Sydsjællandsleden fra Næstved til Vordingborg

Jeg havde på forhånd udpeget denne uge til en kort vintertur på to overnatninger. Min sidste korte tur var langs Lagunestien, som går fra Korsør til Næstved. Det var derfor logisk for mig, at fortsætte med nogle flere etaper af Sjællandsleden. Kilometermæssigt er ruten mellem Næstved og Vordingborg lige kort nok til 2 dage, jeg havde besluttede mig for at forlænge turen med små 20 kilometer, ved at gå ud på Knudshoved Odde og opleve naturen ude på spidsen i Smålands farvandet.

Jeg har jo næsten en regl om, at skulle have et nyt stykke grej med på hver tur, denne gang var "testen" en Blackrock Dun Beanie hue, som jeg i længere tid havde gået og luret lidt på. Mine overvejelser med den gik på følgende. Jeg sover i en dun quilt, hvis eneste svaghed i min optik, er manglen på en "hætte" der slutter tæt om hovedet. Jeg løser normalt dette "problem" med en normal merino hue fra Chocolate Fish, kombineret med et rør halstørklæde også i merino og fra Chocolate Fish. Hvilket virker fint, meeeen hvis nu man kunne optimere det, og så vejer den 27 gram og fylder ingenting med sine 900 cuin dun! 

Enter Blackrock Dun Beanie. Jeg havde store forventninger til den, specielt hvis man skævede til vejrudsigten, som lovede flot, men også koldt vintervejr. Så den blev bestilt fra USA, som en julegave til mig fra mig. Hvordan klarede den sig så? Jo, den var tiltænkt en rolle som sovehue, men endte med at være fastmonteret på mit hoved på andendagen, da det var rigtigt koldt, med en stærk vind, der gjorde wind chill faktoren meget høj. Thumbs up til dun huen! Den er kommet for at blive i mit grej arsenal.

Tirsdag morgen steg jeg af toget i Næstved og begav mig straks afsted ned mod havnen, for at støde til den markerede rute, som jeg derefter fulgte langs kanalen ud mod Appenæs. Vejret var koldt, men en utrolig smuk solskinsdag. Jeg har lavet nedenstående video fra turen, som illustrer den flotte natur meget godt. 

Ruten har generelt for meget asfalt, det er ærgerligt, men her er hensynet til lodsejere i Danmark traditionelt jo ganske høj, med eller uden rette. Når det er sagt byder ruten på nogle perler, her er specielt Avnø og Knudshoved Odde højdepunkter. Går du turen, skal du ikke snyde dig selv for en afstikker til Knudskov på Knudshoved Odde og videre ud mod spidsen, også selvom der er 6 kilometer vej, bare for at komme ud til Knudskov, og tanken om den småkedelige retur, godt kunne gå en lidt på på vejen derud.

Den første nat overnattede jeg på Avnø omkring et shelter område, der er del af Avnø Naturcenter. Øen var tidligere flyveskole for forsvaret (min far har været elev der), og det gamle kontrol tårn fungerer nu som udkigspost udover Avnø Fjord, med masser af fugleliv og sæler, selvom dem spottede jeg ikke. Bestemt et besøg værd.

Anden dagen var planen at stealth campe i Oreby skov, som tilhører Rosenfelt Gods, denne skov var lukket på grund af jagt. Da læ andre steder var en mangel vare, og wind chill faktoren var stor, besluttede jeg mig for at gå de sidste 10 kilometer indtil Vordingborg i mørke, og tage toget hjem onsdag aften istedet for, som planlagt torsdag formiddag. Dermed afkortede jeg turen med en nat. Jeg startede med en samlet vægt på lidt over 10 kg, hvilket inkluderede tøj på kroppen og støvler på fødderne. Dette kombineret med vandrestave og kulden der formindskede lysten til længere stop gjorde, at dagsetaperne blev forholdsvis lange, på henholdsvis 38 kilometer og 43 kilometer.  

Alt i alt kan jeg sagtens anbefale turen, personligt elsker jeg at gå langs kyster, når nu man ikke kan komme op i højderne.

Hilsen 

Niels

Lagunestien fra Korsør til Næstved

Velkommen til det første indlæg på denne blog, om light packing og light hiking.

Det lykkedes mig, at finde to en halv dag her i januar, hvor jeg kunne komme afsted på en lille vandretur. Ruten jeg valgte, skulle give mig mindst mulig rejsetid, men også være lidt væk fra det hele. Fra Sjællands Odde til Møn går Sjællandsleden, ruten fra Korsør, henover Skælskør til Næstved kaldes for Lagunestien. På kortet er distancen angivet til 67 kilometer, jeg endte dog med, at GPS viste 75 kilometer, men jeg var også lidt frem og tilbage, og havde et mindre rute kiks i mørke omkring Klinteby. Derudover valgte jeg et par gange en alternativ rute, for at være tættere på vandet, eller væk fra asfalt.

Ruten er relativt let vandret og byder på dejlig natur, som dog mere ville komme til sin ret enten forår, sommer eller efterår. Den ene dag på turen bød på dejlig vinter solskinsvejr, de andre to var mere grå og disede. Ruten er ca. 40% på asfalt, hvilket for mig er lidt nedslående, selvom det betyder et højere tempo generelt.

Jeg kom undervejs på tanken om at lave en video over turen. Hvilket var, for mig, et rimeligt skægt indslag undervejs. Du kan jo selv kigge med herunder og vurdere.

Et par kommentarer om grej jeg bruger.

Aarn Mountain Magic 50.

Jeg er meget forvent med min Aarn Featherlite Freedom bodypack. Den er, for mig, fremragende. Den sidder godt, bærer vægt godt, og passer til min filosofi, om hvad en 7-10 dages rygsæk skal kunne og bære. Til kortere ture er den dog for stor til mig, også selvom den kan komprimeres en del. Derfor var det med stor interesse og ikke mindst forventninger, jeg så frem til at teste Aarn Mountain Magic 50. Mine første observationer var. God størrelse, gode komprimerings muligheder, mange remme, som er indledningsvis forvirrende, men giver gode justeringsmuligheder. 

Selve Aarn MT50 rygsækken vejer 1450 gram, med alle remme, stivere og vandtætte liners talt med. Hvilket ikke er decideret letvægt, men med Aarn er man vant til, at det opvejes af den fremragende vægtfordeling og bære komfort. Ville det så også gælde for den nye MT50? Fuldt læsset til turen vejede den ca. 8 kg fra start, og der var plads til 3-4 dages mere mad, hvis der skulle være behov, så god størrelse. Efter at have tilbragt en del tid med at justere ind, synes jeg at jeg havde et optimalt fit, jeg er typen der normalt justerer undervejs på hvordan rygsækken sidder. Denne tur var ikke anderledes, jeg havde indledningsvis fået strammet skulderstroppene for meget, hvilket resulterede i en sovende fornemmelse i arme og skulder. Derudover justerede jeg ryglængden ned efter en dag, for at få en bedre vægt fordeling på hoften. Hoftebæltet er to remme, der ender i en slags håndtag, der giver hurtig tilspænding, men også muligheden for at tilspænde det nederste mere end det øverste eller omvendt. Igen mange muligheder for individuel justering. 

Alt i alt oplevede jeg Aarn Mountain Magic 50, som en bodypack, der viderefører Aarns klassiske dyder, som god bærekomfort, god vægtfordeling, god størrelse, godt håndværk og ikke mindst innovativt design. Med hensyn til maksimal vægt, vil jeg sige at over 15 kilo, kun skal være af kortere varighed. Hvilket sjældent vil være et problem for mig på en eksempelvis 7 dages tur med 7 kilo basisvægt og 7 kilos mad og brændstof. Ingen tvivl om, at denne rygsæk er kommet for at blive i mit arsenal, og erstatter min Featherlite Freedom på de kortere ture optil 6-7 dages varighed.

Jeg ser frem til flere ture med den.

Vandrestave.

Jeg har nu gået med vandrestave i over et år. Udover at de bruges, som stænger på mit telt, hvilket er ret vigtigt, doh! Så skal jeg erkende, sådan helt lægmandsagtigt, at jeg mærker en forskel. Jeg går længere, hurtigere og med mindre energi forbrug. Den model jeg anvender er langt fra de letteste, også selvom de er i kulfiber. Der hvor forskellen for mig ligger, er i Pacerpoles ergonomiske håndtag, dette er simpelthen et vinder design. Så kan jeg godt leve med den ekstra vægt.