Hvilket telt skal jeg vælge?

Smuk himmel i et hybrid tunnel telt

Jeg modtager nogle gange spørgsmål angående telte, herunder specielt valg af telte til diverse ture. Jeg forsøger altid, at tage udgangspunkt i hvad behovet er for den enkelte person. Det er nemlig tit svært at generaliser, da vores behov er ofte er meget individuelle. Alt andet lige kræver det noget erfaring med telte, før man overhovedet er sikker på hvad ens behov reelt er Netop med erfaring kan jeg biddrage lidt. For at gøre det mere besværgeligt, ændrer vores behov sig næsten helt sikkert med tid. Jeg vil i denne artikel forsøge at konstruere en meget enkel guide til hvilke forhold du kan overveje ved anskaffelse af telt.

Et shelter/telt er dit hjem væk fra hjemmet på ture, og skal derfor være et ”safe haven”. De fleste friluftsmennesker foretrækker at medbringe telte på ture. Der er dog en mindre gruppe der benytter sig af andre former for shelter, så som Bivibags, Hammocks eller Tarps, nogle andre, som feks. mig selv, veksler mellem de forskellige sheltere afhængigt af hvilke forhold man skal på tur under. Grundlæggende er telte til for at give dig ly mod vind, regn og alt der kribler krabler i skovbunden. Mængden af regn, vind og kryb er selvfølgelig afhængige af sæson og region. Du møder ikke mange myg om vinteren, hvorimod en sommeraftens myggesummen kan gøre dig vanvittig.

Er vægt og volumen vigtige?

Hvordan skal teltet transporteres? Hvis det ”bare” skal om bag i bilen er vægt og volumen sekundære. På en cykel er volumen måske vigtigere end vægten. Er du til fods med teltet i rygsækken er vægt og volumen typisk uhyre vigtigt.

Grundlæggende vil jeg sige. Til en cykel skal det ikke veje over 3-4 kilo og ikke fylde mere en maks. 50-60 cm i længden. Samme til en kajak eller kano, du skal til tider bære din kano eller kajak i forbindelse med løft.

Når du vandrer skal du vælge det letteste og det med mindst volumen der opfylder dine andre behov. Her har jeg omfattende viden, så send mig endelig en email hvis du vil have noget feedback. Der findes efterhånden mange rigtige gode telte der vejer mellem 1 og 2 kilo uden de nødvendigvis koster 4-5 tusind kroner.

Lille A formet enkeltmands uden indertelt

Hvor skal du hen og hvornår skal du derhen?

Sommer med masser af sol? Vinter med masser af regn og sne? Udsatte steder med masser af vind? Det er svært at vælge et telt der kan det hele, så mange gange er det et kompromis man er ude i. Polyester er tungt men mere UV bestandigt end nylon, og modsat er silikoniseret nylon noget af det tyndeste og letteste du kan finde. Et nyt indspark på dette område er Cuben fiber, som er et materiale der blev udviklet tl at lave sejl af til feks. America’s Cup. Det er meget stærkt og let, men selvfølgeligt også meget dyrt.

Formen på teltet betyder også noget. Pyramide telte er høje og giver masser af gulvplads. Geodæsiske telte er hårdføre med masser af stænger og kan tåle stærk vind og store mængder sne. Dome telte er typisk let at slå op og kan være fritstående. Tunneltelte er lave og opdelt i et soveområde og en apsis til opbevaring, de kræver dog bardunsnore i siderne for at bevare deres form. Slutteligt er der hybrid teltene der med større eller mindre held forsøger at mixe de gode elementer fra alle fire grundmodeller.

Hvor mange skal I afsted?

Der skal være plads til alle. Hvis et telt er opgivet til et fire personers telt, så kan du godt regne med at det reelt set betyder der er plads til 3 voksne og et barn eller 4 voksne der kender hinanden meget godt, og der er ikke plads til andet! Nogen gange kan det derfor give mening at købe to mindre telte fremfor et stort. Vurder altid hvor langt og bredt teltet er i forhold til antallet af personer, aftegn det og læg en række underlag, så får man et godt billede. I de lave telte skal du også tænke på siddehøjde oven på underlaget. I telte til 2 personer kan det være rart med to apsis eller døre. Jeg vil mene omkring 55 cm i bredde pr. person og en siddehøjde på over 90 cm er at foretrække for de fleste.

Uden indertelt med god plads i pyramide

Hvor meget skal teltet bruges?

Er du afsted på tur hver gang muligheden byder sig eller bruger du det en gang om året. Det stiller krav til kvaliteten af syninger, lynlåse, stænger og stof. Derudover skal du altid rengøre og tørre teltet inden du lægger det væk til opbevaring. Teltstof er meget modtageligt for mug. Grundlæggende hænger pris og kvalitet sammen. Der findes dog nogle teltproducenter som er væsentligt dyrere uden du nødvendigvis får mere kvalitet. Men koster et telt under 1500 kroner så skal du ikke regne med det holder til hyppig brug i mange år. Helt basalt skal det også være nemt at slå op, men øvelse gør mester. Du skal aldrig tage et telt med du ikke har prøvet at slå op i haven inden turen.

Udseende og funktion betyder også noget?

Nogen skal bare have grønne telt. Andre foretrækker en farve der kan give mere lys. Telte er tit designet til at tillade lys om dagen og mørke op natten. Det er bevist at vi sover bedre hvis det er mørkt omkring os. Farven er en smagssag. Personligt foretrækker jeg telte der er i lidt lysere farver. Mit nuværende er lysegråt med reflekskanter så jeg kan finde det i mørke. Nogle telte kræver du slår inder teltet op først, i andre kan du ikke skille inder fra ydre hvilket også kan være irriterende i nogen sammenhænge. 

For det meste ønsker du at optimere indeklimaet med udluftningsmuligheder afvejet med muligheden for at hermetisk lukke af i en snestorm med fygning. Kaldes et telt for et fire sæsoners er det fordi det kan modstå moderate mængder af sne og kan lukkes helt af mod jorden for at minimere snefygning ind i inderteltet. Modsat kan de være meget varme og svære at udlufte hvis teltet også skal bruges om sommeren.

Bedste råd jeg kan give!

Lav en liste med behov det skal opfylde. Prioriter dem og find det telt der opfylder flest prioriterede behov. Herunder også tykkelsen på tegnebogen. Pris og kvalitet hænger bestemt sammen, men der findes mange gode telte til mellem 2 og 4 tusind. 

Bare jeg var hjemme foran brændeovnen....

GoLite Shangri-La 1 ydertelt på Nordsøstien

Solo vandring er lidt ligesom at efterleve mottoet, ”Can’t Complain, because nobody listens anyway.”

Et af de helt basale behov når man er på tur, er muligheden for at søge læ for vejr og vind. Ligesom næsten alt andet er definitionen læ meget åben for fortolkning, nogen sværger til  telt, andre lever fint med bivuakker, tarps eller andre typer af konstruktioner.

Personligt vil jeg gerne have mit valg af læ beskytter mig mod ting som vand (både fra oven og neden), vind, og diverse kryb. Jeg er endda ekstra krævende, det skal også veje så lidt som muligt, af netop den grund har jeg også nogle yderst realistiske forventninger til hvad mit valg af læ nødvendigvis ikke kan. Jeg er afklaret med, at mit hjem væk fra hjemmet ikke yder samme standard for beskyttelse, som ”Home Sweet murstens  Home”.

Der er nogen valg jeg kan træffe, der kan hjælpe mig og mine muligheder for læ og beskyttelse. Eksempelvis ved at vælge en tør god plads, at slå mit læ op på, så jeg nedsætter kondensation og vind. Jeg har derudover et tøj system, og et sovesystem der kan holde mig varm, også på den tredje regn dag i træk.

Jeg skal selv bære mit læ, så det skal være så let som muligt, og fylde så lidt som muligt. Det skal beskytte mig mod det miljø jeg begiver mig ud i og forventer på turen. Jeg gør meget ud af at undersøge vejrdata for det område jeg skal være i, så jeg er så godt forberedt som muligt. Jeg forventer ikke mit læ skal beskytte mig mod alle eventualiteter eller hele tiden, jeg accepterer det kan blive nødvendigt, at eventuelt flytte mit læ hvis vind eller regn tager til, eller skifter retning, eller andre grænse tilstande som kan karakteriseres som ekstreme eller nødstilfælde.

Skal jeg over trægrænsen, så skal mit læ være vindstabilt, det skal kunne tåle vand fra oven som muligvis bliver drevet sidelæns med vinden. Hvis jeg forventer snefald skal det kunne tåle vægten af dette i en moderat størrelse. Hvis jeg forventer kryb i form af myg, knoter eller andet, så er det en prioritet for at få en god nats søvn, at jeg kan komme ind bag et net, hvis plagen ikke er så stor, så kan jeg måske nøjes med at sove med et net over hovedet, andre tider på året behøver jeg måske ikke et decideret indernet i mit læ, og så kan det jo blive hjemme med nogle gram sparet.

Kondensation opstår på inder eller ydersiden af eksempelvis en nylondug, dette sker når luften ikke kan absorbere mere vanddamp og denne kondenserer. Der er to måder du kan nedsætte luftfugtigheden i dit ly. Dette er ved at maksimere ventilationen inden i lyet, men vådt udstyr, din ånde og jorden bidrager alt sammen til den indre luftfugtighed. Den anden er ved at vælge din lejrplads med omhu, undgå huller hvor kulde eller fugt samler sig, gerne lidt højt i terrænet, på tør jord og hvis muligt under et skærmende træ eller anden læ fra vind.

Jeg forventer ikke at mit læ skal beskytte mig mod kulde, det har jeg sovesystem og tøj til, jeg vil formentlig få mere varme ud af, at tage et ekstra lag tøj med i stedet for det tungere dobbeltlags telt.

Den sidste overvejelse jeg gør mig om mit læ er hvor fleksibelt det er, og hvor mange af mine behov det dækker til det terræn jeg skal bruge det i. En tur i bjerge i efteråret stiller nogle andre krav end en tur på Bohusleden om sommeren.