Gendarmstien

"Yours truly" kigger fra Broagerland over på Dybbøl Banke. I 1864 var det tyske kanoner i stedet.

Gendarm stammer fra fransk og betyder egentligt "mænd uden våben". Oprindeligt var de elitesoldater og livvagter for den franske konge, i Danmark var de mere politifolk og toldere. Deres opgave var at patruljere den danske grænse og give bistand til toldembedsfolkene, hvilket de gjorde fra 1839 til 1959. I 1920 ved genforeningen var grænsen til Tyskland fastlagt og gendarmerne patruljerede grænsen fra Vadehavet i vest til Als sydspids i øst. i 1959 overgik grænsekontrollen til politiet og gendarmkorpset blev nedlagt. I dag kan du gå gendarmstien fra Padborg til Høruphav på Als i alt ca. 74 km langs en smuk del af Danmarks kyst. Der ligger masser af information og kort online på diverse offentlige hjemmesider fra områdets kommuner. Bare lav en google søgning.

Gendarm ca. 1930-1940

Jeg sprang af toget i Padborg i bagende solskin efter ca. 5 timers rejse med tog, tog, bus og tog. Jeg havde for 70 kroner i mer-billetpris siddet på DSB 1st og nydt gratis kaffe og ostemadder ad libitum. Jeg havde endda hugget et par af deres "Espresso kopper" hvilket jeg senere skulle blive glad for, da jeg havde, viste det sig, glemt min egen kop derhjemme. Noget skal man jo glemme.

Hærvejen eller Oksevejen, her set på ind ind i Tyskland, krydses også.

Efter at have spændt skoene og rygsækken ordentligt begav jeg mig sydpå mod grænsen og starten på gendarmstien. Tydelige skilte fører en frem, men alligevel lykkedes det mig at gå 500 meter ind i Tyskland ,inden jeg indså, at jeg skulle den anden vej. En god start er halvt fuldendt siger man, så jeg var åbenbart meget langt hjemmefra og ikke en god begyndelse. Selve stien snor sig gennem skov og landbrugsland ud mod Flensborg Fjord. Jeg passerede i gennem grænseovergangen ved Kruså komplet med sex-shop og andre "traditionelle" danske forretninger.

Overblik over ruten

Ligeefter kommer man ind i Kollundskov og efter få kilometer rammes kysten med fin udsigt til Flensburg og en bar røv, da lige netop denne del af kysten åbenbart benyttes af nudister, men hey jeg er en fri sjæl og nyder gerne en nøgen kvindenumse, selvom sådan nogen var i klart mindretal. Kollundskov er i øvrigt meget kuperet.

Udsigt over Flenburg Fjord fra Kollundskov.

Derefter går ruten op mod og igennem Kollund og langs Kollund strand. Det var meget varmt, og jeg benyttede lejligheden til at svale mig i bølgerne sammen med en masse andre. Ved Sønderhav spiser jeg mig en is mens jeg kigger ud på de to små øer lige ud for kysten. Der går en lille færge, og kort overvejer jeg at tage ud og gå rundt om den store af dem. Jeg ved nemlig, der er en sti hele vejen rundt. Øerne hedder store og lille Okseø. Et sagn fortæller, at de er skabt af ler, der faldt fra en Jættes sko. En anden historie fortæller at Margrethe d. 1 døde af sygdom på lille Okseø, efter hun var på vej hjem fra fredsforhandlinger i Flensburg i 1412.

Store og Lille Okseø

Jeg havde fra starten ikke tænkt mig at gå så forfærdeligt langt denne dag, men, som altid for mig, gik det jo fint fremad i et godt tempo. Før jeg fik set mig om, var jeg i nærheden af Gråsten, og klokken var omkring 19. Frysetørret eller finde en cafe at spise på blev pludseligt et valg, og det var et nemt valg. Kan derfor anbefale cafe Feodoera i Gråstens pasta med laks og en kold Fuglsang Nightinggale fadøl. Den aften blev der stealth campet i en lille skov nord for marinaen i Egernssund efter ca. 31 kilometer effektiv vandring på gendarmstien med en 2-3 kilometer afstikker til cafebesøg i Gråsten havn.

Aftensol over Gråsten og Egernsund.

Næste morgen søgte jeg ned mod kysten, og fyldte vand på ved marinaen, og fortsatte østpå. Udsigtspunktet på Rendbjerg blev brugt til første stop med morgenmad og kaffe. Flot sol og dejlig udsigt over fjorden med sejlskibe og et enkelt stort pram der blev skubbet afsted.

Stubrest på stranden.

Derefter går ruten forbi Broager og sydpå hvor resterne af en storindustri kan opleves. Hele området husede en meget stor teglværksindustri med 8 af slagsen i hele området ved Iller strand. Informationstavler langs ruten fortæller mange historier omkring, hvem der ejede dem, og hvordan forholdene var i området. Meget interessant.

Eventyrskov ved Kragesand.

Efter Brunsnæs går det igen øst på. Her er ruten småkedelig, der er en del asfalt og grusveje langs store gårde. Det var også mega varmt og ikke meget vind rørte sig gennem de levende hegn langs vejene. Ved Kragesand holdt jeg en længere pause. Min højre fod havde udviklet en lille vabel lige i trædepuden. Det er heldigvis ikke så tit jeg får vabler, og det eneste jeg kan pege på, som var anderledes var de nye PHD Ultralight strømper jeg havde på, men jeg tror nu bare det var "bad luck" og ikke sokkens skyld, for min anden fod var rigtig godt kørende.

Disse små fyrtårne står langs hele kysten.

I Kobbelskoven standsede jeg, for at spise en frokost bestående af den frysetørret jeg ikke havde konsumeret dagen før. Stoppet blev til tre timer, for jeg lå en i en smuk lysning lige ved skrænten til vandet, og livet var bare godt. Til sidst overvejet jeg endda at blive natten over, men klokken var kun 16 og der var mange timers lys tilbage. Foden var også bedre, så jeg traskede videre nordpå mod Dynt Hovede og Gratelund, hvorfra der er den smukkeste udsigt til Sønderborg og Dybbøl Banke, hvor Dannebrog tydeligt vejede og møllen skimtes i det fjerne.

Tarptent Notch og Hyperlite rygsæk i solnedgang på Dybbøl Banke

Preusserne synes også udsigten mod Dybbøl var god dengang i 1864. Området var perfekt til placering af kanon batterier, der kunne sønderskyde de danske skanser omkring Dybbøl. Specielt skanse 1 og 2 var nemme at ramme (se senere billede af skanse to), og grundet deres lave placering på Dybbøl Banke kunne de ikke returnere ilden.Jeg fortsatte ind mod Vemmingbund hvor jeg spiste en meget velfortjent is ved stranden. Derefter vandrede jeg de sidste tre kilometer mod en primitivlejrplads på Dybbøl Banke, hvilket ville betyde jeg næste morgen kunne være ved Dybbøl Mølle når flaget gik til tops klokken 8, man er vel tidligere soldat og sergentelev i netop Sønderborg, og går derfor lidt op i sådan noget.

Skanse to på Dybbøl Banke med udsigt over til Broagerland.

Aftenen og natten var ekstrem lummer og endelig kom der lidt regn for at tage toppen af varmen, selvom det ikke var meget. Jeg var afsted tidligt, og vandrede rundt på Dybbøl Banke. Det er altid interessant at følge historien, og den 18. april 1864 er stadig en dato, der fylder meget i dansk selvforståelse. I dag kan man se tragisk og bedrevidende på placeringen af skanserne, og hvordan den danske regering selv bar en stor del af skylden for krigen, men for de enkelte mænd i skanserne har det været noget helt andet. Der er mange mindesmærker både for danskere men også for preusserne. 

Dybbøl Mølle om morgenen inden flaget blev hejst.

Faktisk havde de opstillet et sejrsmonument, som efter genforeneningen i 1920 fik lov til at blive stående. Formodede modstandsfolk sprængte det i luften efter 2. verdenskrig, det kan man så mene om hvad man vil, men faktum er, at vi fik på munden dengang i 1864. Ikke kun ved stormen på Dybbøl hvor tabene var omkring 1400 mand, men også ved slaget om Als, som var senere d. 29. juni da preusserne satte over Als sund og overraskede den 12.000 mand store danske styrke på Als. Her mistede vi omkring 3000 mand på få timer, ikke vores mest stolte øjeblik i krigshistorien.

Så kom Dannebrog også op over Dybbøl Mølle

Efter morgenmad og en snak med de to mand der hejste Dannebrog (to gange fordi de klumrede i linen, men jeg lovede ikke at sige noget) fortsatte jeg mod Sønderborg by. Jeg krydsede over Christian d. X bro ved Als sund og fortsatte langs havnen, forbi Sønderborg slot og ud mod marinaen. Det regnede sådan on and off. Det ene øjeblik varmt og bagende sol, det næste væltede en ordentligt skylle ned over en, for der igen at blive bagt af sol.

Høruphav komplet med lille gendarmhus og mannequin.

Resten af turen var relativt hurtig gået gennem skov og kyst. Da jeg nåede Høruphav glædede jeg mig lidt over, at man havde et lille gendarmhus, som var komplet med mannequin og udstyr. Eneste minus er bussen stort set ikke kører om lørdagen så langt ude på landet. Jeg tror dog nok, jeg satte ny personlig rekord, da jeg på femte tommel blev samlet op af en flink dame, der tog mig ind til stationen i Sønderborg. Jeg må have set til forladelig ud. Jeg var lige i tid til at nå en hurtigt etagevask på toilettet, inden toget kørte, så resten af tog passagerne kunne holde mig ud på rejsen hjem til Nødebo.

Lidt grej observationer:

Nemo Zor Pad regular.

Stadig tilfreds med den. Ligger forbavsende komfortabelt når man tænker på tykkelsen. Fylder lige for meget i rygsækken. Jeg tror den korte version vil være bedre til mig på sådanne ture som denne. Stort plus er den føles ikke klistrende at sove på, selvom man kun ligger i underbukser med soveposen på som tæppe. Den kommer med til USA.

Hyperlite Mountain Gear Windrider 55 liter version.

Har nu brugt den on and off i halvandet år. Stadig komfortabel og stor nok til at jeg kan bo i den med mad til omkring en uges tid. Den kommer med til USA.

PHD Ultralight Merino korte sokker.

Sidder godt og omsluttende på foden. Føltes lidt kunstige og jeg synes de var lidt varme. Kæmpe minus var en vabel på den ene fod. På den anden side var den anden fod slet ikke tapet, det plejer den ellers at være. De kommer med til USA, men tager et par Defeet Wooleators med for en sikkerheds skyld.

Tarptent Notch.

Efter at have brugt Moment i flere år, var det her min første tur med Notch, som groft sagt er et Moment uden buestang. Det skal sættes med vandrestave i stedet. Meget tilfreds med det, enormt nemt at sætte op og et ekstra plus i varmen var muligheden for helt at åben siderne op på det. Det kommer helt sikkert med til USA og mange ture i fremtiden.

Ps. Har nu et brugt Moment DW (Mesh) til salg, så send en mail hvis interesseret.

Montbell Downhugger 900 #5 sovepose.

Var glad for den kan lynes op og kun bruges som tæppe ellers var jeg død i varmen. Stadig tilfreds med den. Den fylder og vejer ikke meget. Den kommer med til USA.

First look Nemo Zor 20R selvoppusteligt underlag

Nemo Zor 20R Pad på vægten

Nemo er, i Danmark, et relativt ukendt mærke, der stammer fra USA. Firmaet begyndte i 2002 at lave nye telt designs hvor teltets stænger skulle pustes op. I dag er Nemo en etableret virksomhed der primært laver telte, soveposer og liggeunderlag. Nemo har vundet flere priser bl.a. Backpackers Editors Choice 2013 Award for deres Nocturne soveposer.

Jeg har været så heldig at få tilsendt en Nemo Zor 20R Pad fra den danske importør STM Sport A/S til test henover sommer og efteråret. Lige nu har jeg sovet seks nætter på underlaget, og tænkte derfor jeg ville give udtryk for mine første indtryk med Zor'en. Ikke at forveksle med Zorglub fra Splint & Co.

Nemo siger selv om underlaget at det er "ultralight to the core". De ville lave det letteste selvoppustelige underlag uden at gå på kompromis med liggekomfort, holdbarhed og tre sæsoners brug. For at kunne gøre dette har Nemo lavet to innovative løsninger. 

Skumkernen er skåret både horisontalt og vertikalt, som billedet angiver. Dette eliminerer ekstra vægt men beholder komfort og isolering. Derudover udviklede de et nyt ydrestof kaldet Airlock Elite. Stoffet holder luftæt selv under stort pres grundet dets multilags laminerede design der holdes sammen af plastic svejsede sømme. Det lyder alt sammen meget godt, men jeg er pragmatiker så selvom det lyder fancy, så er jeg mere interesseret i, hvordan det virker, og om det virker efter hensigten.

Lidt data på Nemo Zor 20R:

Vægten angives af Nemo til 405 gram, mit vejer 406 gram på vægten, hvilket inkluderer en lille rem til at holde på det, det må derfor siges at være korrekt angivet. Formen er mummy, hvilket betyder det er smallere i bunden. Det er 51 cm bredt i toppen, 183 cm langt og 2,5 cm tykt. Sammenpakket fylder det 20 cm x 10 cm. Nemo vælger at opgive en temperatur zone som hedder -3 grader til -9 grader. De vælger bevidst ikke at opgive en decideret R værdi fordi, som de siger, R værdi målinger er ikke tilstrækkeligt standardiserede til at være andet end retningsgivende alligevel. Min erfaring med underlag af denne type og tykkelse fortæller mig at -9 nok er lige "happy" nok, men jeg betvivler ikke underlagets duelighed til tre sæsoner hvilket betyder lige omkring minus grader, som det også er markedsført som.

Underlaget har som sagt været brugt tre nætter indtil nu. Jeg var allerede positivt stemt ved modtagelsen. Materialerne er kvalitet, produktet fremstår som godt designet og produceret uden defekter. Jeg rullede det ud og åbnede ventilen, hvorefter jeg lod det ligge under sengen natten over for at den langsomt kunne puste sig selv op. Om morgenen pustede jeg det manuelt helt op med 1-2 indblæsninger og lukkede ventilen. Det er min erfaring at underlag i starten skal have lang tid til at udfolde sin kerne, der har været sammenmast siden produktionen. Når jeg ikke bruger det opbevarer jeg det under min seng med åben ventil. Så det er udfoldet helt og kan "ånde". Dette gælder forøvrigt for alle mine underlag.

Silikone mønster på undersiden

Dem, der kender mig, ved jeg gerne ofrer lidt ekstra vægt på underlaget for at ligge godt, man er vel blevet lidt gammel og magelig. Jeg var derfor lidt betænkelig ved Zor'ns kun 2,5 cm tykkelse, læg her til at jeg sover på siden, jeg forudså derfor, at jeg ville flytte mig fra side til side efterhånden, som min hofte blev "knust" af den tynde skumkerne i underlaget. Min tvivl blev gjort til skamme. Jeg sov fint uden problemer alle tre nætter. Zor underlaget er det mest komfortable 2,5 cm underlag jeg nogen sinde har ligget på. En anden design detalje jeg godt kan lide er de silikone striber som Nemo har lavet et mønster af på undersiden af underlaget, de sørger for det ikke glider rundt på feks. en nylon bund i løbet af natten, og de virker. 

Bottom line er, indtil nu er jeg så tilfreds, at underlaget kommer med på min næste 3 dages tur, og hvis jeg stadig er glad, så kommer det også med på min tre ugers vandretur langs Appalachian Trail til august. Hvorpå en mere udførlig anmeldelse følger til efteråret.

Natur! What is it good for?

Jeg voksede op og lyttede en del til et meget populært band I 90’erne. De hed Frankie Goes to Hollywood. Nogen nyere (læs yngre) læsere vil ikke ane hvem de er. Andre vil nikke indforstået og måske allerede have genkendt en af deres mere kendte sange i min overskrift. Frankie Goes to Hollywood var, så vidt jeg ved, ikke specielle friluftsmennesker selvom de skrev sange som ”Welcome to the Pleasuredome”, ”The World is my Oyster” og ”Relax”, som alt andet lige passer meget godt på hvordan jeg anskuer fænomenet natur. Den sang jeg alluderer til i overskriften har nu et helt andet tema. Sangen hedder ”War” og indledes med ordene ”Man has a sense for the discovery of beauty”, de fortsætter med at synge “Beauty must have power over man”. Frankie Goes to Hollywood stiller i sangen skønhed og det naturlige overfor krig, som en af menneskets mest destruktive sider. Ja krig er vel i menneskets natur, men skønheden ligger over krigen. Et eller andet sted i os er altså indlejret fornemmelsen af at natur er noget smukt, og den kan være god for os. Det rejser jo det helt relevante spørgsmål om hvad er egentligt natur?

Mange vil nok svare at natur er det modsatte af byen. Hvorfor er det at vi mennesker tit beskriver ting ved at omtale deres modsætning? Frankie Goes to Hollywood gør det samme når de roser skønheden ved at lave en sang om krig. Du hører mange sige ”kom lad os gå en tur ud i naturen”. Natur bliver her til noget der eksisterer uden for mit hjem. Noget der ligger på min cykelvej når jeg pendler på arbejde mellem mit hus og byen. Natur bliver et konkret begreb jeg kan afgrænse og modstille mod noget andet. Det kan være natur mod by. Natur mod kultur. Natur mod struktur o.s.v.

Franske lænker smides under revolutionen

Den franske filosof Jean-Jaques Rosseau mente endda, at naturen var kilden til alt der var sandt og harmonisk, modsat naturen stod selvfølgelig civilisationen. Der indeholdt alt hvad der var kilden til hensynsløshed, grådighed og egoisme. Rosseau er nok mest kendt for følgende citat ”Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker". Han mente, at vi havde indrettet vores kultursystemer (politiske og religiøse) på en sådan måde at konceptet om fri vilje var ikke eksisterende. Dette skulle løses ved at bringe os tilbage til en naturtilstand. Han blev naturligvis kritiseret for ikke at have overvejet, at hvis mennesket kom i naturtilstand, så ville vi nok være som Frankie Goes to Hollywood synger om, nemlig i konstant konflikt og krig om hvem der kan få fingrene i flest ressourcer. Rosseau parerede kritikken ved at tale om sociale kontrakter hvor individet underkastede sig fælleskabet.

Romantikken nærmest drypper i dette billede

Nu skal man huske, at læse ting i deres kontekst. Rosseau levede i romantikken, hvor det var mere moderigtigt, at skrive om tingenes tilstand end rent faktisk, at efterleve det man skrev om. Nu, når jeg tænker lidt over det, så har det jo ikke ændret sig meget til vores tid. Det er stadig højeste mode at tale i stedet for at handle, siger manden mens han skriver på sin blog. Ja selvironi er en god ting. Ret skal være ret, og Rosseau har på mange måder stået fader til den frie opdragelse og dermed efterladt et gigantisk fingeraftryk på vestlig kultur.

For at vende tilbage til overskriften. Jeg kan jo også påstå at natur starter der hvor kulturen hører op. Vil det så være mere dækkende? Problemet her bliver jo at så er der ikke noget natur i Danmark eller for den sags skyld i resten af verden. Mennesket har været i de dybeste afgrunde og de højeste bjerge, og stort set alt ind i mellem de to. Så den går heller ikke.

Tilbage står at natur må være noget grænseløst. Natur er alt oprindelig. Alt hvad jeg siger, gør og tænker er en del af verdenen, virkeligheden og kosmos. Natur er altså et fænomen der omfatter alt, så hvis vi skal beskrive det kan jeg ikke se anden løsning, end at natur er en arena for vores levet erfaring. En genstand der i en særlig grad tiltrækker vores opmærksomhed og vækker vores interesse. Vidste du for øvrigt at ordet natur stammer fra ordet fødsel, det er jo lidt pudsigt.

Montbell Downhugger 900 #5

Min datter tester min nye sovepose på gulvet i stuen.

Første kig på mit nye stykke übergrej! Jeg har længe kigget og savlet efter Montbells soveposer. Hvis ikke du kender navnet Montbell, så er det en japansk producent af tøj og udstyr til den seriøse letvægtsfeinschmencker, og det er jo lige mig. Jeg mødte første gang Montbell på Outdoor messen i Friedrichshafen. Det var "love at first sight" efter jeg skruede mig ned i deres spiral stretch system. Kort fortalt så er spiral stretch en måde at sy soveposen på i en spiral med sømme, der kan give sig. Effekten er at soveposen smyger sig om dig, og udvider sig eller sammentrækker sig efter din krop og dine bevægelser. Salgsgas hører jeg dig sige?..... Nej, det virker faktisk! Jeg kan næsten sidde med benene overkors inde i den, min datter ligger i på billedet, mens den er lukket. Når jeg strækker benene igen, så trækker soveposen sig ind til kroppen igen. Det er smart.

Hvorfor har jeg så først købt en Montbell sovepose nu? Det enkle svar er at de var for tunge og dyre. Indtil for kort tid siden. Montbell er begyndt, som nogen af de første at lave deres dunposer i 900 cuin kvalitet på deres gåsedun. Det er ret godt, og betyder der kan bruges mindre dun for at opnå samme varmeeffekt. Den på billedet er deres Downhugger 900 #5. 

Det er en "long" version da jeg er 187 cm. Samlet vægt er 513 gram hvoraf de 230 gram er dun. Hvilket betyder en EN rating på 3 grader i "lower limit", som er komfort temperaturen for en mand. Selve ydreskallen er en 8 denier Airlight Nylon med en vægt på 22 gram pr. m2. Lige her bliver det spændende at se, hvordan det holder på de fine dun på den lange bane. Montbell siger dunene er fra Tyskland, så ingen livepluck her, selvom posen er "Kina" made. Umiddelbart har jeg intet at udsætte på kvaliteten.

For mig er soveposen tiltænkt en rolle som 2 sæsoners brug. Den kan varmeforstærkes til brug længere ind i ydersæsonerne, men i de situationer ville jeg nok vælge storebroderen i stedet, som hedder  Downhugger 900 #2, den har så en lower limit på -5 grader med 370 gram 900 cuin gåsedun. 

Downhugger 900 #5 er en sovepose jeg ser frem til at teste henover sommeren, og hvis den, som forventet, performer rigtig godt, så er det nok også den sovepose jeg tager med til Applachian Trail i 3 uger til august. Det vilde er, at den er faktisk lettere end min gamle GoLite Ultralite 1+ Quilt, hvad sker der lige for det? Hold øje med bloggen, så giver jeg en fuld anmeldelse engang i efteråret når den er prøvet ordentligt.

Disclaimer. Jeg har selv købt soveposen for mine egne penge, jeg har dog fået noget rabat på den gennem The Good Karma Company, som er skandinavisk importør af Montbell, mod at jeg ville anmelde den objektivt her på min blog.

Hvad tager jeg med på en 5 dages vandretur?

Tur på Hallandsleden

Det nemme svar på overskriftens spørgsmål er selvfølgelig. Det samme som jeg tager med på en 1 dages tur, bare plus ekstra mad, brændstof og ikke mindst toiletpapir. I princippet er det lige meget hvor lang min tur er. Mit grej behov er næsten det samme uafhængigt af distancen og antal dage væk.

Grundlæggende er der 10 ting, udover  rygsækken til at putte det alt sammen ned i.

1. 1.      Noget at navigere med og ud fra.
   ·         Altid; Kort i vandtæt mappe, kompas, ur og telefon.
   ·         Sommetider; GPS (husk ekstra sæt batterier).
   
   
   2.      Beskyttelse.
   ·         Altid; Vindtæt lag i buks og jakke (våd og nedkølet af vind er bare øv!)
   ·         Sommetider; Solcreme, solbriller, myggenet, lange bukser (mod tæger og andre insekter).
   
   
   3.      Isolering.
   ·         Altid på kroppen; Sokker, kort eller lang trøje (hverken sokker eller trøje i bomuld), syntetiske bukser til årstiden, Buff, kasket med skygge.
   ·         Altid pakket ned; Skaljakke med hætte og buks, let og tyndt sæt langt undertøj til at sove i, ekstra par sokker.
   ·         Altid; Soveposer der er beregnet til de temperaturer jeg vil møde på turen, liggeunderlag så jeg ikke mister varme i direkte kontakt med jorden.
   ·         Altid; Handsker og hue.
   ·         Altid; Andet letvægts underlag eller bivibag til at beskytte mit grej mod fugt fra jorden.
   ·         Sommetider; En let dun, syntetisk jakke eller trøje afhængig af årstid (selv sommeren kan godt byde på kølige aftener)
   
   
   4.      Lys
   ·         Altid; En pandelampe med ekstra sæt batterier.
   
   
   5.      Førstehjælp og hygiejne
   ·         Altid; Ibruprofen eller panodil, steril kompresforbinding, plaster til sår og fødder, pincet, nødfløjte, vandrensningssæt.
   ·         Altid; Blyant og notesbog til nødhjælpsbeskeder (men også til journal).
   ·         Altid; Bionedbrydelig sæbe til at vaske mig og mit tøj i.
   
   
   6.      Ild
   ·         Altid; Ildstål, lille lighter og en æske tændstikker.
   ·         Sommetider; Vatkugler smurt i vaseline til at starte bål med.
   
   
   7.      Reperationssæt og kniv
   ·         Altid; Lille Schweizerkniv med saks, 3 meter gaffa tape, 6 meter 2mm snor til snørebånd           eller barduner.
   
   
   8.      Mad og energi
   ·         Altid; Minimum 750 gram mad per fulde dag (godt med fedt og kulhydrater).
   ·         Altid; Kogesæt, nok brændstof til hele turen, gryde og en lang ske.
   ·         Altid; Vandrestave som gør, at hele kroppen kan bruges til at bevæge sig med
   
   
   9.      Væske
   ·         Altid; 2 plastic flasker, vandet kan filtreres gennem buff hvis det er meget snavset.
   ·         Altid; Vandrensnings tabletter eller SteriPEN (hvis jeg er i tvivl om kvaliteten)
   
   
   10.  Telt eller Tarp
   ·         Altid; Telt eller tarp med nok pløkke til også at kunne sætte barduner op.
   
   
   Hvad jeg ikke tager med under nogen omstændigheder.
   
   
   ·         Ekstra tøj. Hvis jeg lugter for grimt, så vasker jeg mit tøj og tørrer det ved at tage det på. Min hovedregel er, at du skal kunne have alt dit tøj på på en gang.
   ·         Ekstra sko eller crocs det er bare dødvægt og fylder for meget. Tag 2 fryseposer med hvis du ikke vil stikke tørre aften strømper i våde sko.
   ·         Tunge vandrestøvler. De er en evighed om at tørre og jeg skal bruge forholdsvis meget energi på at trave i dem. 1 kg på foden svarer til 5 kg i rygsækken i energi forbrug. I stedet bruger jeg lette trail sko. De tørrer hurtigt og føles mere naturlige at gå i.

Hvilket telt skal jeg vælge?

Smuk himmel i et hybrid tunnel telt

Jeg modtager nogle gange spørgsmål angående telte, herunder specielt valg af telte til diverse ture. Jeg forsøger altid, at tage udgangspunkt i hvad behovet er for den enkelte person. Det er nemlig tit svært at generaliser, da vores behov er ofte er meget individuelle. Alt andet lige kræver det noget erfaring med telte, før man overhovedet er sikker på hvad ens behov reelt er Netop med erfaring kan jeg biddrage lidt. For at gøre det mere besværgeligt, ændrer vores behov sig næsten helt sikkert med tid. Jeg vil i denne artikel forsøge at konstruere en meget enkel guide til hvilke forhold du kan overveje ved anskaffelse af telt.

Et shelter/telt er dit hjem væk fra hjemmet på ture, og skal derfor være et ”safe haven”. De fleste friluftsmennesker foretrækker at medbringe telte på ture. Der er dog en mindre gruppe der benytter sig af andre former for shelter, så som Bivibags, Hammocks eller Tarps, nogle andre, som feks. mig selv, veksler mellem de forskellige sheltere afhængigt af hvilke forhold man skal på tur under. Grundlæggende er telte til for at give dig ly mod vind, regn og alt der kribler krabler i skovbunden. Mængden af regn, vind og kryb er selvfølgelig afhængige af sæson og region. Du møder ikke mange myg om vinteren, hvorimod en sommeraftens myggesummen kan gøre dig vanvittig.

Er vægt og volumen vigtige?

Hvordan skal teltet transporteres? Hvis det ”bare” skal om bag i bilen er vægt og volumen sekundære. På en cykel er volumen måske vigtigere end vægten. Er du til fods med teltet i rygsækken er vægt og volumen typisk uhyre vigtigt.

Grundlæggende vil jeg sige. Til en cykel skal det ikke veje over 3-4 kilo og ikke fylde mere en maks. 50-60 cm i længden. Samme til en kajak eller kano, du skal til tider bære din kano eller kajak i forbindelse med løft.

Når du vandrer skal du vælge det letteste og det med mindst volumen der opfylder dine andre behov. Her har jeg omfattende viden, så send mig endelig en email hvis du vil have noget feedback. Der findes efterhånden mange rigtige gode telte der vejer mellem 1 og 2 kilo uden de nødvendigvis koster 4-5 tusind kroner.

Lille A formet enkeltmands uden indertelt

Hvor skal du hen og hvornår skal du derhen?

Sommer med masser af sol? Vinter med masser af regn og sne? Udsatte steder med masser af vind? Det er svært at vælge et telt der kan det hele, så mange gange er det et kompromis man er ude i. Polyester er tungt men mere UV bestandigt end nylon, og modsat er silikoniseret nylon noget af det tyndeste og letteste du kan finde. Et nyt indspark på dette område er Cuben fiber, som er et materiale der blev udviklet tl at lave sejl af til feks. America’s Cup. Det er meget stærkt og let, men selvfølgeligt også meget dyrt.

Formen på teltet betyder også noget. Pyramide telte er høje og giver masser af gulvplads. Geodæsiske telte er hårdføre med masser af stænger og kan tåle stærk vind og store mængder sne. Dome telte er typisk let at slå op og kan være fritstående. Tunneltelte er lave og opdelt i et soveområde og en apsis til opbevaring, de kræver dog bardunsnore i siderne for at bevare deres form. Slutteligt er der hybrid teltene der med større eller mindre held forsøger at mixe de gode elementer fra alle fire grundmodeller.

Hvor mange skal I afsted?

Der skal være plads til alle. Hvis et telt er opgivet til et fire personers telt, så kan du godt regne med at det reelt set betyder der er plads til 3 voksne og et barn eller 4 voksne der kender hinanden meget godt, og der er ikke plads til andet! Nogen gange kan det derfor give mening at købe to mindre telte fremfor et stort. Vurder altid hvor langt og bredt teltet er i forhold til antallet af personer, aftegn det og læg en række underlag, så får man et godt billede. I de lave telte skal du også tænke på siddehøjde oven på underlaget. I telte til 2 personer kan det være rart med to apsis eller døre. Jeg vil mene omkring 55 cm i bredde pr. person og en siddehøjde på over 90 cm er at foretrække for de fleste.

Uden indertelt med god plads i pyramide

Hvor meget skal teltet bruges?

Er du afsted på tur hver gang muligheden byder sig eller bruger du det en gang om året. Det stiller krav til kvaliteten af syninger, lynlåse, stænger og stof. Derudover skal du altid rengøre og tørre teltet inden du lægger det væk til opbevaring. Teltstof er meget modtageligt for mug. Grundlæggende hænger pris og kvalitet sammen. Der findes dog nogle teltproducenter som er væsentligt dyrere uden du nødvendigvis får mere kvalitet. Men koster et telt under 1500 kroner så skal du ikke regne med det holder til hyppig brug i mange år. Helt basalt skal det også være nemt at slå op, men øvelse gør mester. Du skal aldrig tage et telt med du ikke har prøvet at slå op i haven inden turen.

Udseende og funktion betyder også noget?

Nogen skal bare have grønne telt. Andre foretrækker en farve der kan give mere lys. Telte er tit designet til at tillade lys om dagen og mørke op natten. Det er bevist at vi sover bedre hvis det er mørkt omkring os. Farven er en smagssag. Personligt foretrækker jeg telte der er i lidt lysere farver. Mit nuværende er lysegråt med reflekskanter så jeg kan finde det i mørke. Nogle telte kræver du slår inder teltet op først, i andre kan du ikke skille inder fra ydre hvilket også kan være irriterende i nogen sammenhænge. 

For det meste ønsker du at optimere indeklimaet med udluftningsmuligheder afvejet med muligheden for at hermetisk lukke af i en snestorm med fygning. Kaldes et telt for et fire sæsoners er det fordi det kan modstå moderate mængder af sne og kan lukkes helt af mod jorden for at minimere snefygning ind i inderteltet. Modsat kan de være meget varme og svære at udlufte hvis teltet også skal bruges om sommeren.

Bedste råd jeg kan give!

Lav en liste med behov det skal opfylde. Prioriter dem og find det telt der opfylder flest prioriterede behov. Herunder også tykkelsen på tegnebogen. Pris og kvalitet hænger bestemt sammen, men der findes mange gode telte til mellem 2 og 4 tusind. 

Grej der virker for mig

Dejlig aften på Bohusleden med Jetboil Sol Ti

Her til sommer er det 6 år siden jeg kastede mig ud i letvægtsgrej både kommercielt og personligt. I den henseende synes jeg et lille indlæg på bloggen omkring emnet var på sin plads. Om ikke andet så for at se tilbage på ens egen praksis. Grundlæggende var jeg mere ”religiøs”, ”ekstrem” og ”messende” i starten end jeg er nu. I dag er jeg total pragmatisk omkring emnet. Med det sagt så er jeg overbevist om, at det kun er fordi jeg har været hele processen i gennem og høstet uvurderlig erfaring, omkring hvad grej virker for mig, hvad er mine rutiner når jeg vandrer er. Og ikke mindst min nysgerrighed på at ”prøve” teknikker og metoder af. Det grej du kan spare mest vægt på er de tre store ting. Telt, Sovesystem (pose, underlag og bivi) samt rygsæk. Så skal du skifte noget så kig der først.

Tarptent Moment, ULA Ohm 2 rygsæk, Exped underlag og GoLite Ultralite 1+ quilt

Shelter:

Bruger: Tarptent Moment DW, uhyre enkelt, relativt let, mega nemt at slå op, kan tåle stærk vind, god plads, jeg bruger det året rundt der er god plads til 1 person.

Bruger: GoLite Shangri-La 3, masser af plads til en eller to voksne eller mig og mine 2 børn, tit brugt uden indertelt i den kolde tid uden myg.

Hvis jeg var rig ville jeg erhverve mig et Hyperlite Mountain Gear Ultamid 2, der næsten kan erstatte begge de to ovenstående, specielt sammen med en bivibag.

Liggeunderlag:

Bruger: Exped Synmat UL 7 M, sover fortrinligt på det, god vægt til komfort, det larmer ikke, når jorden er rigtig kold har jeg et OMM skumunderlag nedenunder Exped’en.

Kindle, Jetboil, Ultralite 1+ Quilt og Exped underlag 

Sovepose:

Bruger: GoLite Ultralite 3+ Quilt, masser af gode gåsedun gør jeg holder varmen til lige under nul hvis jeg samtidig bruger en dunhue, Lav vægt og volumen. Svagheden ved quilte er den manglende hætte, dette løses dog uden problemer med god uld eller dun hovedbeklædning.

Bruger: GoLite Ultralite 1+ Quilt, til brug når det er omkring 8-10 grader og opefter, har engang varmeforstærket den med succes ned til omkring 2 grader. Virkelig lav vægt og volumen.

Bruger: Cumulus Tenqua 750, jeg er en frossenpind og denne holder mig arm om vinteren ned til minus 10.

Bivibag:

Bruger: Katabatic Bristlecone Bivi, den har vandtæt bund og kun vandafvisende men åndbar i toppen, tager den med hvis jeg forventer meget vind eller bruger telt uden indertelt. Den kan bruges alene hvis ikke det regner.

Bruger: Terra Nova Discovery Lite, hvis jeg har behov for en fuldstændig vandtæt men åndbar bivibag.

Hyperlite Windrider rygsæk og Pacerpoles

Rygsæk:

Bruger: Hyperlite Mountain Gear Windrider 55 liter, sidder godt med god vægtoverførsel til hofterne, vandtæt ydre gør at jeg oftest bruger denne hvis jeg forventer meget vand i form af regn. Jeg pakker stadig vandtæt inden i for at være helt sikker. Rygsækken kan bære op til 17 kg og stadig være komfortabel.

Bruger: Ultralight Adventure Euipment (ULA) Ohm 2 på ca. 60 liter, sidder sindssygt godt på mig, specielt hoftebæltet er en vinder. Jeg bruger mest denne om sommeren eller kortere ture grundet den lidt svagere afstivning i ryggen i forhold til Windrideren. Ohm 2 bærer optil 12-14 kg uden problemer.

Ønsker: Set i bagklogskabens klare lys ville jeg udskifte min Windrider til en Hyperlite Mountain Gear Porter 55 liter for det mere strømlinede og enkle design.

Trail Designs Caldera ULC med 750 ml gryde

Køkken:

Bruger: Jetboil Sol Ti, effektiv og enkel at bruge, næsten for effektiv.

Bruger: Trail Designs Caldera ULC til 750 ml Titanium gryde. Vejer ingenting, det meste kan pakkes ned i gryden som også udgør min kop. Derudover er det bare hyggeligt at samle sættet og kigge på spritflammen, mens man nyder stilheden.

Ønsker mig: En Trail Designs Sidewinder til 600 ml ultralight Evernew gryde, den er stor nok til at solo med.

Pacerpole som isbryder

Vandrestave:

Bruger: Pacerpoles i kulfiber, deres håndtag er ergonomisk, men det betyder også de ikke er de letteste, men det lever jeg med for fordelene opvejer ulempen. Går mere effektivt med dem og sparer bentøjet ved også at udnytte armene under vandring. Et løst bud er at de har lagt 4-5 km til mine normale dagsetaper før stave.

Ømt men effektivt regnskørt fra ULA

Tøj:

Det tror jeg er meget individuelt og sæson afhængigt hvad der virker for en.

Generelt bruger jeg Merino uld som basislag. I koldt vejr ofte i en tykkere vævning og gerne en hoodie trøje,  intet bedre end at trække hætten op når det er koldt. Jeg har altid nogle tynde lange underbukser med til at sove i. Devold og Aclima er navne jeg ofte bruger. 

Mellemlag er mest dun eller fiber, da det fylder og vejer mindst, begge jakker jeg har, er fra Montbell, tidligere brugte jeg en dunjakke fra GoLite. Jeg har købt mig en ny fiber anorak fra Cumulus kladet Climalite, jeg forventer mig meget af den.

Ydrelag er en Windshirt fra Buffalo til tørvejr. Mine favorit ydre bukser lige nu er en stretch buks fra Mountain Equipment kaldet Guide Lite.Ved længerevarende regn bruger jeg om sommeren en meget let regnjakke fra GoLite. Til underbenene bruger jeg et regnskørt fra ULA, til mere ekstrem vejr eller vinterbrug har jeg en Goretex Pro anorak fra Britiske Berghaus. Mine regnbukser er Tumalo modellen fra GoLite. 

Til fødderne bruger jeg også Merino sokker. Her er mit valg faldet på Wooleators fra Defeet, til kold brug anvender jeg deres Blaze model. Jeg kan også finde på at tage et par vandtætte strømper med fra Sealskinz, de er til aftenbrug hvis jeg forventer at få våde sko.

Inov 8 Terroc 330's og Defeet Wooleators

Sko:

Bruger: Inov8 Terrocs 330. Jeg gik før i tiden altid med vandrestøvler der var til den tunge ende. I takt med jeg lettede vægten på ryggen, gav det mening at skifte vægten på fødderne til noget lettere og lavere. Det har jeg ikke fortrudt. Jeg har langt mere føling med underlag og min balance er også forbedret. Minus er selvfølgelig våde fødder, men det er først et problem når man stopper om aftenen. Her kan man bruge fryseposer på fødderne eller specielle vandtætte strømper. Ofte tørrer ens sko og sokker i løbet af dagen fra den varme der genereres i løbet af vandringen.

Bruger: Inov8 Roclite 400 Goretex halvstøvle, verdens letteste læderstøvle siger producenten, og det skal nok passe. Jeg bruger dem oftest om vinteren eller hvis jeg forventer meget vådt føre. Goretex membranen er god til at isolere fødderne og giver lidt mere varme. De holder ikke fødderne tørre ved vedvarende regn eller anden vand påvirkning. Jeg oplever at støvlen tørrer hurtigt, og ikke suger så meget tungt vand, noget man ellers sjældent ser ved læder.

Gaiter:

Bruger: Dirty Girl Gaiter, perfekt til at holde ral og sten ude af skoen, jeg forventer ikke de holder mig tør i regnvejr. Og der er ingen snor under skoene, der alligevel bare knækker.

Slå tid ihjel i teltet:

Bruger: Kindle E-bog fra Amazon, en trilliard bøger til rådighed, og den holder 1 måned på batteriet, eneste minus er man skal have ekstern lyskilde, men så havde den heller ikke holdt så længe på batteriet.

Mountain Equipment bukser og Windshirt fra Buffalo