Optimer dit udstyr og få større turglæde

Det er logik, at når du bærer på tunge ting, så bruger du en masse dyrebar energi uden egentligt, at opnå noget med det. Derfor er det modsatte også sandt. Jo mere du reducerer vægten af det du bærer på, jo mindre energi bruger du. Du vil opleve at stigningerne bliver lettere, ømhed i skuldre og lænd forsvinder, den gamle knæskade driller ikke så meget mere, kort sagt! Du har mere overskud til at nyde turen, gå længere, se mere, tage den ekstra top o.s.v.

Thy Nationalpark

Ved at vurdere mine indkøb og mit udstyr i forhold til nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentlig skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde tidligere. Alt dette uden at blive fanatisk eller på anden måde kaste mig ud i ekstremer for at nå en eller anden magisk vægtgrænse. Jeg erkender, at jeg har slagtet nogle fordomme, givet afkald på traditionel tankegang og skiftet en del af mit udstyr over en årrække. Hvad er det så jeg har gjort?

Jeg har fire alt overskyggende kriterier, for hvornår udstyr er godt i mine øjne. Disse er i vilkårlig rækkefølge:

Vægt, Enkelthed, Multifunktionsdygtigt og Brugbart.

Godt udstyr opfylder 3 til 4 af de ovenstående kriterier.

Med det for øje har jeg over tid udviklet, læst, lært og tænkt over følgende principper, som jeg bruger til at optimere mine ture.

Letvægts setup af gear

1.      Vej alt dit udstyr! Før en liste over hvad du har, og hvad det vejer. Bare den simple ting at vide vægten på dine stumper sætter gang i en tankeproces, som hjælper dig med at træffe beslutninger, om hvad du vil have med på tur. Samt hvor du kan opnå størst vægt optimering ved en eventuel udskiftning. Typisk er det telt, sovepose, rygsæk og kogegrej du kan optimere mest vægt på ved at erstatte med andre og lettere løsninger, der har samme funktion.

2.      Vælg det grej, der er lettest og fylder mindst, til den tur eller formål du planlægger. Køber du nyt udstyr, så insister på at vide vægten inden du lægger pengene, også fra online forretninger.  Vær præcis med vægten en din sovepose vejer ikke ca. 1 kilo men nøjagtigt 956 gram. Har du en fibersovepose, kan du spare meget vægt og volumen på at vælge en dunsovepose eller en dunquilt. Materialer er i dag meget lettere og holdbare end før, så er du ejer af en ældre model rygsæk, kan du sikkert spare et kilo eller mere ved at skifte denne, måske skal du heller ikke bruge en så stor rygsæk, hvis du fortsætter med optimeringen.

3.      Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper, remme, unødvendige åbninger og andet fyld på tøj og udstyr, med mindre det er noget du bruger eller vil bruge. Ellers er det bare ekstra vægt, kræver ekstra vedligeholdelse eller noget der er kan gå i stykker.

4.      Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr! Spørg dig selv om du virkelig har brug for dette stykke udstyr, for enten har du virkelig brug for det, eller også bliver det hjemme. F.eks. Den ekstra varme trøje, de ekstra bukser, har du virkelig brug for 2 gryder. Hvad med alle de remme uden på rygsækken, bruger du virkelig dem? Lommen til drikkesystemet? Ellers kan de jo skæres væk.

5.      Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta, plastre o.s.v. Pak alt om i lette plasticposer.  Vælg altid den letteste sovepose du har til den vejrsituation du forventer, du kan altid tage mere tøj på i soveposen som varmeforstærkning, hvis det bliver lidt koldere end forventet. Skal inderteltet virkelig med på turen eller kan du klare dig med f.eks. et let Tyvek underlag inde i yderteltet. Nervøs for om din sovepose bliver våd uden indertelt eller kondens bliver for meget? Anskaf et let bivybag cover til din sovepose, de vejer ikke meget nu til dags. Klæd dig på efter 3 lags princippet, en god tommefinger regel er, du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang, og gerne nede i soveposen, hvis det er nødvendigt.

6.      Brug udstyr der opfylder flere behov. Vandrestave er fremragende teltstænger, og din gryde en fremragende kaffekop. Tøj i en pose kan være en fin hovedpude, og en teltpløk kan sagtens grave efterladenskaber ned. Soveposen kan være en fin varmeforstærker hvis den er viklet rundt om dig på en kølig aften.

7.      Evaluer altid turen! Når du kommer hjem laver du to lister en over grej du brugte og hvordan det virkede, og en over grej du ikke brugte, for det skal måske ikke med på næste tur af samme type. På nær lige førstehjælpssættet, det skal helst ikke have været brugt, men skal helt sikkert med næste gang. Vær nysgerrig og eksperimenter, beløn dig selv med et nyt stykke grej en gang i mellem, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker, og sidst men ikke mindst, smil og nyd turen, det i sig selv giver større overskud.

Redningsstien i Thy

Det med småt.

Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive lidt vanedannende J

Gear til 4 dage på Höglandsleden

Hvad har en Ultralighter i rygsækken til en 4 dages tur på Höglandsleden i maj.

Tilbageblik på 2014

Et nyt år med nye ture står for døren. I den sammenhæng synes jeg det er på sin plads at skrive lidt om hvad nyt udstyr jeg og andre forærede mig i 2014.

Jeg har tidligere lavet en blogpost omkring grej der virker for mig, og jeg henviser stadig til den, da denne blogpost mere handler om det jeg har skiftet.

Sagt på en anden måde, hvilket grej blev vejet og ikke fundet for let, men derimod for tungt ;-)

Hyperlite tarp med Katabatic bivy og Montbell Down Hugger #5 sovepose

Soveposer.

Jeg har i mange år sværget til quilten som sovepose, den har virket for mig og mine trofaste GoLite Ultralite quilte har været mig trofaste venner i koldt og vådt. Jeg havde både 1+ og 3 sæsoners modellerne, kombineret har de holdt mig varm selv under -10 grader. GoLite valgte sidste år at gå konkurs, men på det tidspunkt havde jeg skiftet dem ud. Hvad fik mig til til at skifte, og hvad har jeg skiftet til.

Montbell lancerede i 2014 deres Down Hugger 900. Der kom både en sommer model og en tre sæsoners model. Kaldet #5 og #2. Modellerne er konstrueret således de smyger sig til kroppen og minimerer kuldebroer. Derudover er Down Hugger 900 lavet innovativ i fremragende kvalitets materialer, som du skal være lidt varsom med behandlingen af, specielt hvis du sætter lynlåsen fast i stoffet, som jeg erfarede på den hårde måde. Heldigvis ikke noget som et lille stykke gaffa tape ikke kunne fixe. Down Hugger 900 #5 var endda lettere end min Ultralite 1+ quilt, så skiftet var en no brainer. Jeg har benyttet Down Hugger modellerne siden maj sidste år, og er yderst tilfreds med både brug og specifikationer.

Min vintersovepose er stadig min Cumulus Tenqua 700.

Mit underlag er grundlæggende stadig det samme Exped Synmat UL 7. Selvom jeg gennem de seneste par år har prøvet mange flere feks. Thermarest, Klymit, Nemo, mammut og andre.

Fuldt læsset Hyperlite Windrider med Pacerpoles i baggrunden White Mountains

Rygsæk.

En del af det jeg gør er at teste nye modeller, når de kommer på markedet. Jeg har i gennem de sidste år skiftet primært mellem to modeller rygsække afhængigt af behov. Disse er Ultralight Adventure Equipment (ULA) Ohm 2 og Hyperlite Mountian Gear (HMG) Windrider. Igennem den seneste periode er HMG modellen mere og mere blevet min "go to" rygsæk. I 2014 lancerede Six Moon Design (SMG) en ny serie af rygsække, hvor jeg fik mulighed for at prøve deres Fusion 50 model. SMG kombinerer en relativ letvægt med evnen til stadig at bære en tung byrde på en komfortabel måde. Jeg havde Fusion 50 med på flere ture, og min vurdering af den er meget positiv, den lever op til specifikationerne. I sidste ende fik den ikke skubbet HMG væk fra min personlige førsteplads, men det var et tæt løb.

Flere har sagt til mig, at jeg skal prøve både Laufbursche og Gossamer Gears rygsække. Begge har jeg vejet (Gossamer prøvede jeg i USA) og fundet specielt deres hoftebælter og interne rammer for lette. Alt andet lige så foretrækker jeg stadig rygsække med rygstivere og bælter der kan tage lidt vægt. Gossamer Gear har dog redesignet nogle af deres, og det skal jeg se lidt nærmere på i fremtiden.

Jeg skal lige indskyde at jeg for nuværende har en ny "udfordrer" på vej, da Katabatic Gear netop har lanceret en serie af rygsække, så min HMG skal ikke føle sig for sikker.

Tarptent Notch, Caldera Sidewinder og Hyperlite Windrider rygsæk

Telt.

Mit telt har i flere år være Tarptent Moment modellen. Super enkelt og nemt telt som kunne bruges i stort set alle sammenhænge. Vægt omkring et kilo og en lille volumen, samt en størrelse der betød jeg kunne ligge komfortabelt og sidde op på midten. En apsis på begge sider med plads til sko og rygsæk. Alt i alt havde jeg ikke brug for mere...... Lige indtil Tarptent lancerede deres Notch model, som essentielt kan det samme som Moment bare uden brug af stænger, det sættes med dine vandrestave i stedet. Det tog mig nogen tid, men i sidste ende kapitulerede jeg og solgte mit Moment og købte Notch i stedet. Et valg jeg ikke har fortrudt, det har været mit trofaste hjem væk fra hjemmet siden.

Jeg testede i efteråret SMGs Skyscape Trekker, som var en okay positiv oplevelse, det har dog nogle mangler i forhold til Notch, men det afspejles også i både pris og vægt.

Fra tid til anden benytter jeg mig også af en Hyperlite Mountain Gear cuben tarp, gerne parret med en Katabatic Bristlecone bivy.

Køkken.

I lyset af jeg skulle lave "rigtig" mad på nogle ture i 2014, havde jeg lidt problemer med størrelsen på min 750 ml Tibetan gryde, ikke så meget volumen men mere diameteren på den. Jeg valgte derfor at købe en Evernew 900 ml gryde, hvilket også betød jeg var nød til at skifte min Trail Design Caldera til en Sidewinder model for at passe gryden. Noget der krævede lidt overvejelse, mest på grund af at jeg så ville være nød til at have en separat kop med, hvor før i tiden virkede Tibetan gryden også bare som kop. Evernew var dog så flinke at forære mig en lille 400 ml Ti kop med et billede af Mt. Fuji, som dog stadig vejer 67 gram.

Klar til frokost ved Thoreau Falls i White Mountains

Sko.

Ikke et kæmpe skifte, men Inov8 Terroc skoene jeg tidligere har været meget glad for laves ikke mere, og den sidste model fik en smallere snude, hvilket betød lidt sammenpressede tæer for mit vedkommende. I stedet begyndte jeg at gå i mine Inov8 295 sko, nogen jeg ellers kun tidligere har løbet i. De fik mig uden problemer igennem tre ugers vandring på Applachian Trail. Dem vil jeg fortsat bruge.

Henover efteråret testede jeg et par Merrel sko. Nogen jeg stadig går med til hverdag med hunden. De var også med på sidste tur fra Ystad til Kivik.

Strømper.

Wooleators fra Defeet blev pludselig svære at skaffe, så henover sommeren fik jeg mulighed for at prøve Smartwools PhD UL Micro strømper. De er rigtig gode, men holder desværre ikke så godt og slides hurtigt op, hvilket gør dem til en lidt dyr fornøjelse.

Tøj.

Et område hvor der heller ikke er sket de store revolutioner. Jeg leder stadig efter gode vandrebukser. Sidste skud på stammen er Makke bukser fra Lundehags, men jeg har ikke gået så meget i dem endnu. Sidste halvdel af 2014 bød primært på Montanes Terra bukser, som jeg egentlig synes er gode, så 2015 byder nok på mixet brug mellem de to modeller.

En anden ny anskaffelse er min Cumulus Climalite Pullover, den erstatter min Thermawrap fra Montbell, som ikke var varm nok til vinterbrug. Jeg har brugt den henover vinteren og den er dejlig varm, selvom den fylder lige en tand for meget, men det overlever jeg nok.

Løkken til Ålbæk henover Grenen langs Nordsøstien

 Vandring i kystens kulturhistorie

Aftensol over Vesterhavet nord for Løkken

Nogen af jer læsere ved måske at jeg har et projekt Danmark rundet langs kysterne til fods. Jeg har nu været i gang i en 5-6 år. Projektet går ud på jeg tager en weekend + nogen dage når jeg kan og går en bid af kystlinjen. Jeg følger som oftest etablerede stier.

Tysk bunker gledet ned fra skrænten grundet erosion. Menneskene i baggrunden giver en god fornemmelse af størrelse.

Projektet er et lille modsvar til dem, der mener at friluftsliv er noget man kun kan opleve i vildmarken. Der er masser af friluftsliv og gode kulturelle oplevelser i din baghave. Derudover er det også et projekt, der giver mig muligheden for at opnå kontakt med mig selv, samt et kulturelt og historisk Danmark jeg ikke kan læse mig til.

Vraggods på stranden helt fra Aberdeen. Håber ikke der var nogen i den.

Jeg skulle til Slette Strand i forbindelse med mit Master studie på KU. Jeg besluttede mig for at blive lidt længere, og gå fra Løkken mod Frederikshavn henover Grenen. Jeg læser sammen med en, der bor omkring Hjørring, så det krævede ikke meget overtalelse, for at få hende til at deponere mig i Løkken lørdag eftermiddag. Klokken var tre og solen stod allerede lavt på himlen. Jeg bevægede mig ud mod stranden, fandt den første markør med, det for mig, efterhånden velkendte bølgede N der signalerer en del af Nordsøstien. Lad mig med det samme slå fast at al færdsel langs Vestkysten af Danmark er forbundet med vind. Jeg har aldrig oplevede en vindstille dag derude, men de findes nok. Til gengæld var det fremragende solskin, hvilket holdt det meste af turen. Minussiden af ingen skyer og vind er kulde på denne årstid, men det var jeg forberedt på. Jeg havde vinter udstyret med, da der var varslet ned mod en minus 4-5 grader om natten.

Sandfygning

Jeg gik helt ude på skrænten med et 20 meters fald på venstre side ned mod den brede sandstrand, som er fast nok til at biler kan køre på den. Hvilket for mange er en oplevelse og for andre en forbandelse over man tillader kørsel på sandet. Jeg så ikke nogen biler på stranden og i det hele taget meget få mennesker på hele turen.

Tornby Klitplantage med udsigt mod havet op gennem kløften

Jeg havde egentligt ikke tænkt mig at gå så langt da det var sent på dagen, men det ene skridt tog det andet, kroppen faldt ind i en ”groove”. Omkring Rugbjerg Knude Fyr sænkede mørket sig totalt og pandelampen kom på, for jeg var egentligt ikke parat til at stoppe. Fyret er i dag opgivet grundet sandflugt.

Så forstår man godt, at skiltningen skal vedligeholdes

Det gav en særlig oplevelse at passere igennem Mårup Kirke i mørke mens du tydeligt hørte havets brusen nedenfor stranden. Mårup Kirke er fra det 13. Århundrede men blev taget ud af brug i 1928. Kirken blev oprindeligt opført to kilometer fra havet. I dag er dele af den og gravene faldet i havet. Kort tid efter kommer man ind til Lønstrup by og manglen på ”stealth” camp muligheder tvang mig helt op lige nord for Skallerup Klit hvor et tomt sommmerhus fik en overnattende gæst i haven helt ude mod vandet.

Indgangen til Hirtshals

Den, for området, normale vind tog til i løbet af natten og vendte sig i nord, hvilket gjorde at mit telt larmede gevaldigt i vinden. Kl. 5.30 gav jeg op på at sove mere, pakkede ned og vandrede videre igen i pandelampens skær. Vinden var så stærk at sandfygning gjorde de næste mange kilometer i åbent terræn langs Kærsgård Strand op til Tornby Plantage til noget knap så morsomt. Jeg overvejede at søge længere ind i land og følge cykelruten. Det blev ved overvejelsen og efter en time var jeg i læ i Tornby Klitplantage. Solen stod op ligesom jeg gik i en kløft ud mod vandet igen. Resten af ruten mod Hirtshals var direkte på stranden i stærk vind og med god sandfygning, det meste dog denne gang ikke højere end knæene. Hvor det tidligere havde været i hovedhøjde fra de store klitter.

They mean business around here!

I løbet af formiddagen drejede jeg østpå og passerede gennem Hirtshals for at fortsætte mod Tversted Plantage som jeg havde udset som et passende mål for dagens vandring. Lige før Skiveren ligger en primitiv overnatningsplads. Jeg regnede med, at kunne nå den lige inden mørket sænkede sig totalt omkring kl. 16.30. Eftermiddagen bød på en del vandring gennem sommerhus områder og vekslede mellem grusvej og sti i klitterne. Ruten fører op til Tversted by men i retrospekt skulle jeg bare have fortsat via stranden, da jeg ikke skulle noget inde i byen. Tverstedsøerne er et lille kunstigt sø område indrettet som udflugtsmål og Østerklitmølle var skuffende da selv møllen stod ved siden af laden. Jeg slog mit telt op, fik lavet noget aftensmads og læste på min Kindle indtil kl. 21 hvor jeg blev overmandet af træthed. Jeg havde også gået langt og havde været tidligt oppe. Denne nat var der ingen vind der forstyrrede. Jeg sov dejligt indtil kl. 6 næste dag.

Ensomt træ på heden og i klitterne.

Jeg er hvad jeg vil kalde en organiseret vandrer. Jeg efterlader ikke noget ”flydende rod” i teltet. Det tager mig derfor ikke lang tid at pakke ned når jeg først har tvunget mig ud af den varme sovepose. Jeg er til gengæld en frossen pind om natten. Derfor havde jeg også medbragt min nye vintersovepose. Jeg skal blankt erkende den var svær at forlade. Jeg vil gætte på at temperaturen var omkring 0 til minus 2 den morgen. Det skulle dog blive koldere den næste nat.

Lille mand i Danmarks Wilderness omkring Råbjerg Mile.

Jeg var afsted mod Skiveren en time inden morgengryet. Omkring campingpladsen mødte jeg den lokale opsynsmand. Han havde lyst til at snakke lidt med ”den tossede Københavner” der dukkede op her før kl. 7 i mørke. Mens jeg fyldte vand på min flaske udvekslede vi lidt smalltalk. Han fortalte om den bindegale nordmand der havde sejlet kajak fra Norge og til Skiveren på 36 timer tværs over havet.  Noget af en bedrift må man sige.

Råbjerg Miles ørkenlandskab i baggrunden

Efter Skiveren begynder Danmarks ”wilderness”. Grenen er ikke det mest befolkede område i Danmark.  Udover det lille sommerhus område Kandestederne ville jeg stort set ikke støde på et hus før jeg ramte Gamle Skagen. Hvilket også var grunden til jeg lige skulle tanke op i Skiveren inden afgang. Jeg kom videre og spiste morgenmad lige inden jeg igen kom helt ud på stranden, for at fortsætte op mod Danmarks største vandreklit kaldet Råbjerg Mile. Denne strækning er øde og smuk. Solen kommer på denne årstid ikke højt på himlen, men lidt varme kunne man godt fornemme når jeg kom fri af klitterne og den skinnede på mig.  Råbjerg Mile dukkede op i horisonten som et ørkenlandskab. Jeg skulle ikke op på selve Milen, men lige inden drejede jeg nord vestpå ud mod stranden, som ville tage mig hele vejen op til selve Grenen. Råbjerg Mile rummer omkring 4 millioner m3 sand og er optil 40 meter høje sandklitter der former et miniørken landskab. Selve Milen bevæger sig ca. 15 meter om året i en nordøstlig retning som vinden blæser oftest. I år 2230 vil den nå Kattegat.

Mølle i Kandestederne

Det var koldt og jeg holdt ikke mange pauser undervejs. Jeg var lidt i tvivl om hvor langt der var til spidsen og hvad min fart ville være i sandet langs stranden. Vil lige indskyde at vandrestave bare er guld værd i halvløst sand.

Danmarks nordligste markør på Nordsø Stien med Pacerpoles og Hyperlite Pack

Plan A var at nå frem lige inden solnedgang, for at fortsætte indtil Skagen, hvor en god øl og en gang pizza/burger ville være en lækker belønning.  Plan B var at slå lejr lige inden Grenen for at besøge den ved solopgang og potentielt spise en tidlig brunch i Skagen som belønning. Det blev til plan A efter en spurt langs Nordstranden. Jacobs Cafe inde i Skagen bød på burger og juleøl serveret af en sød pige, der lige skulle høre hvad jeg lavede med den rygsæk på. Efter et godt måltid, lidt juice på telefonen og en frisk kop kaffe trissede jeg mod Den Tilsandede Kirke for at slå mit telt op i plantagen og sove længe.

Skagen set fra Grenen i nedgående aftensol

Som tirsdagen gryede, fik jeg nogle super billeder af kirken. Planen for dagen i dag var at nå så langt mod Frederikshavn som muligt, så jeg ville kunne vandre indtil banegården onsdag morgen og tage toget hjem. Jeg passerede Hulsig hede, og Bunken Plantage. Fik hilst på Råbjerg Mile (igen). 

Den Tilsandede Kirke i morgengry med måne over.

Omkring Ålbæk blev jeg ringet op og informeret om at min søn havde fået en akuttid hos tandlægen til to rodbehandlinger af hans fortænder (han har været involveret i et trafikuheld tidligere på året). Det ønskede jeg at være sammen med ham om, så længe leve rejseplanens app, der fortalte mig at jeg kunne nå et tog fra Ålbæk kl. 15.10 og være i Hillerød kl. 22.30. 

Gaardbo Birk Tingsten minder om at Skagen odde er et landskab i konstant forandring grundet naturen

Jeg slog et venstresving mod Ålbæk, forsynede mig med proviant til togturen fra det lokale supermarked. Bippede mit rejsekort og slog mig ned i toget med min Kindle. Bon voyage.

Brede strande langs det meste af ruten

Jeg har regnet lidt på antal kilometer fra Løkken til Ålbæk og når frem til 145 kilometer tilbagelagt fra lørdag kl. 15 til tirsdag kl. 15. Det er sgu meget godt gået.

Nogle har spurgt efter pakkeliste, så ved lejlighed lægger jeg den under linket pakkelister.