Österlenleden fra Ystad til Kivik

Det er altid hyggeligt at vandre med andre. De sidste år har jeg derfor en gang i mellem arrangeret såkaldte Ultralight ture. Den første var vel for fire år siden på Øhavsstien fra Faldsled til Svendborg. Præmissen for turene har altid været "hike your own hike", som har betydet, at man forventes at være selvkørende med alt transport, udstyr og mad. Turene er ment som inspiration fra og møde med andre ligesindende vandrefolk. På denne tur fra Ystad til Kivik var vi fem, som mødtes en mørk torsdag aften i slutningen af november på Ystad station. 

Gråt vejr og gråt skæg

Den første aften gik vi ca. fem kilometer ud og stealth campede i et lille stykke skov før Nybrostrand. Næste morgen startede vi samlede lige omkring det blev lyst. Morgen maden blev indtaget på den, nu sæson lukkede campingplads ved Nyboderstrand. Vejret var gråt med gråt på, men det holdt nogenlunde tørt. 

Hammars backar på vej mod Kåseberga

Temperaturen var omkring en 8-10 grader med vindstille, så ikke specielt koldt for årstiden. Jeg kunne klare mig med en merino hoodie fra Aclima inderst og min windshirt fra Montbell som yderlag. Dagens vandring bød på flot kystvandring i Hammars backan på vej ned til Kåseberga, hvor det store vikinge stenskib Ales stenar ligger.

Ales stenar

Turen fortsatte mod Hagestads naturreservat, med dets store fygesandsområder. Omkring Sandhammaren gjorde vi et lille holdt, mens vi blev samlet igen. Nogen var gået igennem reservatet og andre havde fulgt stranden. 

Den gamle redningsstaion ved Sandhammaren.

Ved Sandhammaren ligger der et fyr og den gamle redningstation. Dagen var ved at gå på hæld som vi fortsatte ned langs stranden på udkig efter en lejr plads, der kunne rumme os alle fem (fire telte og en hammock).

Sandhammaren strand

Vi slog lejr et stykke fra stranden, lige ved siden af en af de gamle koldkrigsbunkere, som den svenske kyst er tilsået med. Næste morgen var jeg tidligt afsted, mens det stadig var mørkt. Jeg ville være på stranden mens lyset kom frem. Forhåbentligt ville denne dag byde på lidt mere klart vejr. Jeg forsøgte at tage nogle billeder mens det lysnede, men det lykkedes først med nedenstående billede. Efterhånden blev jeg indhentet af Erik, Roger og Henrik og vi fortsatte sammen. Poul så vi ikke mere den dag, han var blevet og sovet længe.

Morgensol og blå himmel for en kort stund

Resten af dagen bød på lækker kystvandring blandet mellem strand, små stier og vinterlukkede små hyggelige kystbyer. I Skillinge havde den lille købmand åbent og byens café bød på kager og kaffe. Vi fortsatte langs kysten forbi den udstillet propel på en gammel B-17 bombefly fra anden verdenskrig. Ved siden af stod der et lille skilt, der fortalte historien om flyet, der var blevet rat over Berlin. Besætningen kæmpede med flyet indtil de så den svenske kyst, hvor alle på nær to sprang ud. Nogen druknede andre reddede sig i land. De sidste to af besætningen forsøgte at nødlande flyet. De døde begge under forsøget. Jeg holder meget af sådanne små historiske fortællinger, der lige minder en om det store billede, hvilket betyder at nogle af ens små problemer synes fuldstændige irrelevante.

Skt. Nicolai Pilgrims kapel undervejs

Senere på dagen når vi frem til Simrishamn, som er Sveriges største fiskerihavn. For nogen var det "end off the road", og de drog hjem. Jeg derimod fortsætter gennem byen og nordpå langs kysten, gennem det lille fiskerleje Baskemölla og videre mod Vik. Henunder aften finder jeg et stille sted ikke langt fra stranden, hvor jeg slår mit telt op, og sover en rolig nat til lyden af bølgeskvulp.

Super kontrast farver mellem himmel og hav

Næste morgen går jeg det sidste stykke ind mod Vik, hvor jeg slår mig ned i et lille skur i havnen. Morgenmad med kaffe bliver spist her inden jeg begiver mig ud på stranden og videre nordpå. Stranden er meget stenfyldt, med nedsat tempo til følge, men jeg har ikke travlt og nyder egentligt bare solen, der desperat forsøger at trænge igennem de grå skyer. Jeg nærmer mig stille og roligt nationalparken Stenshuvud, men inden passerer jeg lige et lille kapel dedikeret til den trætte vandrer, jeg tager et lille hvil og kig indenfor.

Fra toppen af Stenhuvud på 96 meter ved Kivik

Oppe på Stenhuvud, som har været et vigtigt punkt for navigation for sejlende før i tiden, nyder jeg udsigten inden jeg går ned mod byen Kivik og endestationen for mig. Inden Kivik passerer jeg et hav af æbleplantager, hvilket vidner om områdets primære "industri". Inden i Kivik når jeg en kop kaffe og en sandwich, mens jeg venter på bussen, der tager mig tilbage til Simrishamn og derfra med toget mod København. Et anbefalelsesværdig stykke kystvandring er slut.

Hallandsleden, 100 km fra Kungsbacka til Varberg

Jeg har tidligere gået med Roger Brown på Hallandsleden, se dette link. Jeg havde derfor udset mig et nyt stykke af Hallandsleden, for at kunne fortsætte min mission om at vandre de stykker af nordsøstien, der indenfor nem rækkevidde. Denne vandring ville være min første siden hjemkomsten fra mine tre uger på Applachian Trail i New England. En blogpost, som gerne snart skulle være online.

Fra Kungsbacka i nord til Varberg midt i Halland er der lidt mere end 100 kilometer. De to nordlige kort jeg skulle bruge kan downloades her.

Kort 1.
Kort 2.

Jeg havde begge kort på min telefon, samt tilkøbt de nødvendige 1:50000 kort på Viewranger app. Det fungerer perfekt til kortere ture, hvor strøm til telefonen ikke er et stort problem. Ruten var velmarkeret med nye markeringer, så navigation var slet ikke noget problem undervejs.

Jeg tog hjemmefra sent fredag aften, og ankom til Kungsbacka omkring kl. 22. Jeg gik de ca. 5-6 km, der er fra stationen, hvor unge mennesker var fest klare, ud til den lille by Hjälm, hvor jeg stødte til Hallandsleden og et shelter ved søen, som jeg overnattede i den nat.

Morgen den 1. dag med Fusion 50 rygsæk fra Six Moons Design

Vejret de to første dage var generelt grå med grå på. Masser af lavtliggende dis grundet den relativt store varme for november måned.

Mystiske sten sat på stort åbent område. Disen er meget tydelig.

Solen kom en smule frem i løbet af de to første dage. På et længere stykke af ruten, havde en venlig sjæl opstillet en række forskellige figurer, som biddrog til, at man gik og tænkte gad vide, hvad den næste er.

Sol og havenisse ved markeret sten.

En af de ting jeg godt kan lide ved at vandre i Sverige er de mange søer, der passeres i løbet af en typisk vandre dag.

Tidlig morgen på dag 2, med udsigt over Hornsjön.

Det er nogengange underlige ting folk i Sverige og Danmark, for den sags skyld efterlader i på deres jord.

Gammel brand og redningsbil efterladt på mark.

Undervejs på turen eksperimenterede jeg lidt med noget video, og det kom der følgende ud af.

Den sidste dag regnede det kraftigt fra morgenstunden, og hele vejen ind til Varberg. Jeg snød dog lidt og tog bussen de sidste 16 km. Ruten her var alligevel lidt kedelig, og jeg havde allerede gået over 100 km på tre dage.