Begynder tips til vandretyper

Rygsæk på Drivervejen (Tak til Torben)

Friluftslivssæsonen står for døren. Det er tydeligt på sociale netværk og andre medier, at danskerne meget gerne vil udenfor og prøve kræfter med deres vildmarks ’skills’. Da jeg er medlem af en del fora omkring vandring og mit fritidsliv og professionelle liv har en del med friluftsliv at gøre, støder jeg tit på en masse spørgsmål omkring friluftsliv. I går florerede, der så en artikel fra England om to danske piger i tyverne, der nær havde mødt kuldedøden på siden af en engelsk bakke, fordi de savnede en blanding af udstyr, evner og erfaring med det, de havde kastet sig ud i. Heldigvis kunne de ringe 112 og reddes ned af frivillige. Jeg synes, det er dejligt at to danske piger kaster sig ud i et eventyr, hurra for det, men det er en fordel at have styr på lortet, fremfor lort på styret. 

Hvordan får du så styr på lortet…. Her er mine gode råd til begyndere. De er ikke rangeret i nogen speciel orden.

1. Research området du skal til på nettet og i bøger eller artikler.
   
   Du skal ikke gå ind på nærmeste sociale medie og skriv. ”Vandretur i England, hvad skal jeg huske?”. Hvis du spørger ufokuseret, får du også ufokuserede svar, som du reelt ikke kan bruge til noget. ”Vandretur i Cheviot Hills på grænsen mellem Skotland og England i marts måned, gode råd ønskes til dagsetaper, udstyr og overnatning af folk, der har været der?” Ville være eksemplet på et fokuseret spørgsmål.
   
2. Køb et kort og en lokal guidebog over området og brug det.
   
   Kort og bog fortæller dig en masse om området stier, terræn, hytter, vejr, årstider kort sagt et væld af information. Ofte går din betaling til nye bøger eller vedligeholdelsen af området som kortet dækker. På selve turen kan du nøjes med fotokopier af den nødvendige information fra bogen, specielt hvis den er tung, eller måske kan den fås som E-bog.
   
3. Lær reglerne for området at kende og følg dem.
   
   I mange lande eksisterer et princip, der hedder ’Leave No Trace’. Hvilket kort sagt betyder, du efterlader udelukkende bøjede græsstrå, der hvor du har været. På den måde kan andre nyde og få samme oplevelse som dig selv.
   
4. Start med en kort prøvetur i et kendt og nemt område inden den lange tur.
   
   Det handler om at bygge erfaringer op. På prøveturen lærer du dig selv og dit udstyr at kende. Sker der noget uforudset, så er du stadig tæt på civilisationen.
   
   
5. Benyt etablerede pladser på dine første ture.
   
   Her er ofte de ting, du skal bruge som et shelter, hvis nu teltet ikke er tæt. Der er ofte vand tæt på. Måske er der også et toilet. Er du rigtig heldig, er der et bålsted og brænde.
   
   
6. Planlæg overkommelige distancer på de første ture.
   
   Lad være med at overmatche din fysik fra starten af. Slå lejr mens, der stadig er dagslys, så har du god tid til at lære dit udstyr at kende, og udvikle en lejrrutine. Pas på dine fødder i starten, de skal bære dig hele vejen.
   
   
7. Tal med andre friluftere og deltag på ture med andre mennesker.
   
   Solo friluftsliv er fedt, men typisk for den mere erfarne. Når du er begynder, så er det godt at møde andre og se, hvad de gør. Lyt og lær, men tilpas det til, hvad du har lyst til, og hvad dine behov er. Du får også mulighed for at se og prøve en masse forskelligt udstyr.
   
   
8. Slå dit telt op, test dit kogegrej, pust dit underlag op osv. inden turen. 
   
   Du skal aldrig tage udstyr med på tur, du ikke kender. Du vinder ikke point hos dig selv, din vandremakker, kone, kæreste, børn eller andre, når du står og roder med teltet i den uforudsete slagregn.
   
   
9. Tag nem mad med på de første ture.
   
   Tag frysetørret mad med, der kun kræver kogende vand. Det er nemt og uden opvask. Du kan også købe andre nemme måltider i dagligvare butikker, men de mangler ofte nok energi, hvis du skal præstere fysisk hele dagen. Tag rigelig snacks med, specielt hvis du har børn med.
   
   
10. Tjek vejrudsigten inden afgang.
    
    Overvej at udskyde turen, hvis vejret er af H.. til. Godtnok vil de fleste sige, at der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning, men dårligt vejr kræver mere humør og erfaring. De første par ture, vil du være rigelig optaget af alle de andre ting du skal huske og lære. Dårligt vejr er en unødvendig ekstra faktor i starten.
    
    
11. Tag kun det nødvendige udstyr med.
    
    Jo mindre du slæber, jo mere nyder du turen og jo mindre kompleks er den i forhold til at organisere. Det er okay, at tage lidt luksus ting med i starten. En ekstra trøje, pude osv. Efterhånden, som du opbygger erfaring, vil du finde ud af, hvad du bruger og hvad du ikke bruger.
    
    
12. Brug det udstyr du allerede har eller lån udstyr fra en du kender.
    
    Jeg kender mange, der lever under devisen om ’aldrig at gå ned på udstyr’, som de så i øvrigt aldrig bruger mere end en gang. Det er en forbrugsmentalitet som kvæler os og miljøet. Du kan sagtens vandre i dine gamle løbesko med dine gamle nylon løbebukser på de første ture. Jo mere du eksperimenterer med lånt udstyr, jo mere finder du ud af, hvad du rent faktisk skal bruge. Du behøver ikke et par goretex fjeldstøvler på sheltertur i Thy.
    
    
13. Lav et udstyrs budget og køb kun kvalitetsudstyr.
    
    Køb fra producenter, der rent faktisk tager sig tid til at værne om bæredygtig lokal udvikling, miljø og produktion. Billige Kina hjemmesider kopierer andres innovative udstyr under horrible miljø forhold ofte med børnearbejde. Afsæt et beløb hvert år til udstyr. Du behøver ikke skifte eller købe det hele på engang. Det vil også hjælpe dig med at prioritere, researche og kvalificere, hvilket udstyr du rent faktisk bruger. Du kan ikke få kvalitetsvandreudstyr til den lange tur i Bilka.
    
    
14. Køb brugt udstyr.
    
    Der findes en del hjemmesider og sociale medie sider, hvor andre sælger deres brugte udstyr. Jeg sælger altid mit brugte udstyr på Facebook siden FriluftsloppenFriluftsloppemarked - "Trash to Treasure". Det finansierer også indkøb af nyt udstyr.
    
    
15. Køb nyt udstyr uden for sæson, når det er på udsalg.
    
    De fleste udstyrsbutikker, med mindre de er meget specialiserede, holder udsalg på det udstyr, de ikke kunne komme af med. Det betyder desværre ofte at de mest normale størrelser er væk, som f.eks. min størrelse large. Du kan også finde godt udstyr, der ikke er seneste model, men ofte er det ubetydelige ændringer producenten har lavet eller bare en ny farve. De lever jo af at sælge nyt.
    
    
16. Opdater dit udstyr.
    
    Moderne materialer og syninger betyder at du ikke behøver rende rundt med en 25 kg rygsæk og tunge støvler. Opdater dit udstyr lidt af gangen, hvis det du har er noget halvgammelt noget. Fokuser på de fire store udstyrsgrupper. Dit telt, din soveudstyr (sovepose og underlag), din rygsæk og dit køkkenudstyr. Tøj er mindre vigtigt, men klæd dig i et lag på lag princip. Hellere flere tynde lag end få tykke. Husk altid et vind og vandtæt lag.
    
    
17. DIY (Do It Yourself) dit udstyr.
    
    Der er flere og flere, der giver sig i kast med at lave deres eget udstyr. Det er ikke noget, jeg gør mig meget i, men derfor kan jeg sagtens være imponeret over andres kreativitet og skabelsesevner.

Forslag til Pakkeliste

• Telt
• Rygsæk omkring 50-70 liter, med god vægtoverførsel til hofterne. Put en stor skraldepose ned i den for at gøre den vandtæt.
• Sovepose dun eller fiber gearet til vejrliget.
• Liggeunderlag med nok komfort til stenet grund.
• Pandelampe
• Lommekniv
• Køkken (enten gas eller sprit)
• Brændstof til køkken
• Gryde til madlavning
• Kop til at drikke kold og varmt af samt ske til at røre og spise med
• Ild i form af tændstik og strygestål
• Vandpose / Drikkeflasker (til at drikke mens du går og en større beholder til madlavning)
• Kamera, Telefon og en Powerbank Batteri til opladning af telefon og andet
• Sygesikringskort / Kørekort / Penge / Pas
• Bog / Kindle / Spil kort
• Toiletsager / Tandbørste / Sæbe / Toiletpapir
• Førstehjælpsudstyr (ikke mere end du ved, hvordan du skal bruge det).
• Sikkerhedsudstyr (fløjte, kompas, kort, ekstra tændstikker, alu redningstæppe).
• Reperationsudstyr (sygrej, gaffatape (6 meter), lim, lappesæt til underlag, 2mm reb (10 meter))
• Støvler eller sko (som ikke er nye og gået til)
• 2 par strømper (et par til at gå i, og et par til at sove i)
• Basislag (trøje og buks) og eventuelt en ekstra trøje
• Vindjakke til at gå i når det ikke regner
• Vandrebukser (ikke bomuld)
• Mellemlags trøje i fleecestof, fiber eller dun.
• Skaljakke og skalbuks. 
• Handsker, varm hue og buff.
• Eventuelt nogen snacks i form af chokolade, nødder og andet.

Kun døde ting bevæger sig ikke

Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt.

I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.

Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?

Det moderne liv er altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?

For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi nemlig fri fra det sociale i et kort øjeblik, væk er formål, aftaler og intentioner. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal ikke bruge solnedgangen til noget, jeg er ikke på tid, når jeg går vandrer en tur. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvert fald for en stund, der tillader genopbygning af ressourcer til igen at køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft,” skrev Nietzsche i det forrige århundrede.

Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.

Optimer dit udstyr og få større turglæde

Det er logik, at når du bærer på tunge ting, så bruger du en masse dyrebar energi uden egentligt, at opnå noget med det. Derfor er det modsatte også sandt. Jo mere du reducerer vægten af det du bærer på, jo mindre energi bruger du. Du vil opleve at stigningerne bliver lettere, ømhed i skuldre og lænd forsvinder, den gamle knæskade driller ikke så meget mere, kort sagt! Du har mere overskud til at nyde turen, gå længere, se mere, tage den ekstra top o.s.v.

Thy Nationalpark

Ved at vurdere mine indkøb og mit udstyr i forhold til nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentlig skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde tidligere. Alt dette uden at blive fanatisk eller på anden måde kaste mig ud i ekstremer for at nå en eller anden magisk vægtgrænse. Jeg erkender, at jeg har slagtet nogle fordomme, givet afkald på traditionel tankegang og skiftet en del af mit udstyr over en årrække. Hvad er det så jeg har gjort?

Jeg har fire alt overskyggende kriterier, for hvornår udstyr er godt i mine øjne. Disse er i vilkårlig rækkefølge:

Vægt, Enkelthed, Multifunktionsdygtigt og Brugbart.

Godt udstyr opfylder 3 til 4 af de ovenstående kriterier.

Med det for øje har jeg over tid udviklet, læst, lært og tænkt over følgende principper, som jeg bruger til at optimere mine ture.

Letvægts setup af gear

1.      Vej alt dit udstyr! Før en liste over hvad du har, og hvad det vejer. Bare den simple ting at vide vægten på dine stumper sætter gang i en tankeproces, som hjælper dig med at træffe beslutninger, om hvad du vil have med på tur. Samt hvor du kan opnå størst vægt optimering ved en eventuel udskiftning. Typisk er det telt, sovepose, rygsæk og kogegrej du kan optimere mest vægt på ved at erstatte med andre og lettere løsninger, der har samme funktion.

2.      Vælg det grej, der er lettest og fylder mindst, til den tur eller formål du planlægger. Køber du nyt udstyr, så insister på at vide vægten inden du lægger pengene, også fra online forretninger.  Vær præcis med vægten en din sovepose vejer ikke ca. 1 kilo men nøjagtigt 956 gram. Har du en fibersovepose, kan du spare meget vægt og volumen på at vælge en dunsovepose eller en dunquilt. Materialer er i dag meget lettere og holdbare end før, så er du ejer af en ældre model rygsæk, kan du sikkert spare et kilo eller mere ved at skifte denne, måske skal du heller ikke bruge en så stor rygsæk, hvis du fortsætter med optimeringen.

3.      Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper, remme, unødvendige åbninger og andet fyld på tøj og udstyr, med mindre det er noget du bruger eller vil bruge. Ellers er det bare ekstra vægt, kræver ekstra vedligeholdelse eller noget der er kan gå i stykker.

4.      Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr! Spørg dig selv om du virkelig har brug for dette stykke udstyr, for enten har du virkelig brug for det, eller også bliver det hjemme. F.eks. Den ekstra varme trøje, de ekstra bukser, har du virkelig brug for 2 gryder. Hvad med alle de remme uden på rygsækken, bruger du virkelig dem? Lommen til drikkesystemet? Ellers kan de jo skæres væk.

5.      Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta, plastre o.s.v. Pak alt om i lette plasticposer.  Vælg altid den letteste sovepose du har til den vejrsituation du forventer, du kan altid tage mere tøj på i soveposen som varmeforstærkning, hvis det bliver lidt koldere end forventet. Skal inderteltet virkelig med på turen eller kan du klare dig med f.eks. et let Tyvek underlag inde i yderteltet. Nervøs for om din sovepose bliver våd uden indertelt eller kondens bliver for meget? Anskaf et let bivybag cover til din sovepose, de vejer ikke meget nu til dags. Klæd dig på efter 3 lags princippet, en god tommefinger regel er, du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang, og gerne nede i soveposen, hvis det er nødvendigt.

6.      Brug udstyr der opfylder flere behov. Vandrestave er fremragende teltstænger, og din gryde en fremragende kaffekop. Tøj i en pose kan være en fin hovedpude, og en teltpløk kan sagtens grave efterladenskaber ned. Soveposen kan være en fin varmeforstærker hvis den er viklet rundt om dig på en kølig aften.

7.      Evaluer altid turen! Når du kommer hjem laver du to lister en over grej du brugte og hvordan det virkede, og en over grej du ikke brugte, for det skal måske ikke med på næste tur af samme type. På nær lige førstehjælpssættet, det skal helst ikke have været brugt, men skal helt sikkert med næste gang. Vær nysgerrig og eksperimenter, beløn dig selv med et nyt stykke grej en gang i mellem, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker, og sidst men ikke mindst, smil og nyd turen, det i sig selv giver større overskud.

Redningsstien i Thy

Det med småt.

Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive lidt vanedannende J

Hvad tog jeg med til 3 uger på Appalachian Trail

Flere personer har efterspurgt en melding om, hvad jeg havde med, og hvordan det "klarede sig". Men først lidt baggrunds info omkring hvad jeg forventede af miljøet på turen, det hjælper også med at kvalificere mine valg af udstyr.

Kraftigt regnvejr på vej i White Mountains

Miljø.

August måned i nordøst USA er sommer med op til 32 grader og sjældent under 19 grader om dagen. Nætterne ned til omkring 12 grader. I White Mountains kunne jeg forvente ned til 0 grader om natten. Gennemsnitligt siges at hver dag har en 14% chance for torden. Luftfugtigheden ligger mellem 45% og 95%, desværre for mig var luftfugtigheden i specielt Vermont meget høj, mens jeg var der, hvilket betød sved, sved og mere sved. Det blev bedre i New Hampshire oppe i højderne. Dagene bød på masser af dagslys, og drikkevand var ofte tilgængeligt langs ruten. I White Mountains ville jeg have dagsetaper over trægrænsen, samt Mount Washington er berygtet for at have det dårligste vejr i hele nordamerika. To dage, inden jeg stod på toppen, havde det sneet og haglet deroppe. Jeg skulle derfor være forberedt på alt fra de "jungle" lignende tilstande i Vermonts skove til det alpine miljø over trægrænsen i White Mountains.

Intet udstyr var helt nyt. Alt, jeg medbragte, havde som minimum været med på en tur inden. Ved Pinkham Notch fik jeg vejet hele rygsækken, samlet vægt med 4 dages mad, men uden vand, var 22 lbs. (10 kg).

De tre store

Rygsæk

Jeg har to rygsække jeg bruger meget. Valget faldt på min Hyperlite Mountain Gear Windrider 55, som jeg har brugt i 2 år, følgende kriterier gjorde sig gældende. God størrelse. Den er vandtæt. Den bærer 12-15 kilo uden problemer. Nettet uden på er stort nok til at kunne indeholde et vådt telt, vandflaske og kamera. Mindre heldigt er de lidt "små" lommer på hoftebæltet, men der var plads til elektronik og småting i den ene og energi i den anden. Den perfekte rygsæk findes ikke, men denne her er tæt på for mig.Vægt 907 gram.

HMG Windrider og Pacerpoles i baggrunden ses  Franconia Ridge og Mount Lafayette

Telt 

Valget faldt på Tarptent Notch. Jeg har i flere år brugt Moment modellen fra samme producent, som jeg altid har været godt tilfreds med. De to modeller minder om hinanden med den store forskel at Notch sættes med vandrestave i stedet for en buestang som på Moment. Den mindre vægt og volumen på Notch, samt muligheden for at kunne åbne begge sider helt op på en varm nat, afgjorde det til Notch's fordel. Et valg jeg ikke fortrød, selvom det krævede lidt kreativitet, at få det til at være fritstående, de par gange jeg skulle slå det op på telt platforme.Vægt 770 gram.

Sovesystem

Montbell Downhugger 900 #5 med en komfort temperatur for en mand på 3 grader. Den udmærker sig med at have Montbells spiral system, der gør at kuldeområder i posen minimeres, derved kan man slippe afsted med mindre mængde dun. Der var intet tidspunkt undervejs, hvor jeg frøs om natten. Tvært imod var jeg glad for, den kunne lynes helt op, og kun bruges som dyne på meget varme nætter. To nætter sov jeg i langærmet trøje og underbuks, men jeg er også kuldeskær. Vægt 513 gram.

Nemo Zor 20 R pad kendetegnes ved at have både horisontale og vertikale udboringer i gennem dets skumkerne. Dette sænker vægten og har forbavsende nok ingen indflydelse på komforten, som er overraskende høj for et underlag på kun 2,5 cm tykkelse. Vægt 405 gram.

Aftensmad tilberedes en af de første dage i Vermonts skove.

Udstyr

Båret på kroppen

Golite Race Visor
Half Buff (eneste stykke udstyr købt derovre)
Golite Manitou kortærmet kunststof trøje eller Aclima Lightwool T-Shirt
Westcomb Crest Hoody
Golite Mesa Trail 5" shorts
Smartwool PHD ultralight micro sokker
Dirty Girl gaiters
Inov-8 Roclite 295 trailrunners sko

Vandrestave

Pacerpoles Carbon

Typisk vandre look på det meste af turen

I rygsækken

Chocolate Fish merino beanie hue
Defeet Dura glove wool handsker
Defeet Wooleators sokker
Aclima Lightwool langærmet trøje
Aclima Lightwool lange underbukser
Aclima Lightwool korte underbukser
Montane Featherlight nylon bukser
Montbell Ex Light down jakke
Berghaus Mount Asgaard Smock Goretex Pro skaljakke
ULA Rain Kilt

Foto

Canon G16 Powershot (smadret på Smarts Mountain)
Velbon ultralight stativ
Stickpic

Køkken

Evernew 900 ml ultralight gryde
Evernew 900 ml folde flaske
Evernew 1500 ml folde flaske
Trail Designs Sidewinder Caldera Cone
Trail Designs 12-10 Sprit brænder
450 ml plastic flaske til sprit
Bic lighter
Victorinox Classic mini kniv
Evernew 400 ml mug
Ti folde ske
Sawyer Mini vandrensnings filter

Typisk vandre look over trægrænsen med merino trøje og vind hoody

Diverse

Appalachian Trail Guide fra David Miller (AWOL)
Fenix LD02 lygte
Førstehjælps kit
Rep kit
Bear Hang kit (15 m spectra cord, karabin og lille HMG cuben stuff sack)
Samsung S4 Smartphone med View Ranger App og kort over AT installeret
Garmin Fenix ur
Kindle 
HMG cuben stuff sack pillow
HMG cuben stuff sack jumbo som madpose
HMG cuben wallet
Anker power batteri på 10.000 mHa
Diverse ledning til opladning af elektronik.
Silva kompas
Kort over White Mountains
Mad til 5 dage af gangen

Hvad ville jeg have gjort anderledes?

Ikke smadret mit kamera! Det betød at den visuelt smukkeste del gennem White Mountains blev fotograferet på en telefon. Uheldet skete mens det var monteret på stickpic, så brug kun stickpic med lette kameraer.

Et mindre power batteri kunne gjort have gjort det. Ruten var velmarkeret og fyldstgørende beskrevet i guiden, så jeg havde ikke så tit brug for at tjekke ruten på Viewranger appen. Kindle blev slet ikke opladet før i lufthavnen på hjemturen. Jeg havde på intet tidspunkt brug for GPS i mit Fenix ur (backup).

Foldeske i titanium fylder ikke meget, og kunne være i gryden, men den har en tendens til at falde sammen når man spiser eller rør i pastaen.

Hvad fungerede rigtig godt?

Generelt ramte jeg helt rigtig med udstyr og behov. Eneste medbragte udstyr jeg ikke brugte var mine handsker, men det var meget tæt på, de kom i brug på en meget regnfuld og blæsende formiddag over trægrænsen. Enkelte ting kræver lige en separat kommentar.

Sawyer mini vandrensnings filter er nemt og enkelt at bruge. Mange vandkilder behøvede garanterede ikke rensning, men jeg var konsekvent grundet den nemhed Sawyer filteret har. Det skal bare skrues på og du kan drikke direkte gennem det. Filteret passede lige i en strop på rygsækkens skulderrem, så det var nemt tilgængeligt hele tiden.

Læg mærke til Sawyer mini på skulderstroppen

Mine sko fra Inov-8 fungerede godt både på de stejle stigninger med mange rødder og sten, men i høj grad også, da stierne ændrede sig til at være endnu mere stejle og med åben klippe eller blokmarker. Sålen på Roclite 295 modstod, og havde godt greb på næsten alt hvad jeg bød dem. Jeg røg på rumpen to gange, begge var på meget stejle nedstigninger, hvor jeg var fysisk træt og derfor mere ukoncentreret i forhold til, hvor jeg satte mine fødder. Den ene gang kostede en lam albue, den anden en ringfinger der stadig er hævet i mindre grad. Billigt sluppet når jeg tænker på beskaffenheden af "stien" på nogle nedstigninger.

Mine stave var tæt på at være uundværlige, og ikke kun fordi de udgjorde stængerne på mit telt. Den ekstra støtte og balance de gav under vandring i hårdt terræn, ville jeg ikke have været foruden. De kunne bruges til at støtte af eller skubbe en opad, hvilket jeg ikke et sekund er i tvivl om betød mindre belastning på sener og specielt knæ. Der var tider, hvor de blev pakket væk under decideret klatring op og ned.

Smid en kommentar hvis jeg skal uddyber noget. Jeg arbejder på separate anmeldelser af Sawyer filteret og Nemo Zor. Hvor der vil være præmier, så stay tuned!

Montbell Downhugger 900 #5

Min datter tester min nye sovepose på gulvet i stuen.

Første kig på mit nye stykke übergrej! Jeg har længe kigget og savlet efter Montbells soveposer. Hvis ikke du kender navnet Montbell, så er det en japansk producent af tøj og udstyr til den seriøse letvægtsfeinschmencker, og det er jo lige mig. Jeg mødte første gang Montbell på Outdoor messen i Friedrichshafen. Det var "love at first sight" efter jeg skruede mig ned i deres spiral stretch system. Kort fortalt så er spiral stretch en måde at sy soveposen på i en spiral med sømme, der kan give sig. Effekten er at soveposen smyger sig om dig, og udvider sig eller sammentrækker sig efter din krop og dine bevægelser. Salgsgas hører jeg dig sige?..... Nej, det virker faktisk! Jeg kan næsten sidde med benene overkors inde i den, min datter ligger i på billedet, mens den er lukket. Når jeg strækker benene igen, så trækker soveposen sig ind til kroppen igen. Det er smart.

Hvorfor har jeg så først købt en Montbell sovepose nu? Det enkle svar er at de var for tunge og dyre. Indtil for kort tid siden. Montbell er begyndt, som nogen af de første at lave deres dunposer i 900 cuin kvalitet på deres gåsedun. Det er ret godt, og betyder der kan bruges mindre dun for at opnå samme varmeeffekt. Den på billedet er deres Downhugger 900 #5. 

Det er en "long" version da jeg er 187 cm. Samlet vægt er 513 gram hvoraf de 230 gram er dun. Hvilket betyder en EN rating på 3 grader i "lower limit", som er komfort temperaturen for en mand. Selve ydreskallen er en 8 denier Airlight Nylon med en vægt på 22 gram pr. m2. Lige her bliver det spændende at se, hvordan det holder på de fine dun på den lange bane. Montbell siger dunene er fra Tyskland, så ingen livepluck her, selvom posen er "Kina" made. Umiddelbart har jeg intet at udsætte på kvaliteten.

For mig er soveposen tiltænkt en rolle som 2 sæsoners brug. Den kan varmeforstærkes til brug længere ind i ydersæsonerne, men i de situationer ville jeg nok vælge storebroderen i stedet, som hedder  Downhugger 900 #2, den har så en lower limit på -5 grader med 370 gram 900 cuin gåsedun. 

Downhugger 900 #5 er en sovepose jeg ser frem til at teste henover sommeren, og hvis den, som forventet, performer rigtig godt, så er det nok også den sovepose jeg tager med til Applachian Trail i 3 uger til august. Det vilde er, at den er faktisk lettere end min gamle GoLite Ultralite 1+ Quilt, hvad sker der lige for det? Hold øje med bloggen, så giver jeg en fuld anmeldelse engang i efteråret når den er prøvet ordentligt.

Disclaimer. Jeg har selv købt soveposen for mine egne penge, jeg har dog fået noget rabat på den gennem The Good Karma Company, som er skandinavisk importør af Montbell, mod at jeg ville anmelde den objektivt her på min blog.

Hvorfor er vi så grebet af friluftslivet?

Hjemme hos mig er det tradition, at vi lytter til Dronningens nytårstale. Jeg vil ikke gå så langt som at kalde mig selv for royalist, men det er meget svært at undslippe sin fortid, og min indeholder i tidernes morgen 12 års tro tjeneste i grønt tøj ved Gardehusarregimentet. Alt andet lige har det vel sat sine royale spor i mig.  

Nuvel hendes tale er fuld af floskler og generelt blottet for en hver form for kontrovers. Normalt lytter jeg også kun med et enkelt øre, mens jeg fører en samtale med hvem der nu end er vores gæster dette år. I år var ingen undtagelse. Jeg sippede champagne og talte om vind og vejr, indtil jeg hørte vores Dronning sige, og jeg citerer:

Vores moderne liv giver os mange fordele, som vi ikke ville være foruden. Vi har en frihed og en velstand, som de forrige generationer aldrig har kendt magen til. Men udviklingen har også sin pris. Nogle gange glemmer vi at nyde den smukke dag, solen og blæsten og de skiftende årstider.

Nødebo Holt i min baghave

Det der fik mig til at studse i hendes ordvalg var, at her sidder vores fælles monark, som er indbegrebet af dansk kultur, kilden til vores nationale selvforståelse, hende vis billede pryder stort set alle publikationer der bare nævner landet Danmark. Hendes budskab er, at vi skal huske at stoppe op og nyde den friske natur. Det er ikke fordi jeg ikke synes hun har ret i det hun siger med, at du kan finde fred og ro i naturen.

Paradokset, der får mig til at stoppe med at sippe champagne og lytte, opstår i mit hoved fordi jeg altid har ment at friluftsliv er et overskudsliv, en slags overbygning og naturlig videreudvikling på arbejdslivet. Friluftsliv er et produkt at netop frihed og velstand. Hvordan kan det ene så være modpolen til det andet som Dronningen mere end antyder? For mig hænger de to uløseligt sammen.

Hvis jeg skal vende tilbage til overskriften, så er der på baggrund af mine egne refleksioner og erfaringer, fire hovedelementer der knytter sig til den kvalitet og oplevelsespotentiale friluftslivet rummer for os danskere.

Det kropslige knytter sig til handlingen, som kan variere fra det, at tålmodigt stå med sin fiskestang. Til at gå oppe under himlens tag i de højeste bjerge man kan finde. De mange mulige handleformer inden for friluftsliv er ligeså rige og varieret, som der er mennesker der udøver dem. Fælles for dem er at kropslig kundskab kræves både i handlingen og bevægelsen, der er knyttet til udøvelsen af handlingen. Handlingen skal altid indeholde et vist potentiale for spænding, fascination, forventning, uvished, glæde og fordybelse.

Det mentale knytter sig til, at vi gennem mestring af friluftslivets handling og aktiviteter får frihed til at være os selv, komme nærmere os selv og møde os selv i nye sammenhænge. Vi oplever en intensitet og glæde der kan beskrives som en Flow lignende tilstand. Når jeg vandrer alene med mig selv, og har fundet en god rytme kan jeg fornemme mine tanker flyde. I stilheden løfter min sjæl sig og der opstår måske en flow lignende lykketilstand hvor min bevidsthed udvides. Jeg hørte engang en kemiker fortælle mig at vores naturlige endorphiner er kraftigere end det værste narkotikum.

Esrum Sø med foretrukken fiskebro i min baghave

Naturen er rammen for handlingerne og selvoplevelsen. Kvaliteten af friluftslivet afhænger af den symbolværdi vi tillægger den. Ofte bruger vi naturen til at beskrive vores egne stemninger og følelser. Bare tænk på Dronningens brug af ”smukke dag”. Jeg hører tit mig selv sige ”naturens stilhed” eller ”vindens susen i træerne”. Naturen udgør en samhørig helhed der giver os rum til en meditiativ rytmisk proces som ikke kræver speciel tilrettelægning. Jeg kunne rejse mig fra computeren, som jeg skriver disse ord på, for at gå en tur ned til Esrum sø. Naturen i denne sammenhæng kunne ligeså vel være en stor park i København eller en tur langs stranden.

Det sidste element i min erfaring er konteksten. Friluftsliv foregår som oftest i en afgrænset og overskuelig virkelighed, som jeg oplever som værende ægte, enkel og meningsfuld. Altså noget der ofte står i stor kontrast til mit dagligdagsliv. Når jeg vandrer eller begår friluftsliv, så er det ikke med et rationelt udbytte for øje. Min vandring drives af en indre motivation og et indre udbytte ikke ussel mammon.

Friluftsliv skal derfor, i mine øjne, foregå i en kontekst af frihed og velvære, den skal indeholde en kropslig og mental dimension og rammen er et landskab der minder om natur. Alt er derfor sammenhængende, det giver ikke så meget mening at udfolde de fire elementer som nogle enestående, da de overlapper og definerer hinanden.

Friluftsliv som et kropskulturelt fænomen

Filosofisering på højt plan

Jeg læser til Master i Friluftsliv på KU, og som led i eksamen på modul 1 har jeg bl.a. forfattet denne refleksion over Friluftsliv som en kultur videnskab i det senmoderne videnssamfund præget af individualisering og globalisering.

Friluftsliv for mine tanker skrev Henrik Ibsen i digtet ”Paa Vidderne” fra 1859, digtet handler om menneskets opdagen af dets individuelle særegenskaber i naturen, hovedpersonen trækker sig fra samfundet for at finde styrke og opnå personlig indsigt i livet. Det siges, at det er første gang ordet friluftsliv fremkommer i litteratur, og allerede dengang var personlig udvikling det væsentlige element i friluftslivstanken.

Friluftsliv engagerer kroppen, følelseslivet og tankerne. Det lader os opleve nye måder at være menneske på der adskiller sig fra hverdagen. Vi lærer at sætte pris på de enkle ting. Naturmødet spiller på alle vores sanser, stilheden, roen, meningsfuldtheden og det at udtrykke os ved hjælp af kroppen. Erfaringer i naturen giver os nyt perspektiv på det liv vi lever. Vi opdager måske nye sider af os selv og andre. Om hvad der kendetegner det samfund vi lever i, vores livsvilkår, idealer, livsvalg og meninger, måske kommer vi til at reflektere over de mønstre vi gentager og tvinges til. Om oplevelsen af frihed og mening.

Bevægelse og vores relation til naturen har en central rolle i betydningen for vores udvikling, livsglæde og sindstilstand. Friluftslivet, herunder vandring i naturen, spiller en ikke betydningsløs rolle i den sammenhæng. Hvordan kan bevægelse langs en rute åbne for en dyb relations opbygning mellem menneske og natur, og kan det have en helende effekt på os som individer.

Fænomenologien siger, at det er igennem kroppen vores verden erfares (Merleau-Ponty). Krop og sanser bliver erkendelsesveje, hvor målet er et erfare alle tings enhed og sammensathed. Vi skal gennem kroppen trænge igennem illusionen af adskilthed i tilværelsen og livet. Vi er ikke løsrevet fra resten af verdenen, vi står ikke udenfor, vi er en del af den. Verdenen skal ikke besejres, verdenen skal sanses.

Gennem det at vandre i naturen erfarer vi først og fremmest at ruten vi vælger er kropslig, vi går, ser, lugter, mærker underlaget, solen, vinden, naturen, regnen, kulturen, historien kort sagt vi fornemmer vores verden og dermed os selv. Vores kropslighed formes gennem vandringen, og gennem kroppen og vores sanser svarer vi naturen igen. Vi strukturerer virkeligheden efter vores sanselige og fysiske erfaringer. Vi ræsonnerer og træffer livsvalg på baggrund af de erfaringer.

Det er et grundlæggende paradoks, at vi mennesker oplever os selv som individer adskilt fra verdenen, men samtidigt er vi vidende om, at vi er stadig en del af den.

Den enkelte friluftslivsudøver er formet af sine sociale, kulturelle og individuelle erfaringer, samt sine oplevelser. Dette danner grundlag for ens møde med naturen. Natur og friluftsliv vil opfattes forskelligt af forskellige individer, og vores forskellige forudsætninger og erfaringer vil præge hvordan vi oplever friluftslivet og naturen.

Gennem vores kropslige sansning er vi forbundet med omgivelserne, vi kan ikke løsrive os, kroppen er tilstede på ethvert tidspunkt, den er allestedsværende, vi kan ikke slå kroppen og dens sanseapparat fra ligesom vi kan med feks. en computer eller et TV.

Måske kan Friluftslivet med dets enkle midler, ”Less is more”, som man siger i min branche, hjælpe os med at reflektere over hvad som dybest set betyder mest for os. Kan vi ved hjælp af friluftslivet kvalificere og gøre os værdige til den individuelle frihed, så vi tør at vælge vores egen vej? Kan vores mod og valg af vej bidrage til en fælles vej? Kan vi skabe en fælles vision om en meningsfuld fremtid?

God jul.

Niels