Viser opslag med etiketten Berghaus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Berghaus. Vis alle opslag

torsdag den 5. marts 2015

Kivik og rundt om Brösarps Bakker

Endelig tur igen! Frie ånder har brug for frisk luft, sagde denne herre!

Beklager, men kunne ikke stå for dette billede.

Jeg havde på min Facebook side lavet en fællestur under navnet Ultralight Vintertur. Vi endte med at være tre afsted som var Thomas fra Hillerød, Henrik fra Greve og mig. Henrik og jeg har efterhånden nogle ture sammen, men Thomas var ny i denne sammenhæng og ikke helt "skruet" ind vægtmæssigt, men han var på vej, sagde han selv. I sidste ende betyder det jo ikke meget for udbyttet af turen, altså udover at, han, endda som den yngste og i god fysisk form, på hjemturen i bilen trængte til søvn på bagsædet, mens de to gamle "letvægtere" foran ikke var nær så trætte af de sammenlagt små 60 kilometer. Endnu engang blev det dermed bevist, at der ikke er nogen gode argumenter mod at nedsætte vægt og volumen på rygsækken og dens indhold.

Solopgang over Brösarps Bakker

Vi satte Henriks bil i Kivik, og gik ned mod havnen og nordpå langs kysten mod Haväng og Brösarps Bakker (kort på link), hvor rundruten havde sit udgangspunkt. Klokken var allerede omkring 15.30 så vi havde ikke alt for mange timers lys tilbage. Eftermiddagslyset var fantastisk nede ved vandet. Solen stod lavt, og der var ikke meget varme at hente i den.

Fantastisk lys på stranden mens vi gik nordpå fra Kivik

Op langs kysten går leden langs vandet henovr et par små åer. Vi valgte at gå i kanten af sand og små skov. Efter Häveng drejer leden ind mod Brösarp, og der kommer et stykke på asfaltvej. Humøret var højt i det fine vejr, og snakken gik om alt og intet.

En venlig sjæl havde sat en stol til at nyde aftenen

Efter vi passerede jernbanen drejede ruten op i en lille skov, hvor vi fandt en fin lejrplads ikke langt fra en å. To telte og en tarp kom op, samlet vejede alle tre ting omkring 2,5 kilo (1200, 1000 og 300 gram), pænt ultralight, hvis vi selv skulle sige det. Thomas gjorde et hæderligt forsøg på et bål med vådt brænde, men i sidste ende var vi i poserne omkring kl. 20.30, klar til 10 timers søvn.

Henrik og Thomas på kreten i diset morgenvejr.

Næste morgen var vi afsted omkring kl. 6.30, det var diset. En lille fejl betød vi kom ind i gennem byen Brösarp. Tilbage på ruten spiste vi morgenmad og drak kaffe ved Torparebron. Her var også et opvarmet toilet, meget fine forhold, der blev udnyttet til fulde.

Øverste del af Skånes største vandfald på sammenlagt 24 meter

Videre på ruten kom vi forbi Hallamölla, der er Skånes største vandfald. Ved Alunbruket skiller ruten sig, og man skal huske at dreje nordpå ellers kommer man ned mod Ystad. Vi fortsatte op mod kirken i Hörröd. Kæmpekirke i så lille et samfund, hvor alle haner var frostlukket. Henrik var begyndt at drømme om cola og kanelbulle, og han satsede på at næste lille by ville have en lille lokal ICA.

Mit hjem på anden dagen

Desværre for ham viste det sig at være en samling sommerhuse. Vi tankede op på vand og fortsatte ind i skov igen med kurs mod Äskebjär, hvor vi havde udset os en lejr for foden af udsigtspunktet. Det var hundekoldt da solen gik ned, og efter aftensmaden traskede vi op til udsigtspunktet og kiggede lidt stjerner, inden vi fortrak til soveposerne.

Daggry på Askebjerget

Om morgenen var der is i min drikkeflaske, og jeg konstaterede mine bukser var meget kolde at få på igen. Det giver altid en lille dans og forskellige udbrud inden varmen vender tilbage. Henrik havde været oppe siden meget tidligt, men tror du han havde lavet morgenkaffe? Efter en kort foto session på udsigtspunktet, i en meget kold vind, begav vi os videre gennem den flotte Drakamöllan nationalpark. Derefter kommer man ind i skov og går ned mod Torparebron, hvor vi igen spiste morgenmad og drak kaffe.

På vej tilbage mod Kivik på Backaleden imen en meget kold vind blæser

Jeg havde hørt fra pålidelig kilde, at man fra Brösarp kunne gå langs en gul rute, der hedder Backaleden. Den skulle være mere interessant end den officielle fra Österlenleden. Så sagt, så gjort. Ruten gik meget kuperet gennem små dale, over bakker og kreter, og var ganske smuk. Ved kysten drejede vi sydpå og fulgte denne mod Kivik og en kop kaffe på den lokale café i byen. En ganske afvekslende og interessant tur i Brösarps Bakker, som jeg gerne anbefaler. Fra Kivik og tilbage igen var der vel omkring 60 km, som vi tilbagelagde på 2½ dag.

Lidt om grej.

Katabactic Gear er begyndt at producere rygsække, og jeg var så heldig at have nok en af de første i Europa med på denne tur. Helios 55 i cuben fiber. Rygsækken skal yderligere testes, og hvis den fortsætter de gode takter, kommer den i en webshop nær dig snart. Jeg var meget tilfreds med dens fit og opbyging.

Nye bukser i form af Makke fra Lundehags. Jeg har ikke fundet de "perfekte" bukser endnu og Makke var et nyt skud i bøssen. Lækre bukser, men ikke vinterbukser, og generelt for mange lynlåse. De har dog et virkeligt godt fit med stretch. De kommer med på næste tur også.

Berghaus har givet mig en Smoulder fleece med hætte. Den hidsige røde, du kan spotte på ovenstående billede. Den viste sig at være rigtig god som mellemlag mens jeg vandrede, men var ikke i nærheden af at være varm nok under pauserne, hvor den tykke puffy jakke kom frem.

Vil du med på næste tur?

Kunne du tænke dig at komme med på en tur, så er de helt gratis. Præmissen er fælleskab, hygge og inspiration. Du skal selv stå for alt dit grej og omkostninger. Ligenu er der en tur her den 27 marts til Blekingleden og en igen til maj til H¨glandsleden. Du ser mere og tilmelde dig på Backpackinglight.dks facebook side under begivenheder.

søndag den 18. januar 2015

Berghaus tilbage i Danmark

Berghaus er ikke noget nyt navn, heller ikke i Danmark, Mærket havde indtil for en årække siden en plads i de danske butikker. Jeg er ikke vidende om, hvorfor det ændrede sig, og Berghaus gled ud i den danske grejmørke, men væk var de pludselig.

I am in tøj heaven

I England lever Berghaus (ja man skulle egentligt tro det var tysk) i bedste velgående og anses på det engelske marked, som et af de mere innovative og udfordrende brands, som samtidigt også klarer de klassiske dyder indenfor friluftslivet. På den anden side, så kan det jo ikke komme bag på en, når man tænker på det engelske vejr, så må de englændere jo vide en ting eller to om at lave tøj der kan klare lidt regn og blæst.

For mig personligt har jeg længe kigget på Berghaus, specielt den serie af produkter der enten tilhører deres Extrem serie eller deres Vapourlight serie. For to år siden købte jeg denne Mount Asgaard Smock , som på daværende tidspunkt var den letteste Goretex Pro jakke på markedet, og vist stadig er, men desværre laver de den ikke mere. Det er min trofaste regnjakke, nå jeg forventer dårligt vejr. Sidste år tilføjede jeg et par Vapour Goretex Active regnbukser og en Smoulder Fleece til min voksende Berghaus samling. Alle tre ting er ting, der er fast inventar på mine ture eller i min dagligdag.

Berghaus gør noget som ikke mange andre producenter gør dem efter. De har deres helt egen særlige innovative Research & Design afdeling, som går under navnet MtnHaus. Denne afdeling har i gennem de seneste år designet nogle helt unikke og innovative produkter. Alene af den grund burde man kigge mere på Berghaus herhjemme.

I Danmark er det Berghaus Nordic, der står for distributionen, de har hovedsæde i Norge, og det har taget dem lidt tid at komme til Danmark, men nu er de her endelig. Jeg var så heldig sidste uge, at være inviteret på besøg til kaffe og fremvisning af de kommende kollektioner. Og lad mig bare slå fast.... Hold da helt kæft, det er kvali og kram. Jeg kunne have slået Peter, der er Brandmanager i Danmark, ned og løbet med alt, han havde hængende i størrelse large.

Samlede billede af de produkter jeg nævner (beklager billed kvaliteten).

Jeg vil tillade mig at fremhæve et nogle enkelte produkter, der talte helt specielt til sådan en "letvægter" som mig.

Ramche Hyper Down Jacket, med 50 gram 850 fill hydro down til en samlet vægt på 179 gram, med såkaldt body mapping der gør den varmere omkring kropskernen. Pris ca. 2495,-

Smoulder Hoody Jacket, som er den nyeste udgave af en fleece jeg allerede ejer. Den er i Polartec Powerdry, som gør den strækker sig med kroppen i et kropsnært fit. Forbavsende meget varme til en samlet vægt på 347 gram. Den har derudover en god hætte.

Vapourlight Hyper Smock, Berghaus selv kalder den "den letteste vandtætte jakken i verden", jeg aner ikke om det er sandt, men let er den. Den er i deres egen Hydroshell Hyper membran som de siger 15.000 mm vandtæt og ånder med 10.000 g/m2/24 timer. Hold fast, den vejer kun 75 gram og er stadig true to size. I min erfaring så skal jeg i xlarge for sådanne minimalist jakker, men jeg passede faktisk denne i large endda med en Smoulder fleece indenunder. Pris omkring 1295,-

Vapourlight Smock

Vapourlight Hypertherm Hoody. Endnu en verdens letteste syntetiske mellemlag i følge Berghaus (den på linket har ikke hætte, men det har den nye). Isoleringen er i Berghaus egen Hydroloft Elite, der som navnet antyder er mere vandresistent end normal syntetisk fiberfyld. Jakken kan vendes om du ønsker en en smule mere (ca. 10% målt i laboratorier) varme eller åndbarhed. Under alle omstændigheder vejer den kun 221 gram. Jeg kan godt indrømme, at jeg skal have en til mig selv, da jeg tror den vil være en fabelagtigt godt mellemlag til kolde dage eventuelt under en skaljakke, og et godt yderlag til knap så kolde/tørre dage. Pris omkring 1895,-

Hypertherm Hoody

Sidst men ikke mindst skal jeg fremhæve denne, som jeg tror vil være en vinder hos danskerne, da den rammer helt rent ind i danske fugtige efterår/vinter/forår forhold. Både som en friluftslivs jakke, men også som en hverdagsjakke der kan tåle noget skodvejr.

Asgard Hybrid Jacket. Den har såkaldt body mapping teknologi med Hydrodown på kropskernen og Hydroloft syntetisk fiber i resten af jakken. Dette gør at den giver varme, der hvor du har behov, og skulle der komme en gang regn, så er det fiberen der tager det værste vand, og den isolerer stadig bedre. Dunene er såkaldte vandresistente og denne kombination gør, at jeg kunne forstille mig at jakken er særligt velegnet til danske forhold. Samlet vægt 428 gram. Pris omkring 2495,-

Derudover kiggede jeg på Vaourlight Fast Hike bukser og mange andre lækre ting. Jeg ser hvertfald frem til at kunne præsentere og repræsentere Berghaus produkter i fremtiden. Jeg kan kun forestille mig, at de fleste ligesom mig vil synes, at her er tale om kram og kvalitet.




lørdag den 22. marts 2014

Grej der virker for mig

Dejlig aften på Bohusleden med Jetboil Sol Ti

Her til sommer er det 6 år siden jeg kastede mig ud i letvægtsgrej både kommercielt og personligt. I den henseende synes jeg et lille indlæg på bloggen omkring emnet var på sin plads. Om ikke andet så for at se tilbage på ens egen praksis. Grundlæggende var jeg mere ”religiøs”, ”ekstrem” og ”messende” i starten end jeg er nu. I dag er jeg total pragmatisk omkring emnet. Med det sagt så er jeg overbevist om, at det kun er fordi jeg har været hele processen i gennem og høstet uvurderlig erfaring, omkring hvad grej virker for mig, hvad er mine rutiner når jeg vandrer er. Og ikke mindst min nysgerrighed på at ”prøve” teknikker og metoder af. Det grej du kan spare mest vægt på er de tre store ting. Telt, Sovesystem (pose, underlag og bivi) samt rygsæk. Så skal du skifte noget så kig der først.

Tarptent Moment, ULA Ohm 2 rygsæk, Exped underlag og GoLite Ultralite 1+ quilt

Shelter:
Bruger: Tarptent Moment DW, uhyre enkelt, relativt let, mega nemt at slå op, kan tåle stærk vind, god plads, jeg bruger det året rundt der er god plads til 1 person.

Bruger: GoLite Shangri-La 3, masser af plads til en eller to voksne eller mig og mine 2 børn, tit brugt uden indertelt i den kolde tid uden myg.

Hvis jeg var rig ville jeg erhverve mig et Hyperlite Mountain Gear Ultamid 2, der næsten kan erstatte begge de to ovenstående, specielt sammen med en bivibag.

Liggeunderlag:
Bruger: Exped Synmat UL 7 M, sover fortrinligt på det, god vægt til komfort, det larmer ikke, når jorden er rigtig kold har jeg et OMM skumunderlag nedenunder Exped’en.

Kindle, Jetboil, Ultralite 1+ Quilt og Exped underlag 

Sovepose:
Bruger: GoLite Ultralite 3+ Quilt, masser af gode gåsedun gør jeg holder varmen til lige under nul hvis jeg samtidig bruger en dunhue, Lav vægt og volumen. Svagheden ved quilte er den manglende hætte, dette løses dog uden problemer med god uld eller dun hovedbeklædning.

Bruger: GoLite Ultralite 1+ Quilt, til brug når det er omkring 8-10 grader og opefter, har engang varmeforstærket den med succes ned til omkring 2 grader. Virkelig lav vægt og volumen.

Bruger: Cumulus Tenqua 750, jeg er en frossenpind og denne holder mig arm om vinteren ned til minus 10.

Bivibag:
Bruger: Katabatic Bristlecone Bivi, den har vandtæt bund og kun vandafvisende men åndbar i toppen, tager den med hvis jeg forventer meget vind eller bruger telt uden indertelt. Den kan bruges alene hvis ikke det regner.

Bruger: Terra Nova Discovery Lite, hvis jeg har behov for en fuldstændig vandtæt men åndbar bivibag.

Hyperlite Windrider rygsæk og Pacerpoles

Rygsæk:
Bruger: Hyperlite Mountain Gear Windrider 55 liter, sidder godt med god vægtoverførsel til hofterne, vandtæt ydre gør at jeg oftest bruger denne hvis jeg forventer meget vand i form af regn. Jeg pakker stadig vandtæt inden i for at være helt sikker. Rygsækken kan bære op til 17 kg og stadig være komfortabel.

Bruger: Ultralight Adventure Euipment (ULA) Ohm 2 på ca. 60 liter, sidder sindssygt godt på mig, specielt hoftebæltet er en vinder. Jeg bruger mest denne om sommeren eller kortere ture grundet den lidt svagere afstivning i ryggen i forhold til Windrideren. Ohm 2 bærer optil 12-14 kg uden problemer.

Ønsker: Set i bagklogskabens klare lys ville jeg udskifte min Windrider til en Hyperlite Mountain Gear Porter 55 liter for det mere strømlinede og enkle design.

Trail Designs Caldera ULC med 750 ml gryde

Køkken:
Bruger: Jetboil Sol Ti, effektiv og enkel at bruge, næsten for effektiv.

Bruger: Trail Designs Caldera ULC til 750 ml Titanium gryde. Vejer ingenting, det meste kan pakkes ned i gryden som også udgør min kop. Derudover er det bare hyggeligt at samle sættet og kigge på spritflammen, mens man nyder stilheden.

Ønsker mig: En Trail Designs Sidewinder til 600 ml ultralight Evernew gryde, den er stor nok til at solo med.

Pacerpole som isbryder

Vandrestave:
Bruger: Pacerpoles i kulfiber, deres håndtag er ergonomisk, men det betyder også de ikke er de letteste, men det lever jeg med for fordelene opvejer ulempen. Går mere effektivt med dem og sparer bentøjet ved også at udnytte armene under vandring. Et løst bud er at de har lagt 4-5 km til mine normale dagsetaper før stave.

Ømt men effektivt regnskørt fra ULA

Tøj:
Det tror jeg er meget individuelt og sæson afhængigt hvad der virker for en.

Generelt bruger jeg Merino uld som basislag. I koldt vejr ofte i en tykkere vævning og gerne en hoodie trøje,  intet bedre end at trække hætten op når det er koldt. Jeg har altid nogle tynde lange underbukser med til at sove i. Devold og Aclima er navne jeg ofte bruger. 

Mellemlag er mest dun eller fiber, da det fylder og vejer mindst, begge jakker jeg har, er fra Montbell, tidligere brugte jeg en dunjakke fra GoLite. Jeg har købt mig en ny fiber anorak fra Cumulus kladet Climalite, jeg forventer mig meget af den.

Ydrelag er en Windshirt fra Buffalo til tørvejr. Mine favorit ydre bukser lige nu er en stretch buks fra Mountain Equipment kaldet Guide Lite.Ved længerevarende regn bruger jeg om sommeren en meget let regnjakke fra GoLite. Til underbenene bruger jeg et regnskørt fra ULA, til mere ekstrem vejr eller vinterbrug har jeg en Goretex Pro anorak fra Britiske Berghaus. Mine regnbukser er Tumalo modellen fra GoLite. 

Til fødderne bruger jeg også Merino sokker. Her er mit valg faldet på Wooleators fra Defeet, til kold brug anvender jeg deres Blaze model. Jeg kan også finde på at tage et par vandtætte strømper med fra Sealskinz, de er til aftenbrug hvis jeg forventer at få våde sko.

Inov 8 Terroc 330's og Defeet Wooleators

Sko:
Bruger: Inov8 Terrocs 330. Jeg gik før i tiden altid med vandrestøvler der var til den tunge ende. I takt med jeg lettede vægten på ryggen, gav det mening at skifte vægten på fødderne til noget lettere og lavere. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har langt mere føling med underlag og min balance er også forbedret. Minus er selvfølgelig våde fødder, men det er først et problem når man stopper om aftenen. Her kan man bruge fryseposer på fødderne eller specielle vandtætte strømper. Ofte tørrer ens sko og sokker i løbet af dagen fra den varme der genereres i løbet af vandringen.

Bruger: Inov8 Roclite 400 Goretex halvstøvle, verdens letteste læderstøvle siger producenten, og det skal nok passe. Jeg bruger dem oftest om vinteren eller hvis jeg forventer meget vådt føre. Goretex membranen er god til at isolere fødderne og giver lidt mere varme. De holder ikke fødderne tørre ved vedvarende regn eller anden vand påvirkning. Jeg oplever at støvlen tørrer hurtigt, og ikke suger så meget tungt vand, noget man ellers sjældent ser ved læder.

Gaiter:
Bruger: Dirty Girl Gaiter, perfekt til at holde ral og sten ude af skoen, jeg forventer ikke de holder mig tør i regnvejr. Og der er ingen snor under skoene, der alligevel bare knækker.

Slå tid ihjel i teltet:

Bruger: Kindle E-bog fra Amazon, en trilliard bøger til rådighed, og den holder 1 måned på batteriet, eneste minus er man skal have ekstern lyskilde, men så havde den heller ikke holdt så længe på batteriet.

Mountain Equipment bukser og Windshirt fra Buffalo