis man skævede til vejrudsigten, som lovede flot, men også koldt vintervejr. Så den blev bestilt fra USA, som en julegave til mig fra mig. Hvordan klarede den sig så? Jo, den var tiltænkt en rolle som sovehue, men endte med at være fastmonteret på mit hoved på andendagen, da det var rigtigt koldt, med en stærk vind, der gjorde wind chill faktoren meget høj. Thumbs up til dun huen! Den er kommet for at blive i mit grej arsenal.

Tirsdag morgen steg jeg af toget i Næstved og begav mig straks afsted ned mod havnen, for at støde til den markerede rute, som jeg derefter fulgte langs kanalen ud mod Appenæs. Vejret var koldt, men en utrolig smuk solskinsdag. Jeg har lavet nedenstående video fra turen, som illustrer den flotte natur meget godt. 

Ruten har generelt for meget asfalt, det er ærgerligt, men her er hensynet til lodsejere i Danmark traditionelt jo ganske høj, med eller uden rette. Når det er sagt byder ruten på nogle perler, her er specielt Avnø og Knudshoved Odde højdepunkter. Går du turen, skal du ikke snyde dig selv for en afstikker til Knudskov på Knudshoved Odde og videre ud mod spidsen, også selvom der er 6 kilometer vej, bare for at komme ud til Knudskov, og tanken om den småkedelige retur, godt kunne gå en lidt på på vejen derud.

Den første nat overnattede jeg på Avnø omkring et shelter område, der er del af Avnø Naturcenter. Øen var tidligere flyveskole for forsvaret (min far har været elev der), og det gamle kontrol tårn fungerer nu som udkigspost udover Avnø Fjord, med masser af fugleliv og sæler, selvom dem spottede jeg ikke. Bestemt et besøg værd.

Anden dagen var planen at stealth campe i Oreby skov, som tilhører Rosenfelt Gods, denne skov var lukket på grund af jagt. Da læ andre steder var en mangel vare, og wind chill faktoren var stor, besluttede jeg mig for at gå de sidste 10 kilometer indtil Vordingborg i mørke, og tage toget hjem onsdag aften istedet for, som planlagt torsdag formiddag. Dermed afkortede jeg turen med en nat. Jeg startede med en samlet vægt på lidt over 10 kg, hvilket inkluderede tøj på kroppen og støvler på fødderne. Dette kombineret med vandrestave og kulden der formindskede lysten til længere stop gjorde, at dagsetaperne blev forholdsvis lange, på henholdsvis 38 kilometer og 43 kilometer.  

Alt i alt kan jeg sagtens anbefale turen, personligt elsker jeg at gå langs kyster, når nu man ikke kan komme op i højderne.

Hilsen 

Niels

Lagunestien fra Korsør til Næstved

Velkommen til det første indlæg på denne blog, om light packing og light hiking.

Det lykkedes mig, at finde to en halv dag her i januar, hvor jeg kunne komme afsted på en lille vandretur. Ruten jeg valgte, skulle give mig mindst mulig rejsetid, men også være lidt væk fra det hele. Fra Sjællands Odde til Møn går Sjællandsleden, ruten fra Korsør, henover Skælskør til Næstved kaldes for Lagunestien. På kortet er distancen angivet til 67 kilometer, jeg endte dog med, at GPS viste 75 kilometer, men jeg var også lidt frem og tilbage, og havde et mindre rute kiks i mørke omkring Klinteby. Derudover valgte jeg et par gange en alternativ rute, for at være tættere på vandet, eller væk fra asfalt.

Ruten er relativt let vandret og byder på dejlig natur, som dog mere ville komme til sin ret enten forår, sommer eller efterår. Den ene dag på turen bød på dejlig vinter solskinsvejr, de andre to var mere grå og disede. Ruten er ca. 40% på asfalt, hvilket for mig er lidt nedslående, selvom det betyder et højere tempo generelt.

Jeg kom undervejs på tanken om at lave en video over turen. Hvilket var, for mig, et rimeligt skægt indslag undervejs. Du kan jo selv kigge med herunder og vurdere.

Et par kommentarer om grej jeg bruger.

Aarn Mountain Magic 50.

Jeg er meget forvent med min Aarn Featherlite Freedom bodypack. Den er, for mig, fremragende. Den sidder godt, bærer vægt godt, og passer til min filosofi, om hvad en 7-10 dages rygsæk skal kunne og bære. Til kortere ture er den dog for stor til mig, også selvom den kan komprimeres en del. Derfor var det med stor interesse og ikke mindst forventninger, jeg så frem til at teste Aarn Mountain Magic 50. Mine første observationer var. God størrelse, gode komprimerings muligheder, mange remme, som er indledningsvis forvirrende, men giver gode justeringsmuligheder. 

Selve Aarn MT50 rygsækken vejer 1450 gram, med alle remme, stivere og vandtætte liners talt med. Hvilket ikke er decideret letvægt, men med Aarn er man vant til, at det opvejes af den fremragende vægtfordeling og bære komfort. Ville det så også gælde for den nye MT50? Fuldt læsset til turen vejede den ca. 8 kg fra start, og der var plads til 3-4 dages mere mad, hvis der skulle være behov, så god størrelse. Efter at have tilbragt en del tid med at justere ind, synes jeg at jeg havde et optimalt fit, jeg er typen der normalt justerer undervejs på hvordan rygsækken sidder. Denne tur var ikke anderledes, jeg havde indledningsvis fået strammet skulderstroppene for meget, hvilket resulterede i en sovende fornemmelse i arme og skulder. Derudover justerede jeg ryglængden ned efter en dag, for at få en bedre vægt fordeling på hoften. Hoftebæltet er to remme, der ender i en slags håndtag, der giver hurtig tilspænding, men også muligheden for at tilspænde det nederste mere end det øverste eller omvendt. Igen mange muligheder for individuel justering. 

Alt i alt oplevede jeg Aarn Mountain Magic 50, som en bodypack, der viderefører Aarns klassiske dyder, som god bærekomfort, god vægtfordeling, god størrelse, godt håndværk og ikke mindst innovativt design. Med hensyn til maksimal vægt, vil jeg sige at over 15 kilo, kun skal være af kortere varighed. Hvilket sjældent vil være et problem for mig på en eksempelvis 7 dages tur med 7 kilo basisvægt og 7 kilos mad og brændstof. Ingen tvivl om, at denne rygsæk er kommet for at blive i mit arsenal, og erstatter min Featherlite Freedom på de kortere ture optil 6-7 dages varighed.

Jeg ser frem til flere ture med den.

Vandrestave.

Jeg har nu gået med vandrestave i over et år. Udover at de bruges, som stænger på mit telt, hvilket er ret vigtigt, doh! Så skal jeg erkende, sådan helt lægmandsagtigt, at jeg mærker en forskel. Jeg går længere, hurtigere og med mindre energi forbrug. Den model jeg anvender er langt fra de letteste, også selvom de er i kulfiber. Der hvor forskellen for mig ligger, er i Pacerpoles ergonomiske håndtag, dette er simpelthen et vinder design. Så kan jeg godt leve med den ekstra vægt.