Österlenleden fra Ystad til Kivik

Det er altid hyggeligt at vandre med andre. De sidste år har jeg derfor en gang i mellem arrangeret såkaldte Ultralight ture. Den første var vel for fire år siden på Øhavsstien fra Faldsled til Svendborg. Præmissen for turene har altid været "hike your own hike", som har betydet, at man forventes at være selvkørende med alt transport, udstyr og mad. Turene er ment som inspiration fra og møde med andre ligesindende vandrefolk. På denne tur fra Ystad til Kivik var vi fem, som mødtes en mørk torsdag aften i slutningen af november på Ystad station. 

Gråt vejr og gråt skæg

Den første aften gik vi ca. fem kilometer ud og stealth campede i et lille stykke skov før Nybrostrand. Næste morgen startede vi samlede lige omkring det blev lyst. Morgen maden blev indtaget på den, nu sæson lukkede campingplads ved Nyboderstrand. Vejret var gråt med gråt på, men det holdt nogenlunde tørt. 

Hammars backar på vej mod Kåseberga

Temperaturen var omkring en 8-10 grader med vindstille, så ikke specielt koldt for årstiden. Jeg kunne klare mig med en merino hoodie fra Aclima inderst og min windshirt fra Montbell som yderlag. Dagens vandring bød på flot kystvandring i Hammars backan på vej ned til Kåseberga, hvor det store vikinge stenskib Ales stenar ligger.

Ales stenar

Turen fortsatte mod Hagestads naturreservat, med dets store fygesandsområder. Omkring Sandhammaren gjorde vi et lille holdt, mens vi blev samlet igen. Nogen var gået igennem reservatet og andre havde fulgt stranden. 

Den gamle redningsstaion ved Sandhammaren.

Ved Sandhammaren ligger der et fyr og den gamle redningstation. Dagen var ved at gå på hæld som vi fortsatte ned langs stranden på udkig efter en lejr plads, der kunne rumme os alle fem (fire telte og en hammock).

Sandhammaren strand

Vi slog lejr et stykke fra stranden, lige ved siden af en af de gamle koldkrigsbunkere, som den svenske kyst er tilsået med. Næste morgen var jeg tidligt afsted, mens det stadig var mørkt. Jeg ville være på stranden mens lyset kom frem. Forhåbentligt ville denne dag byde på lidt mere klart vejr. Jeg forsøgte at tage nogle billeder mens det lysnede, men det lykkedes først med nedenstående billede. Efterhånden blev jeg indhentet af Erik, Roger og Henrik og vi fortsatte sammen. Poul så vi ikke mere den dag, han var blevet og sovet længe.

Morgensol og blå himmel for en kort stund

Resten af dagen bød på lækker kystvandring blandet mellem strand, små stier og vinterlukkede små hyggelige kystbyer. I Skillinge havde den lille købmand åbent og byens café bød på kager og kaffe. Vi fortsatte langs kysten forbi den udstillet propel på en gammel B-17 bombefly fra anden verdenskrig. Ved siden af stod der et lille skilt, der fortalte historien om flyet, der var blevet rat over Berlin. Besætningen kæmpede med flyet indtil de så den svenske kyst, hvor alle på nær to sprang ud. Nogen druknede andre reddede sig i land. De sidste to af besætningen forsøgte at nødlande flyet. De døde begge under forsøget. Jeg holder meget af sådanne små historiske fortællinger, der lige minder en om det store billede, hvilket betyder at nogle af ens små problemer synes fuldstændige irrelevante.

Skt. Nicolai Pilgrims kapel undervejs

Senere på dagen når vi frem til Simrishamn, som er Sveriges største fiskerihavn. For nogen var det "end off the road", og de drog hjem. Jeg derimod fortsætter gennem byen og nordpå langs kysten, gennem det lille fiskerleje Baskemölla og videre mod Vik. Henunder aften finder jeg et stille sted ikke langt fra stranden, hvor jeg slår mit telt op, og sover en rolig nat til lyden af bølgeskvulp.

Super kontrast farver mellem himmel og hav

Næste morgen går jeg det sidste stykke ind mod Vik, hvor jeg slår mig ned i et lille skur i havnen. Morgenmad med kaffe bliver spist her inden jeg begiver mig ud på stranden og videre nordpå. Stranden er meget stenfyldt, med nedsat tempo til følge, men jeg har ikke travlt og nyder egentligt bare solen, der desperat forsøger at trænge igennem de grå skyer. Jeg nærmer mig stille og roligt nationalparken Stenshuvud, men inden passerer jeg lige et lille kapel dedikeret til den trætte vandrer, jeg tager et lille hvil og kig indenfor.

Fra toppen af Stenhuvud på 96 meter ved Kivik

Oppe på Stenhuvud, som har været et vigtigt punkt for navigation for sejlende før i tiden, nyder jeg udsigten inden jeg går ned mod byen Kivik og endestationen for mig. Inden Kivik passerer jeg et hav af æbleplantager, hvilket vidner om områdets primære "industri". Inden i Kivik når jeg en kop kaffe og en sandwich, mens jeg venter på bussen, der tager mig tilbage til Simrishamn og derfra med toget mod København. Et anbefalelsesværdig stykke kystvandring er slut.

First look Nemo Zor 20R selvoppusteligt underlag

Nemo Zor 20R Pad på vægten

Nemo er, i Danmark, et relativt ukendt mærke, der stammer fra USA. Firmaet begyndte i 2002 at lave nye telt designs hvor teltets stænger skulle pustes op. I dag er Nemo en etableret virksomhed der primært laver telte, soveposer og liggeunderlag. Nemo har vundet flere priser bl.a. Backpackers Editors Choice 2013 Award for deres Nocturne soveposer.

Jeg har været så heldig at få tilsendt en Nemo Zor 20R Pad fra den danske importør STM Sport A/S til test henover sommer og efteråret. Lige nu har jeg sovet seks nætter på underlaget, og tænkte derfor jeg ville give udtryk for mine første indtryk med Zor'en. Ikke at forveksle med Zorglub fra Splint & Co.

Nemo siger selv om underlaget at det er "ultralight to the core". De ville lave det letteste selvoppustelige underlag uden at gå på kompromis med liggekomfort, holdbarhed og tre sæsoners brug. For at kunne gøre dette har Nemo lavet to innovative løsninger. 

Skumkernen er skåret både horisontalt og vertikalt, som billedet angiver. Dette eliminerer ekstra vægt men beholder komfort og isolering. Derudover udviklede de et nyt ydrestof kaldet Airlock Elite. Stoffet holder luftæt selv under stort pres grundet dets multilags laminerede design der holdes sammen af plastic svejsede sømme. Det lyder alt sammen meget godt, men jeg er pragmatiker så selvom det lyder fancy, så er jeg mere interesseret i, hvordan det virker, og om det virker efter hensigten.

Lidt data på Nemo Zor 20R:

Vægten angives af Nemo til 405 gram, mit vejer 406 gram på vægten, hvilket inkluderer en lille rem til at holde på det, det må derfor siges at være korrekt angivet. Formen er mummy, hvilket betyder det er smallere i bunden. Det er 51 cm bredt i toppen, 183 cm langt og 2,5 cm tykt. Sammenpakket fylder det 20 cm x 10 cm. Nemo vælger at opgive en temperatur zone som hedder -3 grader til -9 grader. De vælger bevidst ikke at opgive en decideret R værdi fordi, som de siger, R værdi målinger er ikke tilstrækkeligt standardiserede til at være andet end retningsgivende alligevel. Min erfaring med underlag af denne type og tykkelse fortæller mig at -9 nok er lige "happy" nok, men jeg betvivler ikke underlagets duelighed til tre sæsoner hvilket betyder lige omkring minus grader, som det også er markedsført som.

Underlaget har som sagt været brugt tre nætter indtil nu. Jeg var allerede positivt stemt ved modtagelsen. Materialerne er kvalitet, produktet fremstår som godt designet og produceret uden defekter. Jeg rullede det ud og åbnede ventilen, hvorefter jeg lod det ligge under sengen natten over for at den langsomt kunne puste sig selv op. Om morgenen pustede jeg det manuelt helt op med 1-2 indblæsninger og lukkede ventilen. Det er min erfaring at underlag i starten skal have lang tid til at udfolde sin kerne, der har været sammenmast siden produktionen. Når jeg ikke bruger det opbevarer jeg det under min seng med åben ventil. Så det er udfoldet helt og kan "ånde". Dette gælder forøvrigt for alle mine underlag.

Silikone mønster på undersiden

Dem, der kender mig, ved jeg gerne ofrer lidt ekstra vægt på underlaget for at ligge godt, man er vel blevet lidt gammel og magelig. Jeg var derfor lidt betænkelig ved Zor'ns kun 2,5 cm tykkelse, læg her til at jeg sover på siden, jeg forudså derfor, at jeg ville flytte mig fra side til side efterhånden, som min hofte blev "knust" af den tynde skumkerne i underlaget. Min tvivl blev gjort til skamme. Jeg sov fint uden problemer alle tre nætter. Zor underlaget er det mest komfortable 2,5 cm underlag jeg nogen sinde har ligget på. En anden design detalje jeg godt kan lide er de silikone striber som Nemo har lavet et mønster af på undersiden af underlaget, de sørger for det ikke glider rundt på feks. en nylon bund i løbet af natten, og de virker. 

Bottom line er, indtil nu er jeg så tilfreds, at underlaget kommer med på min næste 3 dages tur, og hvis jeg stadig er glad, så kommer det også med på min tre ugers vandretur langs Appalachian Trail til august. Hvorpå en mere udførlig anmeldelse følger til efteråret.