Åndbarhed! Det nye sort eller salgsgas?

Skaljakke tid på Nordsøstien i en Efterårsstorm

”Guaranteed to keep you dry”, siger sloganet for en af de største leverandører inden for åndbare membraner, jeg er ked af, at skulle sige det, men det passer ikke.  I hvert fald ikke under alle forhold.

Affødt lidt af en diskussion på Outsite.org omhandlende åndbarhed og vandtæthed på skaljakker og tilhørende bukser, synes jeg egentligt det var på sin plads at skrive lidt om det på bloggen. De fleste af os har en lægmands ide, om hvad en åndbar membran kan, og hvad den ikke kan. Jeg er ikke ekspert, men her er hvad jeg har lært.

Mange stoffer beskrives som åndbar, og der bruges gerne ord som ekstrem, meget eller ultra til ligesom at sætte på plads HVOR åndbart stoffet er.

Der er ikke nogen standard for måling af åndbarhed i stof, der er dog en standard for hvordan man udtrykker denne. MVTR som står for moisture vapour transmission rate, denne måler hvor hurtigt, eller hvor langsomt vandamp trænger igennem en kvadratmeter af stoffet på 24 timer. Vanddamp måles i gram, så endelsen er g/m2/dag. Jo højere, jo mere åndbart er stoffet, men husk lige at forskellige producenter kan nå forskellige MVTR for, der er ikke en endegyldig standard for hvordan man måler det i laboratoriet, for det er ikke en måling, der foretages ude på sporet / bjerget. Hvis et stof har en MVTR på 0 så kan vanddamp ikke trænge igennem det , modsat skal det bare have en MVTR på 1 for at kunne blive kaldt åndbart.

Vanddamp kan trænge igennem stoffer på to måder.

• Den ene er ved ventilation, altså luft der blæser vandamp væk. Hvor den største ventilationsåbning i en skaljakke er lynlåsen foran, men det kan også være måden stoffet er vævet på, et godt eksempel er en løbetrøje der er meget åndbar p.g.a. dens vævning tillader høj ventilation. 

• Den anden er diffusion, hvor stoffer der normalt afviser vand, bliver kemisk behandlet (ikke godt for miljøet), således de kan absorbere vanddamp ligesom en svamp, og tillade molekylerne at vandre til den anden side af stoffet, hvor de så kan fordampe igen. Dette er hvad der sker i de typiske membraner brugt i skaljakker.

Grundlæggende funktion af vandtæt og åndbar membran

Svagheden i dette er at for at et stof kan ånde, så skal der være forskel på luftfugtigheden på den ene, og den anden side af stoffet. Forestil dig din skaljakke. Inden under den er luftfugtigheden 90%, uden for den er den på 30%. Hvis dette er tilfældet så vil vanddamp naturligt ville trænge igennem til ydersiden.  I tilfældet hvor luftfugtigheden er den samme både inde og ude, så vil du overhovedet ikke kunne mærke stoffets åndbarhed.Skrækscenariet er, hvis nu luftfugtigheden er lavere inden under jakken end udenfor, så vil vanddamp faktisk bevæge sig fra yderside til inderside. Av for den, det var ikke godt.

Selvfølgelig er åndbarhed en god ting til det tøj, vi gerne vil bruge udendørs i vores lag på lag tøjsystem. Hvis ikke mit tøjsystem tillader kroppen at komme af med fugten i form af sved, så bliver jeg våd og kold indefra, og vil have problemer med at holde på varmen, når jeg står stille.

Hvis ikke min soveposes yderskal er åndbar vil fugt blive fanget i det isolerende lag, hvilket for en sovepose er katastrofalt, måske mere for dun end syntetisk, men lad dig ikke narre af dem der siger at en syntetisk sovepose holder på varmen, selv når den er våd. De har tydeligvis aldrig sovet i en våd sovepose.

I et telt vil vandamp fra din ånde, sved, bar jord og vådt udstyr samle sig som kondensation på indervæggen, i ekstreme tilfælde kan det nærmest regne ned indvendigt.

Har du læst så langt, så vil jeg lige minde om jeg startede med at sige, at ”Guaranteed to keep you dry”, var noget fis, og det er der tre grunde til.

1. Vanddamp kan ikke bevæge sig gennem stoffet hurtigt nok, og du vil blive våd indvendigt afhængigt af dit energi niveau. Dette gælder mere i meget fugtige miljøer hvor membranerne slet ikke kan følge med.
2. Hvis luftfugtigheden er høj, så kan luften ikke absorbere mere vanddamp, og den har ingen steder at gå hen, og bliver hvor den er.
3. Hvis ydersiden af din skaljakke mættes med vand, så svarer det til at luftfugtigheden på ydersiden er 100%. Dermed kan vanddamp faktisk vandre igennem fra yderside til inderside (some nævnt ovenover). Dette sker oftest hvis jakkens DWR (Durable Water Repellant) er slidt væk, dårlig kvalitet eller failer, denne sørger for at vand perler af på ydersiden af stoffet, og dermed ikke kan mætte det.

At købe en skaljakke kan være en jungle for der er et hav af forskellige producenter, og de reklamerer alle med det samme, jeg skal derfor lige give et par gode råd hvis du skal navigere i denne jungle. Det handler om hvor aktiv du forventer at være på din tur.

• Fuld skrue, højenergi, kortere ture, cykling, løb = Event, neoshell, activeshell o.s.v.

• Mellem brug, skal kunne lidt af hvert (de fleste af os lander her) = Derzimax, Performance, Paclite, de fleste inhouse membraner fra velrenommerede firmaer.

• Ekspeditionsbrug, alle forhold, dyreste = Proshell og tilsvarende top end membraner.

• Billigste, men ofte ok på en lidt so-so måde = PU Coated jakker.

Bedste råd og min erfaring:

Du får hvad du betaler for, og kig efter sidste års modeller nedsat, en skaljakke behøver ikke koste det blege!

Leave No Trace

Leave no trace lejr 

Lyder det ofte fra min mund, når jeg omtaler mine og andres aktiviteter i naturen. Det er et stort princip for mig. Jeg efterlader højst fodspor, og måske noget græs der forhåbentligt rejser sig igen i løbet af kort tid. Naturen er ikke min, den er fælles for os alle, det er mit og dit ansvar, at den også er der i morgen, og i fremtiden når kommende generationer, ligesom os, ønsker at søge ud i den og finde den ro og oplevelser, du og jeg sætter pris på.

Leave no trace er en række principper, samt en organisation der støtter konceptet. I Danmark er der ikke nogen officiel afdeling endnu. Tanken bagved LNT er, at minimere vores påvirkning af naturen under udøvelse af friluftsaktiviteter, og det er alt lige fra en gåtur med hunden til lange ekspeditioner. Det handler om at påtage sig et ansvar, og lære andre at tage det samme ansvar. Leave no trace er for alle, der benytter naturen! Det er ikke en undskyldning at være uvidende. Hvis du og jeg efterlever følgende principper, så er vi allerede nået langt i mine øjne. 

Please?

Planlæg nøje din tur.
- Kend reglerne for det område du skal besøge eller vandre i
- Medbring udstyr til årstid og miljø
- Besøg området uden for høj sæson hvis du kan
- Gå i små grupper
- Pak mad og udstyr om så du minimerer emballage på turen
- Lær at bruge GPS eller kompas, så naturen undgår unødige markeringer af ruter

Bevæg dig og slå kun lejr på fast og holdbar grund.
- Brug eksisterende lejre og ildsteder
- Slå lejr min. 200m fra søer, floder og åer
- En god lejr bliver fundet ikke lavet
- Bliv kun en nat og spred jer ud, undgå at koncentrere sig i et lille område

Ryd op efter dig selv.
- Har du det med ind, har du det også med ud igen, gælder også toiletpapir
- Grav dine efterladenskaber ned hvis du kan og camoufler det
- Brug bionedbrydelig sæbe til opvask og vask
- Undgå parfumerede toiletsager i naturen

Efterlad alt som du finder det.
- Saml ikke blomster, sten eller andet op
- Undgå at beskadige træer og buske med økser, knive eller save
- Lad være med at bygge ting eller grave grøfter

Et bål efterlader et ar i naturen.
- Brug kun faste ildsteder og byg så små bål som muligt
- Brænd bålet helt ned og spred asken
- Brug små og lette køkkener til madlavning og kogning af vand

Respekter alle naturens dyr.
- Observer kun dyr, følg ikke efter dem, skræm dem ikke eller gå for tæt på
- Undgå at fodre dyr
- Undgå at besøge et område når de lokale dyr er i parringssæson
- Følg reglerne for dit eget kæledyr
- Pak dit affald og mad forsvarligt ind så dyr ikke kan lugte eller komme til det

 Respekter andre besøgende.

      - Naturen er for alle også Mountainbikere
-    - Hjælp andre og træd til side på stier eller spor
-    - Undgå megen støj og råb