Natur! What is it good for?

Jeg voksede op og lyttede en del til et meget populært band I 90’erne. De hed Frankie Goes to Hollywood. Nogen nyere (læs yngre) læsere vil ikke ane hvem de er. Andre vil nikke indforstået og måske allerede have genkendt en af deres mere kendte sange i min overskrift. Frankie Goes to Hollywood var, så vidt jeg ved, ikke specielle friluftsmennesker selvom de skrev sange som ”Welcome to the Pleasuredome”, ”The World is my Oyster” og ”Relax”, som alt andet lige passer meget godt på hvordan jeg anskuer fænomenet natur. Den sang jeg alluderer til i overskriften har nu et helt andet tema. Sangen hedder ”War” og indledes med ordene ”Man has a sense for the discovery of beauty”, de fortsætter med at synge “Beauty must have power over man”. Frankie Goes to Hollywood stiller i sangen skønhed og det naturlige overfor krig, som en af menneskets mest destruktive sider. Ja krig er vel i menneskets natur, men skønheden ligger over krigen. Et eller andet sted i os er altså indlejret fornemmelsen af at natur er noget smukt, og den kan være god for os. Det rejser jo det helt relevante spørgsmål om hvad er egentligt natur?

Mange vil nok svare at natur er det modsatte af byen. Hvorfor er det at vi mennesker tit beskriver ting ved at omtale deres modsætning? Frankie Goes to Hollywood gør det samme når de roser skønheden ved at lave en sang om krig. Du hører mange sige ”kom lad os gå en tur ud i naturen”. Natur bliver her til noget der eksisterer uden for mit hjem. Noget der ligger på min cykelvej når jeg pendler på arbejde mellem mit hus og byen. Natur bliver et konkret begreb jeg kan afgrænse og modstille mod noget andet. Det kan være natur mod by. Natur mod kultur. Natur mod struktur o.s.v.

Franske lænker smides under revolutionen

Den franske filosof Jean-Jaques Rosseau mente endda, at naturen var kilden til alt der var sandt og harmonisk, modsat naturen stod selvfølgelig civilisationen. Der indeholdt alt hvad der var kilden til hensynsløshed, grådighed og egoisme. Rosseau er nok mest kendt for følgende citat ”Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker". Han mente, at vi havde indrettet vores kultursystemer (politiske og religiøse) på en sådan måde at konceptet om fri vilje var ikke eksisterende. Dette skulle løses ved at bringe os tilbage til en naturtilstand. Han blev naturligvis kritiseret for ikke at have overvejet, at hvis mennesket kom i naturtilstand, så ville vi nok være som Frankie Goes to Hollywood synger om, nemlig i konstant konflikt og krig om hvem der kan få fingrene i flest ressourcer. Rosseau parerede kritikken ved at tale om sociale kontrakter hvor individet underkastede sig fælleskabet.

Romantikken nærmest drypper i dette billede

Nu skal man huske, at læse ting i deres kontekst. Rosseau levede i romantikken, hvor det var mere moderigtigt, at skrive om tingenes tilstand end rent faktisk, at efterleve det man skrev om. Nu, når jeg tænker lidt over det, så har det jo ikke ændret sig meget til vores tid. Det er stadig højeste mode at tale i stedet for at handle, siger manden mens han skriver på sin blog. Ja selvironi er en god ting. Ret skal være ret, og Rosseau har på mange måder stået fader til den frie opdragelse og dermed efterladt et gigantisk fingeraftryk på vestlig kultur.

For at vende tilbage til overskriften. Jeg kan jo også påstå at natur starter der hvor kulturen hører op. Vil det så være mere dækkende? Problemet her bliver jo at så er der ikke noget natur i Danmark eller for den sags skyld i resten af verden. Mennesket har været i de dybeste afgrunde og de højeste bjerge, og stort set alt ind i mellem de to. Så den går heller ikke.

Tilbage står at natur må være noget grænseløst. Natur er alt oprindelig. Alt hvad jeg siger, gør og tænker er en del af verdenen, virkeligheden og kosmos. Natur er altså et fænomen der omfatter alt, så hvis vi skal beskrive det kan jeg ikke se anden løsning, end at natur er en arena for vores levet erfaring. En genstand der i en særlig grad tiltrækker vores opmærksomhed og vækker vores interesse. Vidste du for øvrigt at ordet natur stammer fra ordet fødsel, det er jo lidt pudsigt.

Montbell Downhugger 900 #5

Min datter tester min nye sovepose på gulvet i stuen.

Første kig på mit nye stykke übergrej! Jeg har længe kigget og savlet efter Montbells soveposer. Hvis ikke du kender navnet Montbell, så er det en japansk producent af tøj og udstyr til den seriøse letvægtsfeinschmencker, og det er jo lige mig. Jeg mødte første gang Montbell på Outdoor messen i Friedrichshafen. Det var "love at first sight" efter jeg skruede mig ned i deres spiral stretch system. Kort fortalt så er spiral stretch en måde at sy soveposen på i en spiral med sømme, der kan give sig. Effekten er at soveposen smyger sig om dig, og udvider sig eller sammentrækker sig efter din krop og dine bevægelser. Salgsgas hører jeg dig sige?..... Nej, det virker faktisk! Jeg kan næsten sidde med benene overkors inde i den, min datter ligger i på billedet, mens den er lukket. Når jeg strækker benene igen, så trækker soveposen sig ind til kroppen igen. Det er smart.

Hvorfor har jeg så først købt en Montbell sovepose nu? Det enkle svar er at de var for tunge og dyre. Indtil for kort tid siden. Montbell er begyndt, som nogen af de første at lave deres dunposer i 900 cuin kvalitet på deres gåsedun. Det er ret godt, og betyder der kan bruges mindre dun for at opnå samme varmeeffekt. Den på billedet er deres Downhugger 900 #5. 

Det er en "long" version da jeg er 187 cm. Samlet vægt er 513 gram hvoraf de 230 gram er dun. Hvilket betyder en EN rating på 3 grader i "lower limit", som er komfort temperaturen for en mand. Selve ydreskallen er en 8 denier Airlight Nylon med en vægt på 22 gram pr. m2. Lige her bliver det spændende at se, hvordan det holder på de fine dun på den lange bane. Montbell siger dunene er fra Tyskland, så ingen livepluck her, selvom posen er "Kina" made. Umiddelbart har jeg intet at udsætte på kvaliteten.

For mig er soveposen tiltænkt en rolle som 2 sæsoners brug. Den kan varmeforstærkes til brug længere ind i ydersæsonerne, men i de situationer ville jeg nok vælge storebroderen i stedet, som hedder  Downhugger 900 #2, den har så en lower limit på -5 grader med 370 gram 900 cuin gåsedun. 

Downhugger 900 #5 er en sovepose jeg ser frem til at teste henover sommeren, og hvis den, som forventet, performer rigtig godt, så er det nok også den sovepose jeg tager med til Applachian Trail i 3 uger til august. Det vilde er, at den er faktisk lettere end min gamle GoLite Ultralite 1+ Quilt, hvad sker der lige for det? Hold øje med bloggen, så giver jeg en fuld anmeldelse engang i efteråret når den er prøvet ordentligt.

Disclaimer. Jeg har selv købt soveposen for mine egne penge, jeg har dog fået noget rabat på den gennem The Good Karma Company, som er skandinavisk importør af Montbell, mod at jeg ville anmelde den objektivt her på min blog.

Hvad tager jeg med på en 5 dages vandretur?

Tur på Hallandsleden

Det nemme svar på overskriftens spørgsmål er selvfølgelig. Det samme som jeg tager med på en 1 dages tur, bare plus ekstra mad, brændstof og ikke mindst toiletpapir. I princippet er det lige meget hvor lang min tur er. Mit grej behov er næsten det samme uafhængigt af distancen og antal dage væk.

Grundlæggende er der 10 ting, udover  rygsækken til at putte det alt sammen ned i.

1. 1.      Noget at navigere med og ud fra.
   ·         Altid; Kort i vandtæt mappe, kompas, ur og telefon.
   ·         Sommetider; GPS (husk ekstra sæt batterier).
   
   
   2.      Beskyttelse.
   ·         Altid; Vindtæt lag i buks og jakke (våd og nedkølet af vind er bare øv!)
   ·         Sommetider; Solcreme, solbriller, myggenet, lange bukser (mod tæger og andre insekter).
   
   
   3.      Isolering.
   ·         Altid på kroppen; Sokker, kort eller lang trøje (hverken sokker eller trøje i bomuld), syntetiske bukser til årstiden, Buff, kasket med skygge.
   ·         Altid pakket ned; Skaljakke med hætte og buks, let og tyndt sæt langt undertøj til at sove i, ekstra par sokker.
   ·         Altid; Soveposer der er beregnet til de temperaturer jeg vil møde på turen, liggeunderlag så jeg ikke mister varme i direkte kontakt med jorden.
   ·         Altid; Handsker og hue.
   ·         Altid; Andet letvægts underlag eller bivibag til at beskytte mit grej mod fugt fra jorden.
   ·         Sommetider; En let dun, syntetisk jakke eller trøje afhængig af årstid (selv sommeren kan godt byde på kølige aftener)
   
   
   4.      Lys
   ·         Altid; En pandelampe med ekstra sæt batterier.
   
   
   5.      Førstehjælp og hygiejne
   ·         Altid; Ibruprofen eller panodil, steril kompresforbinding, plaster til sår og fødder, pincet, nødfløjte, vandrensningssæt.
   ·         Altid; Blyant og notesbog til nødhjælpsbeskeder (men også til journal).
   ·         Altid; Bionedbrydelig sæbe til at vaske mig og mit tøj i.
   
   
   6.      Ild
   ·         Altid; Ildstål, lille lighter og en æske tændstikker.
   ·         Sommetider; Vatkugler smurt i vaseline til at starte bål med.
   
   
   7.      Reperationssæt og kniv
   ·         Altid; Lille Schweizerkniv med saks, 3 meter gaffa tape, 6 meter 2mm snor til snørebånd           eller barduner.
   
   
   8.      Mad og energi
   ·         Altid; Minimum 750 gram mad per fulde dag (godt med fedt og kulhydrater).
   ·         Altid; Kogesæt, nok brændstof til hele turen, gryde og en lang ske.
   ·         Altid; Vandrestave som gør, at hele kroppen kan bruges til at bevæge sig med
   
   
   9.      Væske
   ·         Altid; 2 plastic flasker, vandet kan filtreres gennem buff hvis det er meget snavset.
   ·         Altid; Vandrensnings tabletter eller SteriPEN (hvis jeg er i tvivl om kvaliteten)
   
   
   10.  Telt eller Tarp
   ·         Altid; Telt eller tarp med nok pløkke til også at kunne sætte barduner op.
   
   
   Hvad jeg ikke tager med under nogen omstændigheder.
   
   
   ·         Ekstra tøj. Hvis jeg lugter for grimt, så vasker jeg mit tøj og tørrer det ved at tage det på. Min hovedregel er, at du skal kunne have alt dit tøj på på en gang.
   ·         Ekstra sko eller crocs det er bare dødvægt og fylder for meget. Tag 2 fryseposer med hvis du ikke vil stikke tørre aften strømper i våde sko.
   ·         Tunge vandrestøvler. De er en evighed om at tørre og jeg skal bruge forholdsvis meget energi på at trave i dem. 1 kg på foden svarer til 5 kg i rygsækken i energi forbrug. I stedet bruger jeg lette trail sko. De tørrer hurtigt og føles mere naturlige at gå i.

Hvilket telt skal jeg vælge?

Smuk himmel i et hybrid tunnel telt

Jeg modtager nogle gange spørgsmål angående telte, herunder specielt valg af telte til diverse ture. Jeg forsøger altid, at tage udgangspunkt i hvad behovet er for den enkelte person. Det er nemlig tit svært at generaliser, da vores behov er ofte er meget individuelle. Alt andet lige kræver det noget erfaring med telte, før man overhovedet er sikker på hvad ens behov reelt er Netop med erfaring kan jeg biddrage lidt. For at gøre det mere besværgeligt, ændrer vores behov sig næsten helt sikkert med tid. Jeg vil i denne artikel forsøge at konstruere en meget enkel guide til hvilke forhold du kan overveje ved anskaffelse af telt.

Et shelter/telt er dit hjem væk fra hjemmet på ture, og skal derfor være et ”safe haven”. De fleste friluftsmennesker foretrækker at medbringe telte på ture. Der er dog en mindre gruppe der benytter sig af andre former for shelter, så som Bivibags, Hammocks eller Tarps, nogle andre, som feks. mig selv, veksler mellem de forskellige sheltere afhængigt af hvilke forhold man skal på tur under. Grundlæggende er telte til for at give dig ly mod vind, regn og alt der kribler krabler i skovbunden. Mængden af regn, vind og kryb er selvfølgelig afhængige af sæson og region. Du møder ikke mange myg om vinteren, hvorimod en sommeraftens myggesummen kan gøre dig vanvittig.

Er vægt og volumen vigtige?

Hvordan skal teltet transporteres? Hvis det ”bare” skal om bag i bilen er vægt og volumen sekundære. På en cykel er volumen måske vigtigere end vægten. Er du til fods med teltet i rygsækken er vægt og volumen typisk uhyre vigtigt.

Grundlæggende vil jeg sige. Til en cykel skal det ikke veje over 3-4 kilo og ikke fylde mere en maks. 50-60 cm i længden. Samme til en kajak eller kano, du skal til tider bære din kano eller kajak i forbindelse med løft.

Når du vandrer skal du vælge det letteste og det med mindst volumen der opfylder dine andre behov. Her har jeg omfattende viden, så send mig endelig en email hvis du vil have noget feedback. Der findes efterhånden mange rigtige gode telte der vejer mellem 1 og 2 kilo uden de nødvendigvis koster 4-5 tusind kroner.

Lille A formet enkeltmands uden indertelt

Hvor skal du hen og hvornår skal du derhen?

Sommer med masser af sol? Vinter med masser af regn og sne? Udsatte steder med masser af vind? Det er svært at vælge et telt der kan det hele, så mange gange er det et kompromis man er ude i. Polyester er tungt men mere UV bestandigt end nylon, og modsat er silikoniseret nylon noget af det tyndeste og letteste du kan finde. Et nyt indspark på dette område er Cuben fiber, som er et materiale der blev udviklet tl at lave sejl af til feks. America’s Cup. Det er meget stærkt og let, men selvfølgeligt også meget dyrt.

Formen på teltet betyder også noget. Pyramide telte er høje og giver masser af gulvplads. Geodæsiske telte er hårdføre med masser af stænger og kan tåle stærk vind og store mængder sne. Dome telte er typisk let at slå op og kan være fritstående. Tunneltelte er lave og opdelt i et soveområde og en apsis til opbevaring, de kræver dog bardunsnore i siderne for at bevare deres form. Slutteligt er der hybrid teltene der med større eller mindre held forsøger at mixe de gode elementer fra alle fire grundmodeller.

Hvor mange skal I afsted?

Der skal være plads til alle. Hvis et telt er opgivet til et fire personers telt, så kan du godt regne med at det reelt set betyder der er plads til 3 voksne og et barn eller 4 voksne der kender hinanden meget godt, og der er ikke plads til andet! Nogen gange kan det derfor give mening at købe to mindre telte fremfor et stort. Vurder altid hvor langt og bredt teltet er i forhold til antallet af personer, aftegn det og læg en række underlag, så får man et godt billede. I de lave telte skal du også tænke på siddehøjde oven på underlaget. I telte til 2 personer kan det være rart med to apsis eller døre. Jeg vil mene omkring 55 cm i bredde pr. person og en siddehøjde på over 90 cm er at foretrække for de fleste.

Uden indertelt med god plads i pyramide

Hvor meget skal teltet bruges?

Er du afsted på tur hver gang muligheden byder sig eller bruger du det en gang om året. Det stiller krav til kvaliteten af syninger, lynlåse, stænger og stof. Derudover skal du altid rengøre og tørre teltet inden du lægger det væk til opbevaring. Teltstof er meget modtageligt for mug. Grundlæggende hænger pris og kvalitet sammen. Der findes dog nogle teltproducenter som er væsentligt dyrere uden du nødvendigvis får mere kvalitet. Men koster et telt under 1500 kroner så skal du ikke regne med det holder til hyppig brug i mange år. Helt basalt skal det også være nemt at slå op, men øvelse gør mester. Du skal aldrig tage et telt med du ikke har prøvet at slå op i haven inden turen.

Udseende og funktion betyder også noget?

Nogen skal bare have grønne telt. Andre foretrækker en farve der kan give mere lys. Telte er tit designet til at tillade lys om dagen og mørke op natten. Det er bevist at vi sover bedre hvis det er mørkt omkring os. Farven er en smagssag. Personligt foretrækker jeg telte der er i lidt lysere farver. Mit nuværende er lysegråt med reflekskanter så jeg kan finde det i mørke. Nogle telte kræver du slår inder teltet op først, i andre kan du ikke skille inder fra ydre hvilket også kan være irriterende i nogen sammenhænge. 

For det meste ønsker du at optimere indeklimaet med udluftningsmuligheder afvejet med muligheden for at hermetisk lukke af i en snestorm med fygning. Kaldes et telt for et fire sæsoners er det fordi det kan modstå moderate mængder af sne og kan lukkes helt af mod jorden for at minimere snefygning ind i inderteltet. Modsat kan de være meget varme og svære at udlufte hvis teltet også skal bruges om sommeren.

Bedste råd jeg kan give!

Lav en liste med behov det skal opfylde. Prioriter dem og find det telt der opfylder flest prioriterede behov. Herunder også tykkelsen på tegnebogen. Pris og kvalitet hænger bestemt sammen, men der findes mange gode telte til mellem 2 og 4 tusind. 

Grej der virker for mig

Dejlig aften på Bohusleden med Jetboil Sol Ti

Her til sommer er det 6 år siden jeg kastede mig ud i letvægtsgrej både kommercielt og personligt. I den henseende synes jeg et lille indlæg på bloggen omkring emnet var på sin plads. Om ikke andet så for at se tilbage på ens egen praksis. Grundlæggende var jeg mere ”religiøs”, ”ekstrem” og ”messende” i starten end jeg er nu. I dag er jeg total pragmatisk omkring emnet. Med det sagt så er jeg overbevist om, at det kun er fordi jeg har været hele processen i gennem og høstet uvurderlig erfaring, omkring hvad grej virker for mig, hvad er mine rutiner når jeg vandrer er. Og ikke mindst min nysgerrighed på at ”prøve” teknikker og metoder af. Det grej du kan spare mest vægt på er de tre store ting. Telt, Sovesystem (pose, underlag og bivi) samt rygsæk. Så skal du skifte noget så kig der først.

Tarptent Moment, ULA Ohm 2 rygsæk, Exped underlag og GoLite Ultralite 1+ quilt

Shelter:

Bruger: Tarptent Moment DW, uhyre enkelt, relativt let, mega nemt at slå op, kan tåle stærk vind, god plads, jeg bruger det året rundt der er god plads til 1 person.

Bruger: GoLite Shangri-La 3, masser af plads til en eller to voksne eller mig og mine 2 børn, tit brugt uden indertelt i den kolde tid uden myg.

Hvis jeg var rig ville jeg erhverve mig et Hyperlite Mountain Gear Ultamid 2, der næsten kan erstatte begge de to ovenstående, specielt sammen med en bivibag.

Liggeunderlag:

Bruger: Exped Synmat UL 7 M, sover fortrinligt på det, god vægt til komfort, det larmer ikke, når jorden er rigtig kold har jeg et OMM skumunderlag nedenunder Exped’en.

Kindle, Jetboil, Ultralite 1+ Quilt og Exped underlag 

Sovepose:

Bruger: GoLite Ultralite 3+ Quilt, masser af gode gåsedun gør jeg holder varmen til lige under nul hvis jeg samtidig bruger en dunhue, Lav vægt og volumen. Svagheden ved quilte er den manglende hætte, dette løses dog uden problemer med god uld eller dun hovedbeklædning.

Bruger: GoLite Ultralite 1+ Quilt, til brug når det er omkring 8-10 grader og opefter, har engang varmeforstærket den med succes ned til omkring 2 grader. Virkelig lav vægt og volumen.

Bruger: Cumulus Tenqua 750, jeg er en frossenpind og denne holder mig arm om vinteren ned til minus 10.

Bivibag:

Bruger: Katabatic Bristlecone Bivi, den har vandtæt bund og kun vandafvisende men åndbar i toppen, tager den med hvis jeg forventer meget vind eller bruger telt uden indertelt. Den kan bruges alene hvis ikke det regner.

Bruger: Terra Nova Discovery Lite, hvis jeg har behov for en fuldstændig vandtæt men åndbar bivibag.

Hyperlite Windrider rygsæk og Pacerpoles

Rygsæk:

Bruger: Hyperlite Mountain Gear Windrider 55 liter, sidder godt med god vægtoverførsel til hofterne, vandtæt ydre gør at jeg oftest bruger denne hvis jeg forventer meget vand i form af regn. Jeg pakker stadig vandtæt inden i for at være helt sikker. Rygsækken kan bære op til 17 kg og stadig være komfortabel.

Bruger: Ultralight Adventure Euipment (ULA) Ohm 2 på ca. 60 liter, sidder sindssygt godt på mig, specielt hoftebæltet er en vinder. Jeg bruger mest denne om sommeren eller kortere ture grundet den lidt svagere afstivning i ryggen i forhold til Windrideren. Ohm 2 bærer optil 12-14 kg uden problemer.

Ønsker: Set i bagklogskabens klare lys ville jeg udskifte min Windrider til en Hyperlite Mountain Gear Porter 55 liter for det mere strømlinede og enkle design.

Trail Designs Caldera ULC med 750 ml gryde

Køkken:

Bruger: Jetboil Sol Ti, effektiv og enkel at bruge, næsten for effektiv.

Bruger: Trail Designs Caldera ULC til 750 ml Titanium gryde. Vejer ingenting, det meste kan pakkes ned i gryden som også udgør min kop. Derudover er det bare hyggeligt at samle sættet og kigge på spritflammen, mens man nyder stilheden.

Ønsker mig: En Trail Designs Sidewinder til 600 ml ultralight Evernew gryde, den er stor nok til at solo med.

Pacerpole som isbryder

Vandrestave:

Bruger: Pacerpoles i kulfiber, deres håndtag er ergonomisk, men det betyder også de ikke er de letteste, men det lever jeg med for fordelene opvejer ulempen. Går mere effektivt med dem og sparer bentøjet ved også at udnytte armene under vandring. Et løst bud er at de har lagt 4-5 km til mine normale dagsetaper før stave.

Ømt men effektivt regnskørt fra ULA

Tøj:

Det tror jeg er meget individuelt og sæson afhængigt hvad der virker for en.

Generelt bruger jeg Merino uld som basislag. I koldt vejr ofte i en tykkere vævning og gerne en hoodie trøje,  intet bedre end at trække hætten op når det er koldt. Jeg har altid nogle tynde lange underbukser med til at sove i. Devold og Aclima er navne jeg ofte bruger. 

Mellemlag er mest dun eller fiber, da det fylder og vejer mindst, begge jakker jeg har, er fra Montbell, tidligere brugte jeg en dunjakke fra GoLite. Jeg har købt mig en ny fiber anorak fra Cumulus kladet Climalite, jeg forventer mig meget af den.

Ydrelag er en Windshirt fra Buffalo til tørvejr. Mine favorit ydre bukser lige nu er en stretch buks fra Mountain Equipment kaldet Guide Lite.Ved længerevarende regn bruger jeg om sommeren en meget let regnjakke fra GoLite. Til underbenene bruger jeg et regnskørt fra ULA, til mere ekstrem vejr eller vinterbrug har jeg en Goretex Pro anorak fra Britiske Berghaus. Mine regnbukser er Tumalo modellen fra GoLite. 

Til fødderne bruger jeg også Merino sokker. Her er mit valg faldet på Wooleators fra Defeet, til kold brug anvender jeg deres Blaze model. Jeg kan også finde på at tage et par vandtætte strømper med fra Sealskinz, de er til aftenbrug hvis jeg forventer at få våde sko.

Inov 8 Terroc 330's og Defeet Wooleators

Sko:

Bruger: Inov8 Terrocs 330. Jeg gik før i tiden altid med vandrestøvler der var til den tunge ende. I takt med jeg lettede vægten på ryggen, gav det mening at skifte vægten på fødderne til noget lettere og lavere. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har langt mere føling med underlag og min balance er også forbedret. Minus er selvfølgelig våde fødder, men det er først et problem når man stopper om aftenen. Her kan man bruge fryseposer på fødderne eller specielle vandtætte strømper. Ofte tørrer ens sko og sokker i løbet af dagen fra den varme der genereres i løbet af vandringen.

Bruger: Inov8 Roclite 400 Goretex halvstøvle, verdens letteste læderstøvle siger producenten, og det skal nok passe. Jeg bruger dem oftest om vinteren eller hvis jeg forventer meget vådt føre. Goretex membranen er god til at isolere fødderne og giver lidt mere varme. De holder ikke fødderne tørre ved vedvarende regn eller anden vand påvirkning. Jeg oplever at støvlen tørrer hurtigt, og ikke suger så meget tungt vand, noget man ellers sjældent ser ved læder.

Gaiter:

Bruger: Dirty Girl Gaiter, perfekt til at holde ral og sten ude af skoen, jeg forventer ikke de holder mig tør i regnvejr. Og der er ingen snor under skoene, der alligevel bare knækker.

Slå tid ihjel i teltet:

Bruger: Kindle E-bog fra Amazon, en trilliard bøger til rådighed, og den holder 1 måned på batteriet, eneste minus er man skal have ekstern lyskilde, men så havde den heller ikke holdt så længe på batteriet.

Mountain Equipment bukser og Windshirt fra Buffalo

Hærvejen sommer 2013

Viborg Domkirke

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg normalt er mere til vandring langs kysterne. Derfor holder jeg også så meget af Danmark, som jo bekendt har omkring 7300 km kyststrækning. Med mindre man er tilhænger af fraktalt kaos teori, for så kan man jo slet ikke måle sådan noget og kyststrækningen vil være uendelig, men det er vist et andet indlæg, som nok hører mere hjemme på en matematik blog.

Jeg har i mine unge dage gået Hærvejsmarch i grønt tøj, derudover er jeg selvfølgelig bekendt med vejen, som et kulturelt og historisk mindesmærke for Danmarks udvikling igennem tiderne. Hærvejen har heddet mange forskellige ting, og burde måske i dag hedde studevejen i stedet, men det lyder ikke helt så hipt. Der regnes med at i 1600 og 1700 tallet blev der drevet mellem 30.000 og 50.000 stykker kvæg langs vejen om året. Det har været lukrativt både for befolkningen men også staten (kongen) har nydt godt af denne trafik. Med fremkomsten af jernbanen forsvandt grundlaget for denne praksis.

På vej ud af Viborg 

Ruten følger Danmarks vandskel og den Jyske højderyg. Rent geologisk har istiden skubbet store mængder jord, grus og sand foran sig. Når isen trak sig tilbage blev dette liggende. I dag udspringer både Gudenåen og Skjern å (Danmarks mest vandrige) meget tæt på Hærvejen. Den ene løber mod vest og den anden mod øst. Hærvejens beliggenhed har betydet at man som rejsende eller som handlende kunne rejse langs den uden at få våde fødder.

Kulturelt og økonomisk har hærvejen været et meget brugt trafik knudepunkt for alskens handel. Militært havde den også strategisk betydning hvilke mange mindesmærker langs den også vidner om. Der findes militære fortidslevn helt tilbage til Vikingetiden. Selv Vikingkongerne havde behov for at understøtte infrastrukturen i landet for at konsolidere deres magt over Danerne.

Tarptent Moment DW omkring Hald

Sommeren 2013 skulle vise sig som en god dansk sommer med høj sol og høje temperaturer. Jeg kunne på ingen måde have ønsket mig bedre vejr på vandringen. Min pakning var justeret til dette i det jeg slet ikke medbragte regntøj. Derudover havde jeg kun en meget tynd og let sommer dun quilt med, der indeholdt små 150 gram gåsedun, godt nok i fineste kvalitet, men det skulle vise sig at næsten være for lidt en enkelt nat. Her faldt temperaturen for meget og jeg måtte i løbet af natten tage mere tøj på for at holde varmen. Jeg har ikke styr på hvor lange mine dagsetaper var, og gider heller ikke måle dem op på kort. Jeg gik det meste af dagene fra morgen til aften. I alt nåede jeg næsten til Vejen på 4½ dags vandring. I alt en distance på ca. 165 kilometer. Det giver 36,8 kilometer i gennemsnit hver dag. Grundlæggende er den nordlige del af Hærvejen mere interessant grundet større områder hvor ruten går i skov eller plantager. Den sydlige del følger som oftest veje, hvilket ikke er min favorit kost. Specielt efter Givskud dukkede der mere og mere asfalt op.

Forfatteren undervejs

Viborg til Hald Hovedgård.

Jeg steg af toget i Viborg hen på eftermiddagen, med intentionen om at tage en slapper og ikke gå særligt langt denne aften. Lige når du står af toget kan du dreje til højre, krydse togsporene og være afsted på Hærvejen. Det var nu ikke hvad jeg gjorde. I min optik starter ruten ved domkirken. Jeg traskede derfor den ”forkerte” vej indtil kirken, hvor jeg stak hovedet indenfor, kiggede mig lidt omkring, tog et billede, vendte rundt og gik tilbage mod togstationen. På tilbagevejen købte jeg en is, en sandwich og en dåseøl. Sandwichen og øllen røg i rygsækken, da det skulle udgøre aftensmad senere. Hærvejen snor sig ud af byen og ud mod Viborg Hedeplantage. Lige inden Hald Hovedgård ligger der en primitiv lejrplads med vand hvor jeg slog mit Tarptent, konsumerede sandwich og øl, sluttende med at nyde den utrolige flotte aften og måne der stod op.

Dollerup Bakker

Hald Hovedgård til Bølling Sø.

Min vane er tidligt op og afsted. Vejret var utroligt smukt men varmt. Efter kort tid kom jeg ind i området kendt som Dollerup Bakker, som er skabt under istiden. Ruten går op og ned af bakkerne med smuk udsigt udover Hald sø. Derefter gav jeg den gas ned igennem Skelhøje. Jeg havde så meget fart på at jeg missede et venstredrej og gik for langt sydover. Først da jeg stod i udkanten af byen opdagede jeg min fejl. Typisk! Tilbage på sporet gik det ned i gennem Ulvedal plantage med Jens Langeknivs Hule. Videre gennem Grathede hvor Valdemar den Store besejrede Svend Grathe i 1157 i en af de mange kongefejder. Herefter drejer ruten sydvest mod Bølling sø, som var mit endemål for i dag. Lige nord for søen lå en shelterplads, hvor jeg slog mit Tarptent op og gik til ro. Bølling sø er kendt for at have huset bopladser allerede inden Bondestenalderen. I dag er søen fredet og genskabt som natur område.

Som veteran skal man tage sådan nogle billeder

Bølling sø til Boest mose.

Endnu en smuk dag gryede. Stedet hvor Tollund manden blev fundet er lige ved siden af Bølling sø, men ikke på ruten. Jeg afvigede derfor fra ruten of fulgte søen ned til hans tørvegravsted. Hans relativt velbevarede rester blev fundet i maj 1950 efter at have ligget i tørven i over 2000 år. Tæt på er også fundet Ellingpigen. Begge var hængt, i hvad man tror, har været religiøse ofringer til guderne.

Smuk natur

Efter Bølling sø præges ruten af nogle store naturområder. Her ligger både plantager, heder og nogle af Danmarks reneste søer. Vrads indsande med lyng og store klitter vil jeg dog mest huske for den Hugorm jeg trådte på i siden af sporet. Jeg ved ikke hvem der blev mest forskrækket den eller mig. Tingdal søerne er fællesnavnet på en stribe rene søer i området. Søerne er så rene at man ikke må bade i dem? Jeg havde en halv tanke med at overnatte på herberget Nørhovede, hvor der var en del mennesker. Jeg havde bare ikke noget pilgrimspas, så derfor skulle jeg betale er højere pris. I stedet blev der stealth campet ude omkring Boest mose. Inden turen næste dag gik ind til morgenmad i Nørre Snede.

Ikke alle sheltere er lige grimme

Boest mose til Jelling skov.

Efter at have spist nogle gode boller og drukket en kop kaffe fra den lokale i Nørre Snede drog jeg videre sydpå ud af byen. Denne dag ville bringe mig tæt på guderne i bogstavelig forstand. Lige efter Rørbæk sø står du direkte på Danmarks vandskel. Her udspringer Skjern å og løber mod øst. Og Gudenåen udspringer og løber mod vest. Jeg havde hørt man fik gudernes styrke hvis man drak direkte fra Gudenåens udspring, så det skulle prøves. Virkede ikke så jeg vaskede mig også og slog en streg i åen. Virkede heller ikke, men det var et forsøg værd. Opfrisket af gudernes nektar fortsatte jeg langs den støvede grusvej sydpå. 

Danmarks vandskel med Pacerpoles og ULA Ohm rygsæk

Et stykke nede rammer du ind i Øster Nykirke, der ligger højt på en bakketop men den fineste udsigt. Det var temmelig varmt så jeg benyttet skyggen af det store træ ved kirken til at tørre og lufte grej, mens jeg tog mig en lur. Graveren vækkede mig efter kort tid. Han ville ikke have jeg teltede her sagde han, mens han pegede på mit opslåede telt. Jeg forsikrede ham om at jeg ikke havde planer om det, og ville fortsætte inden for kort tid. Lige ved siden af kirken ligger der en hellig kilde hvor de valfartende søgte helbredelse. Ruten fortsætter på asfalt ned mod Givskud og videre ind mod Jelling by. Her røg der musik i ørerne, da der bare skulle traskes varm asfalt. Ikke særligt spændende. Ikke engang Knudshøje kunne hidse mig op. De er gravhøje fra Jernalderen. Inde i Jelling besøgte jeg selvfølgelig kirken og Jellingstenen inden jeg fandt et udendørsbord på den lokale cafe. Aftensmaden var en lækker Jelling burger med lokalbrygget øl. Jeg kunne efter det solide måltid lige slæbe mig ud til Jelling skov, hvor jeg stealth campede ved siden af golfbanen.

De lokale vilddyr ser mig an

Jelling til Vejen (næsten)

Jelling var tidligere konge by, i hvert fald når kongen besøgte det jyske. De to sten kaldes for Danmarks dåbsattest. Den ene proklamerer at Harald gjorde Danerne kristne. Den anden omtaler Thyra, som var Gorms frue. Hun kaldes for Danmarks pryd på stenen. Vi var derfor Daner og boede i Danmark. Det er første gang det nævnes på skrift. Syd for Jelling ude i Fårup sø lå der et vikingskib for anker, det så meget autentisk ud. Derefter går ruten ned i gennem Vejle å dal langs bindeballestien. Lækkert sted, men hvorfor i den hede hule helvede har man asfalteret stien? En meget interessant bygningsværk jeg kom forbi var resterne af den kæmpestore vikingbro der var anlagt ved Ravning Enge for man kunne krydse å dalen tørskoet. Broen var 5 meter bred og 730 meter lang! Allerede under Harald Blåtand har det været vigtigt at bygge infrastruktur. 

Vikingerne kommer!

En anden interessant ting jeg passerede selvom det lå e stykke fra ruten var Egtved pigens grav. Jeg fortsatte mod Bække og Vejen. Det var min sidste dag og jeg var lidt i tvivl om jeg skulle blive og overnatte i det fri eller satse på et sent tog hjem mod Nordsjælland. Det løste sig selv, da jeg et stykke inden Vejen blev tilbudt et lift ind til Vejle af en flink mand. Jeg tog i mod tilbuddet og ankom hjemme sent om aftenen efter at have bippet mit rejsekort nogle gang.

Selv tak!

Hvorfor er vi så grebet af friluftslivet?

Hjemme hos mig er det tradition, at vi lytter til Dronningens nytårstale. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde mig selv for royalist, men det er meget svært at undslippe sin fortid, og min indeholder i tidernes morgen 12 års tro tjeneste i grønt tøj ved Gardehusarregimentet. Alt andet lige har det vel sat sine royale spor i mig.  

Nuvel hendes tale er fuld af floskler og generelt blottet for en hver form for kontrovers. Normalt lytter jeg også kun med et enkelt øre, mens jeg fører en samtale med hvem der nu end er vores gæster dette år. I år var ingen undtagelse. Jeg sippede champagne og talte om vind og vejr, indtil jeg hørte vores Dronning sige, og jeg citerer:

Vores moderne liv giver os mange fordele, som vi ikke ville være foruden. Vi har en frihed og en velstand, som de forrige generationer aldrig har kendt magen til. Men udviklingen har også sin pris. Nogle gange glemmer vi at nyde den smukke dag, solen og blæsten og de skiftende årstider.

Nødebo Holt i min baghave

Det der fik mig til at studse i hendes ordvalg var, at her sidder vores fælles monark, som er indbegrebet af dansk kultur, kilden til vores nationale selvforståelse, hende vis billede pryder stort set alle publikationer der bare nævner landet Danmark. Hendes budskab er, at vi skal huske at stoppe op og nyde den friske natur. Det er ikke fordi jeg ikke synes hun har ret i det hun siger med, at du kan finde fred og ro i naturen.

Paradokset, der får mig til at stoppe med at sippe champagne og lytte, opstår i mit hoved fordi jeg altid har ment at friluftsliv er et overskudsliv, en slags overbygning og naturlig videreudvikling på arbejdslivet. Friluftsliv er et produkt at netop frihed og velstand. Hvordan kan det ene så være modpolen til det andet som Dronningen mere end antyder? For mig hænger de to uløseligt sammen.

Hvis jeg skal vende tilbage til overskriften, så er der på baggrund af mine egne refleksioner og erfaringer, fire hovedelementer der knytter sig til den kvalitet og oplevelsespotentiale friluftslivet rummer for os danskere.

Det kropslige knytter sig til handlingen, som kan variere fra det, at tålmodigt stå med sin fiskestang. Til at gå oppe under himlens tag i de højeste bjerge man kan finde. De mange mulige handleformer inden for friluftsliv er ligeså rige og varieret, som der er mennesker der udøver dem. Fælles for dem er at kropslig kundskab kræves både i handlingen og bevægelsen, der er knyttet til udøvelsen af handlingen. Handlingen skal altid indeholde et vist potentiale for spænding, fascination, forventning, uvished, glæde og fordybelse.

Det mentale knytter sig til, at vi gennem mestring af friluftslivets handling og aktiviteter får frihed til at være os selv, komme nærmere os selv og møde os selv i nye sammenhænge. Vi oplever en intensitet og glæde der kan beskrives som en Flow lignende tilstand. Når jeg vandrer alene med mig selv, og har fundet en god rytme kan jeg fornemme mine tanker flyde. I stilheden løfter min sjæl sig og der opstår måske en flow lignende lykketilstand hvor min bevidsthed udvides. Jeg hørte engang en kemiker fortælle mig at vores naturlige endorphiner er kraftigere end det værste narkotikum.

Esrum Sø med foretrukken fiskebro i min baghave

Naturen er rammen for handlingerne og selvoplevelsen. Kvaliteten af friluftslivet afhænger af den symbolværdi vi tillægger den. Ofte bruger vi naturen til at beskrive vores egne stemninger og følelser. Bare tænk på Dronningens brug af ”smukke dag”. Jeg hører tit mig selv sige ”naturens stilhed” eller ”vindens susen i træerne”. Naturen udgør en samhørig helhed der giver os rum til en meditiativ rytmisk proces som ikke kræver speciel tilrettelægning. Jeg kunne rejse mig fra computeren, som jeg skriver disse ord på, for at gå en tur ned til Esrum sø. Naturen i denne sammenhæng kunne ligeså vel være en stor park i København eller en tur langs stranden.

Det sidste element i min erfaring er konteksten. Friluftsliv foregår som oftest i en afgrænset og overskuelig virkelighed, som jeg oplever som værende ægte, enkel og meningsfuld. Altså noget der ofte står i stor kontrast til mit dagligdagsliv. Når jeg vandrer eller begår friluftsliv, så er det ikke med et rationelt udbytte for øje. Min vandring drives af en indre motivation og et indre udbytte ikke ussel mammon.

Friluftsliv skal derfor, i mine øjne, foregå i en kontekst af frihed og velvære, den skal indeholde en kropslig og mental dimension og rammen er et landskab der minder om natur. Alt er derfor sammenhængende, det giver ikke så meget mening at udfolde de fire elementer som nogle enestående, da de overlapper og definerer hinanden.