Merrel Grassbow Sport GTX Trail sko

Dem, der kender mig og følger denne blog, ved at jeg i gennem flere år trofast har gået med Inov-8 sko. Først i deres Terroc 330 model indtil de ændrede på den, og gjorde den smallere i snuden. Dernæst har jeg gået i deres Roclite 295 model, men den ændrede de også på, og ingen af ændringerne er til min smag.

Hallandsleden med Merrel Grassbow trailsko

Efter jeg kom hjem fra 3 uger på Applachian Trail i august var mine Inov-8 295'ere næsten slidt ned, og jagten gik derfor ind på nogle nye trailsko til at overtage deres rolle. Jeg bruger en størrelse 47, og med mindre sko er meget smalle (typisk fransk eller italiensk), passer mine fødder ofte direkte ned i dem uden problemer. Ihvertfald til dagligdags brug. God til dagligdags brug er bare ikke altid nok, når jeg kan finde på at straffe mine fødder ved at gå op til 40 km på dem, hver dag i flere dage på en vandretur. I sådanne tilfælde kræves lidt ekstra af både kroppen og skoen. I min søgen læser eller lytter man gerne til hvad andre gør. Heldige mig! For en af de personer, jeg kender, er Lars Bukkehave, som er en af danmarks førende Adventure Racers og lærer på Gerlev Idrætshøjskole. Han pegede mig i retning af Merrel, og nævnte for mig, at jeg lige skulle skrive en mail til PR manageren hos Bonvita (Merrel importør). De savnede sikkert en person, der gerne ville teste nogle af Merrels nye trailsko på længere letvægtsvandreture.

Lige fra kassen og på foden

Lars vilje be done og efter kort email korrespondance med Nanna hos Bonvita landede der en pakke hjemme hos mig med et par Merrel Grassbow Sport GTX Trailsko i en fed orange farve. Jeg valgte dem selv ud fra tanker omkring sæson og de kommende ture, jeg havde planlagt. Her virkede Grassbow modellen, som et oplagt valg til Hallandsledens 100 kilometer og Österlenledens 80 kilometer her til november. De blev straks prøvet på, og umiddelbart derefter taget i brug på deres første, af mange flere ture med hunden ned til Esrumsø. Jeg går normalt ikke i sko med membran, da jeg ofte synes de varmer for meget om fusserne. Jeg anerkender dog, at membraner er brugbare, hvis det er koldt og vådt. Mit problem er bare ofte at, der hvor jeg går kan være så vådt at våde fødder er givet ligegyldigt hvad fodtøj jeg har på. I sådanne tilfælde foretrækker jeg egentligt hurtigtørrende sko, hvor vandet hurtigt løber ud igen. Dette er sjældent tilfældet på membran sko. Nu har Grassbow modellen en goretex membran og den skal selvfølgelig tetstes når nu den alligevel er der.

Vandtætte!

Design

Skoen er, i følge Merrel, lavet i et ultra åndbart stof der udlufter godt, og en GRIP sål der har så meget friktionsmodstand, at den lader dig glide henover bjerge. Sålen er lavet med 3,5 mm forhøjninger i et M-Select mønster, hvad det så end betyder, men man må gå ud fra, at Merrel har tænkt over, hvorledes mønster er lavet i forhold til at kunne stå fast på forskellige underlag. Merrel angiver ikke, om noget underlag er bedre end et andet for Grassbow modellen.

Min fod og hæl holdes godt på plads i dem, hvilket var en positiv overraskelse, da de umiddelbart føles stivere i yderstoffet end, hvad jeg er vant til fra mine andre vandresko. Jeg troede dermed ikke de ville slutte så tæt på foden. Grassbow modellen har derudover flere "high tech" design egenskaber, de fleste, tror jeg, er mere gimmicks end reel værdi for brugeren, der bare ønsker et par gode lette sko til at vandre i. Jeg vil dog lige slå et slag for forstærkningerne omkring hælen og snuden, de fungerer rigtig godt, der er ingen tvivl om de giver skoen en bedre holdbarhed på den lange bane.

Membranen i skoen er stadig vandtæt efter ca. 200 km, dette skyldes nok i høj grad, at den indendige foring ikke gnider mod min fod nogen steder i skoen. Min fod passer godt i skoen og jeg oplever ingen vabler eller anden irritation under brug. En anden god design egenskab er pløsen, denne er en smule oppustet, så den lukker bedre af uden dog at irritere vristen. Dette skule eftersigende giver bedre vandtæthed og holde ral og skidt ude af skoen. 

Størrelse 47 med mudder på efter samlet ca. 200 kilometer

Performance

Jeg har gået sammenlagt 100 kilometer blandet terræn på Hallandsleden, samt 80 kilometer blandet terræn herunder stenet strand på Österlenleden. Derudover har de været brugt i undervisnings situationer i skov i Danmark og gået 30+ ture med hunden i mit lokalområde omkring Esrumsø. De trænger til en lille ydre vask, men derudover ser de stadig meget pæne ud, og skoen er ikke nævneværdigt slidt, hverken på sål eller ydre. De er også stadig vandtætte, så membranen i foringen er heller ikke slidt i stykker endnu.

Sålen er god, du står godt fast på de fleste underlag af våde blade og mudret jord. Selv på våde sten og for så vidt tørre sten er friktionen stadig god. Mit problem desværre, med den ellers udmærkede sål, er bare at jeg har tidligere oplevet bedre. Mine fødder og jeg er dermed vant til at stole på at min fod kan få "fat" i et underlag, og her må jeg indrømme, at der kommer Grassbow til kort nogengange og min fod gled, hvor jeg ellers ville have forventet at stå fast. Sålen giver dog god affjedring og den føles fleksibel. Jeg følte stadig, jeg havde god kontakt med underlaget i gennem sålen, og dermed god balance når jeg bevægede mig.

Jeg binder sjældent mine sko stramt, men selv med stramme snørebånd var volumen i skoen god. Mine fødder er lidt brede, men jeg havde stadig plads til at vrikke med tæerne. Hælen sluttede tæt og min fod gled ikke rundt i skoen. Grassbow fremstår som en godt designet og stabil let sko.

Den orange farve passer godt til efterår farverne, den kan fås i andre farver

Opsummering

Jeg kan virkelig godt lide skoen til tre sæsoners brug (efterår, vinter og forår) . Den passer mig godt i formen. Det mindre opstød omkring sålens friktion er til at leve med, jeg fornemmer, at jeg med tid vil vænne mig til skoens anderledeshed i forhold til tidligere skomodeller, jeg har brugt. Den ultimative thumbs up må være, at jeg beholder skoen og påtænker at fortsat bruge den henover vinter og forår. 

Den får hermed min anbefaling og fire snørebånd ud af fem mulige! Hvis du spørger mig til foråret ,når der er endnu flere kilometer på dem, så er det måske endda fem ud af fem.

Åndbarhed! Det nye sort eller salgsgas?

Skaljakke tid på Nordsøstien i en Efterårsstorm

”Guaranteed to keep you dry”, siger sloganet for en af de største leverandører inden for åndbare membraner, jeg er ked af, at skulle sige det, men det passer ikke.  I hvert fald ikke under alle forhold.

Affødt lidt af en diskussion på Outsite.org omhandlende åndbarhed og vandtæthed på skaljakker og tilhørende bukser, synes jeg egentligt det var på sin plads at skrive lidt om det på bloggen. De fleste af os har en lægmands ide, om hvad en åndbar membran kan, og hvad den ikke kan. Jeg er ikke ekspert, men her er hvad jeg har lært.

Mange stoffer beskrives som åndbar, og der bruges gerne ord som ekstrem, meget eller ultra til ligesom at sætte på plads HVOR åndbart stoffet er.

Der er ikke nogen standard for måling af åndbarhed i stof, der er dog en standard for hvordan man udtrykker denne. MVTR som står for moisture vapour transmission rate, denne måler hvor hurtigt, eller hvor langsomt vandamp trænger igennem en kvadratmeter af stoffet på 24 timer. Vanddamp måles i gram, så endelsen er g/m2/dag. Jo højere, jo mere åndbart er stoffet, men husk lige at forskellige producenter kan nå forskellige MVTR for, der er ikke en endegyldig standard for hvordan man måler det i laboratoriet, for det er ikke en måling, der foretages ude på sporet / bjerget. Hvis et stof har en MVTR på 0 så kan vanddamp ikke trænge igennem det , modsat skal det bare have en MVTR på 1 for at kunne blive kaldt åndbart.

Vanddamp kan trænge igennem stoffer på to måder.

• Den ene er ved ventilation, altså luft der blæser vandamp væk. Hvor den største ventilationsåbning i en skaljakke er lynlåsen foran, men det kan også være måden stoffet er vævet på, et godt eksempel er en løbetrøje der er meget åndbar p.g.a. dens vævning tillader høj ventilation. 

• Den anden er diffusion, hvor stoffer der normalt afviser vand, bliver kemisk behandlet (ikke godt for miljøet), således de kan absorbere vanddamp ligesom en svamp, og tillade molekylerne at vandre til den anden side af stoffet, hvor de så kan fordampe igen. Dette er hvad der sker i de typiske membraner brugt i skaljakker.

Grundlæggende funktion af vandtæt og åndbar membran

Svagheden i dette er at for at et stof kan ånde, så skal der være forskel på luftfugtigheden på den ene, og den anden side af stoffet. Forestil dig din skaljakke. Inden under den er luftfugtigheden 90%, uden for den er den på 30%. Hvis dette er tilfældet så vil vanddamp naturligt ville trænge igennem til ydersiden.  I tilfældet hvor luftfugtigheden er den samme både inde og ude, så vil du overhovedet ikke kunne mærke stoffets åndbarhed.Skrækscenariet er, hvis nu luftfugtigheden er lavere inden under jakken end udenfor, så vil vanddamp faktisk bevæge sig fra yderside til inderside. Av for den, det var ikke godt.

Selvfølgelig er åndbarhed en god ting til det tøj, vi gerne vil bruge udendørs i vores lag på lag tøjsystem. Hvis ikke mit tøjsystem tillader kroppen at komme af med fugten i form af sved, så bliver jeg våd og kold indefra, og vil have problemer med at holde på varmen, når jeg står stille.

Hvis ikke min soveposes yderskal er åndbar vil fugt blive fanget i det isolerende lag, hvilket for en sovepose er katastrofalt, måske mere for dun end syntetisk, men lad dig ikke narre af dem der siger at en syntetisk sovepose holder på varmen, selv når den er våd. De har tydeligvis aldrig sovet i en våd sovepose.

I et telt vil vandamp fra din ånde, sved, bar jord og vådt udstyr samle sig som kondensation på indervæggen, i ekstreme tilfælde kan det nærmest regne ned indvendigt.

Har du læst så langt, så vil jeg lige minde om jeg startede med at sige, at ”Guaranteed to keep you dry”, var noget fis, og det er der tre grunde til.

1. Vanddamp kan ikke bevæge sig gennem stoffet hurtigt nok, og du vil blive våd indvendigt afhængigt af dit energi niveau. Dette gælder mere i meget fugtige miljøer hvor membranerne slet ikke kan følge med.
2. Hvis luftfugtigheden er høj, så kan luften ikke absorbere mere vanddamp, og den har ingen steder at gå hen, og bliver hvor den er.
3. Hvis ydersiden af din skaljakke mættes med vand, så svarer det til at luftfugtigheden på ydersiden er 100%. Dermed kan vanddamp faktisk vandre igennem fra yderside til inderside (some nævnt ovenover). Dette sker oftest hvis jakkens DWR (Durable Water Repellant) er slidt væk, dårlig kvalitet eller failer, denne sørger for at vand perler af på ydersiden af stoffet, og dermed ikke kan mætte det.

At købe en skaljakke kan være en jungle for der er et hav af forskellige producenter, og de reklamerer alle med det samme, jeg skal derfor lige give et par gode råd hvis du skal navigere i denne jungle. Det handler om hvor aktiv du forventer at være på din tur.

• Fuld skrue, højenergi, kortere ture, cykling, løb = Event, neoshell, activeshell o.s.v.

• Mellem brug, skal kunne lidt af hvert (de fleste af os lander her) = Derzimax, Performance, Paclite, de fleste inhouse membraner fra velrenommerede firmaer.

• Ekspeditionsbrug, alle forhold, dyreste = Proshell og tilsvarende top end membraner.

• Billigste, men ofte ok på en lidt so-so måde = PU Coated jakker.

Bedste råd og min erfaring:

Du får hvad du betaler for, og kig efter sidste års modeller nedsat, en skaljakke behøver ikke koste det blege!