Hike your own Hike

Jeg følger med på flere forskellige forum inden for vandring, friluftsliv og outdoor, jeg læser bøger og artikler om emnet, i det hele taget så gør jeg en del for at være ’up to speed’ på emnet. Har det lært mig en ting, så er det, at der findes ligeså mange tilgange til friluftsliv, som der findes mennesker der praktiserer det. Hurra for det!

Nu er jeg selv proklameret lighthiker og fastpacker i denne verden af mange tilgange og definitioner til friluftslivet, men det gør ikke min tilgang, metode eller stil til noget der er moralsk bedre end det andre mere traditionelle vandrere gør, og det er en tynd linje man vandrer når man forsøger at vejlede og inspirere andre uden at fremstå som en ’know it all’.

I de senere år, specielt med den indflydelse der er kommet med hele ultralight konceptet, synes jeg der har indsneget sig en intolerance overfor hinanden i vandreverdenen. Vi er blevet opdelt og splittet i vores verdensbillede, der er næsten opstået en art hierarki hvor, dem der suser afsted, traver mange kilometer med en lille rygsæk er mere i et med naturen end dem der traver langsomt, går få kilometer med en tung traditionel oppakning. Det passer ikke! De fleste vandrere falder nok i midten af de to yderpunkter jeg lige har nævnt.

Nogen mennesker primært i USA har for en del år siden udtænkt nogle definitioner omkring basis vægt, som er din rygsæk med alt indhold minus det du konsumerer undervejs, som mad, vand og andre ting (myggebalsam, toiletpair o.s.v.). Kan du klemme denne vægt under 10 lbs eller ca. 4,5 kg, så er du en Ultralighter…. Men det er jo bare et arbitrært tal, min solnedgang bliver ikke pænere af det, det regner ikke mindre på mig af den grund, mit liggeunderlag bliver ikke blødere o.s.v.Definitionerne er blevet udvandet med tiden. Nu er ord som ultralight, letvægt og andre ord i samme boldgade blevet noget der skal sælge i en butik.

Jeg hører bestemt til dem der synes vægt er vigtigt, men kun som et redskab til at gøre min tur komfortabel, så er jeg egentligt fuldstændig hamrende ligeglad med hvilken definition jeg falder ind under, om det er UL, SUL eller whatever. Jeg er ikke bedre fordi jeg sover under en Tarp tættere på jorden og naturen, end ham der sover inde i sit 2 lags telt.

Hike your own Hike er en talemåde jeg har hørt som rammer hvad jeg står for meget godt. Meningen med talemåden er, at du principielt kan vandre med og hvordan det passer dig, bare du ikke generer, fordømmer andre eller bryder nogen love. Vi skal ikke kategorisere os selv, men mere opmuntre, inspirere og anerkende vores fælles kærlighed til et udendørsliv. Det er på en kosmisk målestok ligegyldigt om jeg går 5-10-15 eller 40 kilometer hverdag, eller om jeg slår lejr tidligt, og holder af at sidde i min lejr til langt ud på formiddagen.

Det handler om turglæde, nydelsen ved naturen, bjergene, bakkerne, skovene, kysten og ikke mindst det at komme afsted, så er vægten af min rygsæk sekundært.

Hilsen

Niels

Åndbarhed! Det nye sort eller salgsgas?

Skaljakke tid på Nordsøstien i en Efterårsstorm

”Guaranteed to keep you dry”, siger sloganet for en af de største leverandører inden for åndbare membraner, jeg er ked af, at skulle sige det, men det passer ikke.  I hvert fald ikke under alle forhold.

Affødt lidt af en diskussion på Outsite.org omhandlende åndbarhed og vandtæthed på skaljakker og tilhørende bukser, synes jeg egentligt det var på sin plads at skrive lidt om det på bloggen. De fleste af os har en lægmands ide, om hvad en åndbar membran kan, og hvad den ikke kan. Jeg er ikke ekspert, men her er hvad jeg har lært.

Mange stoffer beskrives som åndbar, og der bruges gerne ord som ekstrem, meget eller ultra til ligesom at sætte på plads HVOR åndbart stoffet er.

Der er ikke nogen standard for måling af åndbarhed i stof, der er dog en standard for hvordan man udtrykker denne. MVTR som står for moisture vapour transmission rate, denne måler hvor hurtigt, eller hvor langsomt vandamp trænger igennem en kvadratmeter af stoffet på 24 timer. Vanddamp måles i gram, så endelsen er g/m2/dag. Jo højere, jo mere åndbart er stoffet, men husk lige at forskellige producenter kan nå forskellige MVTR for, der er ikke en endegyldig standard for hvordan man måler det i laboratoriet, for det er ikke en måling, der foretages ude på sporet / bjerget. Hvis et stof har en MVTR på 0 så kan vanddamp ikke trænge igennem det , modsat skal det bare have en MVTR på 1 for at kunne blive kaldt åndbart.

Vanddamp kan trænge igennem stoffer på to måder.

• Den ene er ved ventilation, altså luft der blæser vandamp væk. Hvor den største ventilationsåbning i en skaljakke er lynlåsen foran, men det kan også være måden stoffet er vævet på, et godt eksempel er en løbetrøje der er meget åndbar p.g.a. dens vævning tillader høj ventilation. 

• Den anden er diffusion, hvor stoffer der normalt afviser vand, bliver kemisk behandlet (ikke godt for miljøet), således de kan absorbere vanddamp ligesom en svamp, og tillade molekylerne at vandre til den anden side af stoffet, hvor de så kan fordampe igen. Dette er hvad der sker i de typiske membraner brugt i skaljakker.

Grundlæggende funktion af vandtæt og åndbar membran

Svagheden i dette er at for at et stof kan ånde, så skal der være forskel på luftfugtigheden på den ene, og den anden side af stoffet. Forestil dig din skaljakke. Inden under den er luftfugtigheden 90%, uden for den er den på 30%. Hvis dette er tilfældet så vil vanddamp naturligt ville trænge igennem til ydersiden.  I tilfældet hvor luftfugtigheden er den samme både inde og ude, så vil du overhovedet ikke kunne mærke stoffets åndbarhed.Skrækscenariet er, hvis nu luftfugtigheden er lavere inden under jakken end udenfor, så vil vanddamp faktisk bevæge sig fra yderside til inderside. Av for den, det var ikke godt.

Selvfølgelig er åndbarhed en god ting til det tøj, vi gerne vil bruge udendørs i vores lag på lag tøjsystem. Hvis ikke mit tøjsystem tillader kroppen at komme af med fugten i form af sved, så bliver jeg våd og kold indefra, og vil have problemer med at holde på varmen, når jeg står stille.

Hvis ikke min soveposes yderskal er åndbar vil fugt blive fanget i det isolerende lag, hvilket for en sovepose er katastrofalt, måske mere for dun end syntetisk, men lad dig ikke narre af dem der siger at en syntetisk sovepose holder på varmen, selv når den er våd. De har tydeligvis aldrig sovet i en våd sovepose.

I et telt vil vandamp fra din ånde, sved, bar jord og vådt udstyr samle sig som kondensation på indervæggen, i ekstreme tilfælde kan det nærmest regne ned indvendigt.

Har du læst så langt, så vil jeg lige minde om jeg startede med at sige, at ”Guaranteed to keep you dry”, var noget fis, og det er der tre grunde til.

1. Vanddamp kan ikke bevæge sig gennem stoffet hurtigt nok, og du vil blive våd indvendigt afhængigt af dit energi niveau. Dette gælder mere i meget fugtige miljøer hvor membranerne slet ikke kan følge med.
2. Hvis luftfugtigheden er høj, så kan luften ikke absorbere mere vanddamp, og den har ingen steder at gå hen, og bliver hvor den er.
3. Hvis ydersiden af din skaljakke mættes med vand, så svarer det til at luftfugtigheden på ydersiden er 100%. Dermed kan vanddamp faktisk vandre igennem fra yderside til inderside (some nævnt ovenover). Dette sker oftest hvis jakkens DWR (Durable Water Repellant) er slidt væk, dårlig kvalitet eller failer, denne sørger for at vand perler af på ydersiden af stoffet, og dermed ikke kan mætte det.

At købe en skaljakke kan være en jungle for der er et hav af forskellige producenter, og de reklamerer alle med det samme, jeg skal derfor lige give et par gode råd hvis du skal navigere i denne jungle. Det handler om hvor aktiv du forventer at være på din tur.

• Fuld skrue, højenergi, kortere ture, cykling, løb = Event, neoshell, activeshell o.s.v.

• Mellem brug, skal kunne lidt af hvert (de fleste af os lander her) = Derzimax, Performance, Paclite, de fleste inhouse membraner fra velrenommerede firmaer.

• Ekspeditionsbrug, alle forhold, dyreste = Proshell og tilsvarende top end membraner.

• Billigste, men ofte ok på en lidt so-so måde = PU Coated jakker.

Bedste råd og min erfaring:

Du får hvad du betaler for, og kig efter sidste års modeller nedsat, en skaljakke behøver ikke koste det blege!

I Snaphanernes fodspor på Hallandsleden

5 dage på Hallandsleden

Efterhånden, har jeg vil gået i det meste af Skåne, ihvertfald de dele jeg umiddelbart har fundet mest interessante. Det var derfor naturligt for mig at kigge længere nordpå mod Halland, som udflugtsmål for næste vandretur i det syd Svenske.

'Det Danske Vandfald' på Hallandsleden med Pacerpoles

Hallandleden er i alt en 380 km lang vandrerute, der udspringer på Hallandsåsen, der er grænse mellem Skåne og Halland, for derefter at sno sig nordpå. Undervejs deler den sig i to grene, en østlig og en vestlig, der samles igen omkring Varberg, for derefter at fortsætte mod Göteborg. Ruten er blandet terræn, mest skov blandet med åbent land. Du vil passere mange idylliske skovsøer, og andre overraskende små perler undervejs. Ruten er forholdsvis let vandret men kuperet.

Når det ikke var nåleskov fremstod leden meget forårsagtig i lysegrønne farver.

Halland var Dansk område, indtil vi måtte afstå det i 30 år til Svenskerne i freden ved Brömsebro i 1645, denne afståelse blev sidenhen gjort permanent ved freden i Roskilde i 1658. Området skulle nu Svenskificeres, forstået på den måde, at alt var der lugtede af Dansk skulle væk. Denne udrensning blev ofte gjort ved yderst grove metoder. Dette var befolkningen ikke udpræget tilfredse med, og mange Danske bønder og tidligere soldater dannede derfor små bander af Snaphaner. I nutidens sprog ville de være partisaner eller sågar frihedskæmpere. De var ikke specielt godt organiserede eller udrustet, men de var kendt for deres vildhed og råhed. Feks. siges det, at de skar næserne af de Svenske soldater. Navnet fik de for låsen på de bøsser de ofte brugte, en såkaldt snaphanelås. Der fortælles mange historier om Snaphanerne, hvor den mest kendte nok er Carit Etlars bøger om Gøngehøvdingen. Idag når man bevæger sig langs Hallandsleden, ser man stadig spor af denne historie, og man kan til tider forestille sig, hvordan Snaphanerne levede under devisen om 'hit and run' på de Svenske soldater og forsynings kolonner, der fortælles endda om den gang de stak af med hele den Svenske konge Karl d. XI krigskasse ved Kuppet i Loshult.

Pudsige menneskeskabte ting man støder på i naturen.

Roger Nielsen Brown fra NielsenBrown Outdoors og jeg havde i en tid talt om, at slå pjalterne sammen på endnu en vandretur, som vi havde gjort sidste år på en etape af Nordsøstien. Roger er Australier men dansk gift og bosat i Danmark. Han har været, og er på mange måder stadig en inspiration for mig, i min transitionering til en endnu lettere oppakning. I dette tilfælde havde eleven dog overgået mesteren, da min rygsæk var både mindre og lettere end Rogers fra turens start, hvilket han var pænt træt af, at blive mindet om de næste 4 dage. Vi havde udpeget de på papiret 115 km mellem Ätran i nord til Knäred i syd til at udgøre ruten vi ville følge. Denne skulle udgøre Hallandsledens mest spændende og interessante tur. Ruten skulle dog vise sig at være lidt længere end angivet, ihvertfald i følge vores GPS'er løb hele turen op på 125 km på 4 dages vandring.

Lejr ved Holmsjön den første aften.

Onsdag dag 1,Ätran til Holmsjön, 8 km.

Grundet så kedelige ting som arbejde, var vi først i Ätran ved Esseredjön kl. 18.15 om aftenen, turen var togbus, tog, taxa, og til sidst bus. Grundet sporarbejde mellem Helsingborg og Laholm blev den indsatte bus så forsinket, at vi måtte ty til taxa fra Falkenberg til Ullared, for at nå sidste bus til Ätran. Dette skulle ikke ødelægge den gode stemning. Den blev dog alligevel ødelagt lige syd for byen, hvor store entreprenør maskiner havde hærget et stort område fladt og mudret, med våde sko og fødder til følge. Dette skulle dog ikke være sidste gang fusserne blev våde. Jeg var dog forberedt på dette, og kunne inden jeg gik til ro skifte til tørre strømper i quilten. Efter 8 km varieret og afvekslende terræn slog vi lejr til lyden af gæs og svaner ved Holmsjön.

Torsdagen bød på regn, sol og til slut en haglstorm.

Torsdag dag 2, Holmsjön til Sandsjön, 35 km.

Vi var undervejs kl. 7.30 om morgenen, hvilket er sent i min bog, men når man er to skal man jo indrette sig, og Roger i er ikke til stå op, pakke sammen og afsted, som jeg er. Hele formiddagen og det meste af eftermiddagen bød på grå skyer, blæst og en skøn blanding mellem regn, sol, støvregn og til slut haglstorm i en time. Svært at klæde sig korrekt på, så der blev skiftet mellem Windshirt og Skaljakke flittigt. Hallandsleden i dette område er meget skov og småstier, til tider virkede stien helt væk, og der måtte læses kort for at finde korrekt vejfinding. Den byder også på en smule asfalt, men dette er primært omkring de små Torps, man passerer fra tid til anden. Der passeres mange små og store søer, disse er meget flotte, som de ligger skruet ind i skovene, du skal dog være forberedt på våde fødder specielt omkring Lyngsjön havde skovhugst gjort området næsten impassabelt, så enten skal du have de store høje vandtætte støvler på eller lette vandresko der tørrer hurtigt. Jeg havde valgt det sidste, hvilket betød våde fødder hele torsdagen, men efterhånden, som vejret blev bedre på turen tørrede min sko også.

Inov 8 Terrocs holder ikke meget vand ude, men var tørre igen dagen efter.

Vi havde udpeget Sandsjön som vores mål for denne dag, ifølge vores oplysninger skulle dagens etape være ca. 30 km, dette var ikke i overensstemmelse med virkligheden, på jorden langs ruten skulle denne vise sig at være 5 km længere. Sandsjön var hellere ikke det idylliske mål, vi var blevet stillet i udsigt. Toilette ved shelteret var låst, vandkilden var en langsomt flydende bæk, der ikke så specielt appetitlig ud, så er det godt man har vandrensning med i form af en SteriPEN og kunne koge vandet. Dagen var dog langtfra øv, for undervejs løb vi ind i en af de perler man ikke forventer på en rute som Hallandsleden. Ligefør den lille by Rydöbruk efter at have passeret en hovedvej, bliver man ledt over en halvstor å, og derefter ned langs denne. Ligepludselig står man i en canyon med klippesider og brusende vand. Meget smuk!

Canyon ved Rydöbruk.

Fredag dag 3, Sandjön til Fylleån nord for Gyltige, 27 km.

Dagen bød på tørvejr fra morgenstunden, men stadig en anelse køligt. Dette skulle dog ændre sig, og vejret på turen ville fra nu af kun blive bedre. Det skulle vise sig at holde stik. Ruten klatrer over Baggåsen inden du kommer ned til Kvarnforsen ved de to søer Nordsjön og Mjälasjön, her er mange fiskemuligheder. Friluftsliv 101 fastslå at man altid skal have et kompas på sig, ruter der som oftest er så velmarkerede som Hallandsleden, kan godt få en til at efterlade det hjemme. På denne dag skulle Roger og jeg blive glade for at vi havde et med os. Vi var dybt i en samtale, da vi pludselig opdager at vi har gået forbi det sted vi skulle dreje mod vest. Istedet for at returnere kigger vi lidt kort og beslutter os for lidt off trail igennem skoven tilbage ind på ruten, som også indebar krydsning af større vandløb ved sten hop. Så var der også lidt spænding den dag.

I Sverige såvel som Danmark er der steder, der for lov til at forfalde.

Dagen bød på mange højdemeter specielt mellem Ynnabo og Arnaböke, samlet set henover alle dagene gik vi over 2000 højdemeter. Undervejs på vandringen støder man på skilte der fortæller en lokalhistorie, eller giver en et praj om stedets fortid. Feks. at stien man bevæger sig på tidligere gik mellem to små landsbyer (Torps) og kaldes 11 stigninger, små ting som dette er med til at pirre ens underbevidsthed og give liv til en ellers småkedelig skovsti. Henmod aften skar vi væk fra ruten mod Fylleån for at finde et idyllisk sted ved flodbredden at slå lejr.

Campsite ved Fylleån, to Tarptents, Notch og Moment

Det lykkedes os at finde et nogenlunde fladt sted vi kunne snorke side om side. Aftenen blev tilbragt på en lille skråning ned mod Fylleån i den nedgående aftensol, der kastede sin sidste varme på os, mens vi nød det frysetørrede skyllet ned med kaffe, så bliver livet ikke meget bedre.

Lørdag dag 4, Fylleån til Mästocka 37 km.

Jeg er stor tilhænger af, at være tidligt ude af fjerene og afsted. Roger er ikke så stor tilhænger af dette, han kan godt lide at fedte rundt om morgenen. Vi havde derfor indgået et kompromis denne morgen, da vi vidste det ville være en lang dag, og vi ville ikke skynde os. Jeg var vågen 5.45 og kl. 6.01 var jeg klar til at gå! Roger kiggede vantro på mig, og sagde jeg skulle bare gå i forvejen, så ville han indhente mig, så afsted jeg gik. Der er noget magisk over at være på sporet når alle andre sover, hvis ikke du har prøvet det, så skylder du dig selv en oplevelse. Denne morgen skinnede solen bag mig og kastede skygger foran mig.

Udsigt over Store Algünnen søen.

Inden vi nåede Gyltige var vi samlet igen. Vi stoppede ved Simlångs gården, der huser et mindre museum over et Stenalder bosted. Ved siden af ligger en shelterplads med udsigt over de tre søer der ligger ned i dalen af samme navn. Imponerende nok havde shelterne indbyggede liggeunderlag, det har jeg ikke set før. Vi spiste vores morgenmad, fik en kop kaffe og drog afsted ned igennem Simlångsdalen.

Morgenmad ved Gyltige, udsigt over søerne i Simlångsdalen.

Ruten ned i gennem Simlångsdalen følger Bannvallsleden, som er en cykelrute langs den nedlagte Bolmens Järnväger. Langt lige stræk på spor ved siden af asfalt vej, men heldigvis kan man nyde udsigten over søerne.

Bannvallsleden langs Simlångsdalens tre søer.

Efter at have passeret byen klatrer ruten opad mod Danska Fall. Vandfaldet falder 36 meter på en kort distance, og er meget imponerende. Navnet på floden fik os til at små smile, set i lyset af at Roger taler engelsk. Til de uindviede hedder den Assman.

Danska Fall i baggrunden, billedet taget med The StickPic, ham i midten kan jeg ikke gøre noget ved :-)

Efter Danska Fall fortsætter man med at klatre opad mod Gårdshult. Ruten følger nu den gamle 'Hærvej', som Karl XI tropper brugte til at bringe forstærkninger og forsyninger frem mod krigen mod Danskerne. Der fortælles en historie om en Snaphane, der var hjemme på besøg, da han blev forrådt af sin nabo. De Svenske soldater omringede hans hus, men det lykkedes ham at stikke af med dem lige i hælene på ham. Jagten gik over stok og sten, til ligepludselig var han som sunket i jorden. Soldaterne ledte og ledte, men kunne ikke finde ham, og de måtte returnere tomhændet. Flere år gik og ingen så eller hørte mere til den forsvundne Snaphane. Indtil den gamle hule eg vætede i en storm og de fandt hans lig inden i den. Tilsyneladende havde den været så godt et gemmested, at han ikke kunne komme ud igen.

Mästocka naturreservat med en lille område med urørt lynghede, Björsjön i baggrunden.

Ligefør Mästocka kommer vi væk fra den markerede rute, der har været enkelte strækninger undervejs på ruten hvor markeringerne nærmest forsvinder. Andre steder er der næsten latterlig mange markeringer. Her efterfølgende har jeg ladet mig fortæller at officielt vedligeholdes ruten ikke mere, men er overladt til lokal samfundene.Endestationen for os denne dag var shelterpladsen ved søen i Mästocka hvor vi slog vores Tarptents op og nød den rolige aften inden vi gik til ro i solnedgangen over søen.

Solnedgang over Mästocka set gennem åbningen på mit Tarptent Moment.

Søndag dag 5, Mästocka til Knäred 19 km.

Denne dag bød igen på varieret terræn, alt fra vej, ås, stier til offtrail. Undervejs passeres Bollaltebygget, som er et totalfredet kulturminde. Ikke langt derfra kommer vi overraskende ind på noget der hedder art Trail. Ideen har været at udsmykke en lille den af ruten med kunstværker fra lokale kunstnere. Vi så dog kun dette ene.

Sværm af plastic kampfly i stedet for sværme af myg.

Dagen bød på nogle halvlange stræk af plankevandring henover vådområder, derudover var det også dagen jeg så flest dyr på af forskellige slags, nogen var mere farlige end andre.

Krokodille ved vejkanten.

Og denne, som tog sig god tid med at komme af vejen.

Hugorm på ruten.

På sidste stræk ind om Knäred passerer man Krokån, der lige gav os den sidste visuelle perle inden vi nåede ind i byen. Vejret var varmt og skønt hele dagen, så det var lige før jeg tog en dukkert i det kolde vand.

Fosser og vandfald ved Krokån i Knäred.

Istedet blev det til en kold øl og en is på en bænk mens vi ventede på Rogers frue skulle komme og hente os. Dagen sluttede med fælles mad hjemme hos mig. 

Grej pakket til hjemtransport, bare tæer, kold øl og is på en bænk i Knäred.

Det var en god tur, og det er ikke sidste gang Roger og jeg går sammen.

Hilsen

Niels

Boganmeldelse 'Smarter Backpacking' af Jörgen Johansson

Smarter Backpacking af Jörgen Johansson.

Jørgen Johansson (JJ) har skrevet en bog, hvor hovedbudskabet er en række tips og gode råd til at lette din oppakning både den fysiske, men også den mentale, for derved at gøre dit friluftsliv lidt lettere, i bogstaveligste forstand. Hans filosofi er enkel, jo mindre du slæber rundt på for at kunne klare dig i naturen, jo mere overskud har du til at nyde rejsen. 

Hans bog er ikke et dannelses projekt. Han er ikke ude og prædike til os som læsere eller friluftsmennesker, og hans råd er ikke anmasende eller tåbelige. Der står ikke noget om at knække din tandbørste for at barbere 3 gram af din basis vægt, men du skal være parat på, at blive udfordret på traditionel tænkning, omkring det at tage og pakke alle dine fornødenheder ned i rygsæk, og vandre ud i naturen. 

JJ vandrer over hele verden, men hans hjemstavn er Nord Europa og bogen er derfor skrevet på baggrund af et Nordisk friluftsmiljø, hvilket giver bogen en snert af revulotion, mod den til tider lidt for konservative og traditionelle Skandinaviske friluftsmentalitet. I like! Nogle af hans eksempler har baggrund i en 500 kilometer lang tur gennem de Nordiske Fjelde, han selv har gennemført. Bogen er ikke for alle, præmissen for at læse bogen er ønsket om at lette sin vægt, og det kan for mange traditionelle vandrere, være en mere mental udfordring end en praktisk en.

JJ's mål med bogen er at beskrive sine tanker og fremgangsmåder i en række letlæselige kapitler, der hver er dedikeret et stykke grej, eller et behov. Feks. et kapitel med behovet for en kniv, et kapitel om Windshirt o.s.v. Bogen er ikke produkt specifik, så hvis du vil vide, hvor du kan købe det sidste nye stykke übergrej, ja så siger han ikke meget om det, han har dog enkelte henvisninger til produktnavne, men det er som eksempel, og ikke anmeldende på nogen måde.

JJ stil er meget pragmatisk på friluftsområdet, og det er noget der ringer sandt i mit hovedet, og taler til min egen filosofi, som lidt groft sagt er ”keep it simple”, på godt nydansk, her er hans 343 (three for three) regel et godt eksempel. 343 er den enkle tanke, at starte med at sænke vægten på de ”store” ting i udrustningen teltsystem, sovesystem og rygsæk. Hvis du kan holde disse tre emner under 3 kilo, så er du godt på vej til at lette din udrustningsvægt, og dermed i JJ terminologi og livsanskuelse, på vej mod en bedre vandre oplevelse. Reglen er simpel nok og skal forstås som, hvis dit telt, liggeunderlag og sovepose vejer 2 kilo, ja så kan din rygsæk veje 1 kilo.

Her vil mange traditionelle vandrere allerede være udfordret, da deres tykke polyester, mange lommer, et utal af påspændings muligheder, tykt polstrede hoftebælte, 90+ liters volume, 30+ kilos bæreevne, indbygget regnslags rygsæk ofte vejer 3 kilo eller mere uden de har puttet noget i den endnu. Her kommer JJ’s pragmatiske budskab igen i spil, da reglen ikke er et absolut krav, men mere et mål, så hvis dit udgangspunkt for de tre store er 9 kilo, ja så kan du vinde meget ved feks. at investere i et letvægtstelt, eller en ny lettere rygsæk, når disse alligevel står foran udskiftning.

343 reglen kan selvfølgelig ikke stå alene, og bogens mange råd om at lette oppakningen skal ses i en holistisk helhed. Selvfølgelig giver det ikke mening, at proppe 25+ kilo ned i en rammeløs, letvægtsrygsæk med en volume på 50 liter. JJ er meget vidende om at intet erstatter sund fornuft og personlig sikkerhed.

Bogen er ikke revolutionerende, men det er heller ikke JJ’s tanke, den er enkel og letlæselig, og med et budskab til de fleste, og jeg vil vove påstanden, at hvis du er typen der kan finde på, at drage ud i naturen med dit hjem på ryggen i flere dage ad gangen, så er der også et godt råd til dig, gemt et sted i de 190 sider.

Til bogen hører hjemmesiden www.smarterbackpacking.com , hvor køb af bogen giver adgang til opdateringer, og andet bestemt nyttefuld information.

Jeg kan sagtens anbefale den.

Hilsen
Niels

Principper for letvægtsvandring

Hej, mit navn er Niels, jeg var engang en "vægt misbruger"! 

Fuldstændigt uden at tøve og helt ukritisk, kunne jeg finde på at smide en ekstra trøje og en hel tube tandpasta, i min rygsæk, der forøvrigt vejede ca. 3 kilo tom. Jeg snørede med stolthed mine halvanden kilo støvler på hver fod, løftede med et suk min 80 liters og 25 kilo tunge rygsæk op på mine skuldre, og drog afsted på en weekend tur. Misforstå mig ikke jeg nød hvert sekund af disse ture inden jeg begyndte min transitionering til letvægtsvandring.

 Ved at følge nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentligt skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde Hvilket jo er lidt pudsigt, hvis man tænker jeg er noget ældre, og med flere fysiske skavanker end for 20 år siden. Men nok ævl, her er kommer mine principper og råd, de er ikke unikke, de er højst sandsynligt, og sikkert mere end en gang nævnt på andre, og mere kloge hoveders blogge end min.

Disclaimer. Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og ikke mindst pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive vanedannende. 

Der er fire alt overskyggende kriterier, som du altid skal evaluere dit udstyr udfra, disse er: vægt, enkelthed, multi funktionsdygtigt og brugbart. Godt udstyr opfylder alle 4 kriterier.

Her er mine principper for letvægtsvandring.

1. Vej alt dit udstyr, noter vægten i en journal.
2. Vælg det grej, der vejer og fylder mindst, til den funktion og formål du har for øje.
3. Når du køber nyt udstyr skal det opfylde de 4 kriterier, ellers køber du det ikke.
4. Insister på at vide vægten inden du køber noget, også fra online forretninger.
5. Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper og andet fyld på tøj og udstyr.
6. Brug udstyr der opfylder flere behov. For eksempel er vandrestave fremragende teltstænger, og din gryde er en fremragende kaffekop.
7. Klæd dig på efter 3 lags princippet. Du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang!
8. Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr, enten har du brug for det, eller også bliver det hjemme. 
9. Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta o.s.v. Vælg den letteste sovepose til det vejr du forventer.
10. Evaluer altid, vær nysgerrig, beløn dig selv, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker.
11. Kom ud af døren, naturen begynder lige udenfor.
12. Hav en god og sjov tur!