 |
| Viborg Domkirke |
Det er ikke nogen hemmelighed at
jeg normalt er mere til vandring langs kysterne. Derfor holder jeg også så meget
af Danmark, som jo bekendt har omkring 7300 km kyststrækning. Med mindre man er
tilhænger af fraktalt kaos teori, for så kan man jo slet ikke måle sådan noget
og kyststrækningen vil være uendelig, men det er vist et andet indlæg, som nok hører
mere hjemme på en matematik blog.
Jeg har i mine unge dage gået
Hærvejsmarch i grønt tøj, derudover er jeg selvfølgelig bekendt med vejen, som
et kulturelt og historisk mindesmærke for Danmarks udvikling igennem tiderne.
Hærvejen har heddet mange forskellige ting, og burde måske i dag hedde
studevejen i stedet, men det lyder ikke helt så hipt. Der regnes med at i 1600
og 1700 tallet blev der drevet mellem 30.000 og 50.000 stykker kvæg langs vejen
om året. Det har været lukrativt både for befolkningen men også staten (kongen)
har nydt godt af denne trafik. Med fremkomsten af jernbanen forsvandt
grundlaget for denne praksis.
 |
| På vej ud af Viborg |
Ruten følger Danmarks vandskel og
den Jyske højderyg. Rent geologisk har istiden skubbet store mængder jord, grus
og sand foran sig. Når isen trak sig tilbage blev dette liggende. I dag
udspringer både Gudenåen og Skjern å (Danmarks mest vandrige) meget tæt på
Hærvejen. Den ene løber mod vest og den anden mod øst. Hærvejens beliggenhed har
betydet at man som rejsende eller som handlende kunne rejse langs den uden at
få våde fødder.
Kulturelt og økonomisk har
hærvejen været et meget brugt trafik knudepunkt for alskens handel. Militært
havde den også strategisk betydning hvilke mange mindesmærker langs den også
vidner om. Der findes militære fortidslevn helt tilbage til Vikingetiden. Selv
Vikingkongerne havde behov for at understøtte infrastrukturen i landet for at
konsolidere deres magt over Danerne.
 |
| Tarptent Moment DW omkring Hald |
Sommeren 2013 skulle vise sig som
en god dansk sommer med høj sol og høje temperaturer. Jeg kunne på ingen måde
have ønsket mig bedre vejr på vandringen. Min pakning var justeret til dette i
det jeg slet ikke medbragte regntøj. Derudover havde jeg kun en meget tynd og
let sommer dun quilt med, der indeholdt små 150 gram gåsedun, godt nok i
fineste kvalitet, men det skulle vise sig at næsten være for lidt en enkelt
nat. Her faldt temperaturen for meget og jeg måtte i løbet af natten tage mere
tøj på for at holde varmen. Jeg har ikke styr på hvor lange mine dagsetaper
var, og gider heller ikke måle dem op på kort. Jeg gik det meste af dagene fra
morgen til aften. I alt nåede jeg næsten til Vejen på 4½ dags vandring. I alt
en distance på ca. 165 kilometer. Det giver 36,8 kilometer i gennemsnit hver
dag. Grundlæggende er den nordlige del af Hærvejen mere interessant grundet
større områder hvor ruten går i skov eller plantager. Den sydlige del følger
som oftest veje, hvilket ikke er min favorit kost. Specielt efter Givskud
dukkede der mere og mere asfalt op.
 |
| Forfatteren undervejs |
Viborg til Hald Hovedgård.
Jeg steg af toget i Viborg hen på
eftermiddagen, med intentionen om at tage en slapper og ikke gå særligt langt
denne aften. Lige når du står af toget kan du dreje til højre, krydse
togsporene og være afsted på Hærvejen. Det var nu ikke hvad jeg gjorde. I min
optik starter ruten ved domkirken. Jeg traskede derfor den ”forkerte” vej
indtil kirken, hvor jeg stak hovedet indenfor, kiggede mig lidt omkring, tog et
billede, vendte rundt og gik tilbage mod togstationen. På tilbagevejen købte
jeg en is, en sandwich og en dåseøl. Sandwichen og øllen røg i rygsækken, da
det skulle udgøre aftensmad senere. Hærvejen snor sig ud af byen og ud mod
Viborg Hedeplantage. Lige inden Hald Hovedgård ligger der en primitiv lejrplads
med vand hvor jeg slog mit Tarptent, konsumerede sandwich og øl, sluttende med
at nyde den utrolige flotte aften og måne der stod op.
 |
| Dollerup Bakker |
Hald Hovedgård til Bølling Sø.
Min vane er tidligt op og afsted.
Vejret var utroligt smukt men varmt. Efter kort tid kom jeg ind i området kendt
som Dollerup Bakker, som er skabt under istiden. Ruten går op og ned af
bakkerne med smuk udsigt udover Hald sø. Derefter gav jeg den gas ned igennem
Skelhøje. Jeg havde så meget fart på at jeg missede et venstredrej og gik for
langt sydover. Først da jeg stod i udkanten af byen opdagede jeg min fejl.
Typisk! Tilbage på sporet gik det ned i gennem Ulvedal plantage med Jens
Langeknivs Hule. Videre gennem Grathede hvor Valdemar den Store besejrede Svend
Grathe i 1157 i en af de mange kongefejder. Herefter drejer ruten sydvest mod
Bølling sø, som var mit endemål for i dag. Lige nord for søen lå en
shelterplads, hvor jeg slog mit Tarptent op og gik til ro. Bølling sø er kendt
for at have huset bopladser allerede inden Bondestenalderen. I dag er søen fredet
og genskabt som natur område.
 |
| Som veteran skal man tage sådan nogle billeder |
Bølling sø til Boest mose.
Endnu en smuk dag gryede. Stedet
hvor Tollund manden blev fundet er lige ved siden af Bølling sø, men ikke på
ruten. Jeg afvigede derfor fra ruten of fulgte søen ned til hans tørvegravsted.
Hans relativt velbevarede rester blev fundet i maj 1950 efter at have ligget i
tørven i over 2000 år. Tæt på er også fundet Ellingpigen. Begge var hængt, i
hvad man tror, har været religiøse ofringer til guderne.
 |
| Smuk natur |
Efter Bølling sø præges ruten af
nogle store naturområder. Her ligger både plantager, heder og nogle af Danmarks
reneste søer. Vrads indsande med lyng og store klitter vil jeg dog mest huske
for den Hugorm jeg trådte på i siden af sporet. Jeg ved ikke hvem der blev mest
forskrækket den eller mig. Tingdal søerne er fællesnavnet på en stribe rene
søer i området. Søerne er så rene at man ikke må bade i dem? Jeg havde en halv
tanke med at overnatte på herberget Nørhovede, hvor der var en del mennesker.
Jeg havde bare ikke noget pilgrimspas, så derfor skulle jeg betale er højere
pris. I stedet blev der stealth campet ude omkring Boest mose. Inden turen
næste dag gik ind til morgenmad i Nørre Snede.
 |
| Ikke alle sheltere er lige grimme |
Boest mose til Jelling skov.
Efter at have spist nogle gode
boller og drukket en kop kaffe fra den lokale i Nørre Snede drog jeg videre
sydpå ud af byen. Denne dag ville bringe mig tæt på guderne i bogstavelig
forstand. Lige efter Rørbæk sø står du direkte på Danmarks vandskel. Her udspringer
Skjern å og løber mod øst. Og Gudenåen udspringer og løber mod vest. Jeg havde
hørt man fik gudernes styrke hvis man drak direkte fra Gudenåens udspring, så
det skulle prøves. Virkede ikke så jeg vaskede mig også og slog en streg i åen.
Virkede heller ikke, men det var et forsøg værd. Opfrisket af gudernes nektar
fortsatte jeg langs den støvede grusvej sydpå.
 |
| Danmarks vandskel med Pacerpoles og ULA Ohm rygsæk |
Et stykke nede rammer du ind i
Øster Nykirke, der ligger højt på en bakketop men den fineste udsigt. Det var temmelig
varmt så jeg benyttet skyggen af det store træ ved kirken til at tørre og lufte
grej, mens jeg tog mig en lur. Graveren vækkede mig efter kort tid. Han ville
ikke have jeg teltede her sagde han, mens han pegede på mit opslåede telt. Jeg
forsikrede ham om at jeg ikke havde planer om det, og ville fortsætte inden for
kort tid. Lige ved siden af kirken ligger der en hellig kilde hvor de
valfartende søgte helbredelse. Ruten fortsætter på asfalt ned mod Givskud og
videre ind mod Jelling by. Her røg der musik i ørerne, da der bare skulle
traskes varm asfalt. Ikke særligt spændende. Ikke engang Knudshøje kunne hidse
mig op. De er gravhøje fra Jernalderen. Inde i Jelling besøgte jeg selvfølgelig
kirken og Jellingstenen inden jeg fandt et udendørsbord på den lokale cafe.
Aftensmaden var en lækker Jelling burger med lokalbrygget øl. Jeg kunne efter
det solide måltid lige slæbe mig ud til Jelling skov, hvor jeg stealth campede
ved siden af golfbanen.
 |
| De lokale vilddyr ser mig an |
Jelling til Vejen (næsten)
Jelling var tidligere konge by, i
hvert fald når kongen besøgte det jyske. De to sten kaldes for Danmarks
dåbsattest. Den ene proklamerer at Harald gjorde Danerne kristne. Den anden
omtaler Thyra, som var Gorms frue. Hun kaldes for Danmarks pryd på stenen. Vi
var derfor Daner og boede i Danmark. Det er første gang det nævnes på skrift. Syd
for Jelling ude i Fårup sø lå der et vikingskib for anker, det så meget
autentisk ud. Derefter går ruten ned i gennem Vejle å dal langs
bindeballestien. Lækkert sted, men hvorfor i den hede hule helvede har man
asfalteret stien? En meget interessant bygningsværk jeg kom forbi var resterne
af den kæmpestore vikingbro der var anlagt ved Ravning Enge for man kunne
krydse å dalen tørskoet. Broen var 5 meter bred og 730 meter lang! Allerede
under Harald Blåtand har det været vigtigt at bygge infrastruktur.
 |
| Vikingerne kommer! |
En anden
interessant ting jeg passerede selvom det lå e stykke fra ruten var Egtved
pigens grav. Jeg fortsatte mod Bække og Vejen. Det var min sidste dag og jeg
var lidt i tvivl om jeg skulle blive og overnatte i det fri eller satse på et
sent tog hjem mod Nordsjælland. Det løste sig selv, da jeg et stykke inden
Vejen blev tilbudt et lift ind til Vejle af en flink mand. Jeg tog i mod
tilbuddet og ankom hjemme sent om aftenen efter at have bippet mit rejsekort
nogle gang.
 |
| Selv tak! |
