Begynder tips til vandretyper

Rygsæk på Drivervejen (Tak til Torben)

Friluftslivssæsonen står for døren. Det er tydeligt på sociale netværk og andre medier, at danskerne meget gerne vil udenfor og prøve kræfter med deres vildmarks ’skills’. Da jeg er medlem af en del fora omkring vandring og mit fritidsliv og professionelle liv har en del med friluftsliv at gøre, støder jeg tit på en masse spørgsmål omkring friluftsliv. I går florerede, der så en artikel fra England om to danske piger i tyverne, der nær havde mødt kuldedøden på siden af en engelsk bakke, fordi de savnede en blanding af udstyr, evner og erfaring med det, de havde kastet sig ud i. Heldigvis kunne de ringe 112 og reddes ned af frivillige. Jeg synes, det er dejligt at to danske piger kaster sig ud i et eventyr, hurra for det, men det er en fordel at have styr på lortet, fremfor lort på styret. 

Hvordan får du så styr på lortet…. Her er mine gode råd til begyndere. De er ikke rangeret i nogen speciel orden.

1. Research området du skal til på nettet og i bøger eller artikler.
   
   Du skal ikke gå ind på nærmeste sociale medie og skriv. ”Vandretur i England, hvad skal jeg huske?”. Hvis du spørger ufokuseret, får du også ufokuserede svar, som du reelt ikke kan bruge til noget. ”Vandretur i Cheviot Hills på grænsen mellem Skotland og England i marts måned, gode råd ønskes til dagsetaper, udstyr og overnatning af folk, der har været der?” Ville være eksemplet på et fokuseret spørgsmål.
   
2. Køb et kort og en lokal guidebog over området og brug det.
   
   Kort og bog fortæller dig en masse om området stier, terræn, hytter, vejr, årstider kort sagt et væld af information. Ofte går din betaling til nye bøger eller vedligeholdelsen af området som kortet dækker. På selve turen kan du nøjes med fotokopier af den nødvendige information fra bogen, specielt hvis den er tung, eller måske kan den fås som E-bog.
   
3. Lær reglerne for området at kende og følg dem.
   
   I mange lande eksisterer et princip, der hedder ’Leave No Trace’. Hvilket kort sagt betyder, du efterlader udelukkende bøjede græsstrå, der hvor du har været. På den måde kan andre nyde og få samme oplevelse som dig selv.
   
4. Start med en kort prøvetur i et kendt og nemt område inden den lange tur.
   
   Det handler om at bygge erfaringer op. På prøveturen lærer du dig selv og dit udstyr at kende. Sker der noget uforudset, så er du stadig tæt på civilisationen.
   
   
5. Benyt etablerede pladser på dine første ture.
   
   Her er ofte de ting, du skal bruge som et shelter, hvis nu teltet ikke er tæt. Der er ofte vand tæt på. Måske er der også et toilet. Er du rigtig heldig, er der et bålsted og brænde.
   
   
6. Planlæg overkommelige distancer på de første ture.
   
   Lad være med at overmatche din fysik fra starten af. Slå lejr mens, der stadig er dagslys, så har du god tid til at lære dit udstyr at kende, og udvikle en lejrrutine. Pas på dine fødder i starten, de skal bære dig hele vejen.
   
   
7. Tal med andre friluftere og deltag på ture med andre mennesker.
   
   Solo friluftsliv er fedt, men typisk for den mere erfarne. Når du er begynder, så er det godt at møde andre og se, hvad de gør. Lyt og lær, men tilpas det til, hvad du har lyst til, og hvad dine behov er. Du får også mulighed for at se og prøve en masse forskelligt udstyr.
   
   
8. Slå dit telt op, test dit kogegrej, pust dit underlag op osv. inden turen. 
   
   Du skal aldrig tage udstyr med på tur, du ikke kender. Du vinder ikke point hos dig selv, din vandremakker, kone, kæreste, børn eller andre, når du står og roder med teltet i den uforudsete slagregn.
   
   
9. Tag nem mad med på de første ture.
   
   Tag frysetørret mad med, der kun kræver kogende vand. Det er nemt og uden opvask. Du kan også købe andre nemme måltider i dagligvare butikker, men de mangler ofte nok energi, hvis du skal præstere fysisk hele dagen. Tag rigelig snacks med, specielt hvis du har børn med.
   
   
10. Tjek vejrudsigten inden afgang.
    
    Overvej at udskyde turen, hvis vejret er af H.. til. Godtnok vil de fleste sige, at der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning, men dårligt vejr kræver mere humør og erfaring. De første par ture, vil du være rigelig optaget af alle de andre ting du skal huske og lære. Dårligt vejr er en unødvendig ekstra faktor i starten.
    
    
11. Tag kun det nødvendige udstyr med.
    
    Jo mindre du slæber, jo mere nyder du turen og jo mindre kompleks er den i forhold til at organisere. Det er okay, at tage lidt luksus ting med i starten. En ekstra trøje, pude osv. Efterhånden, som du opbygger erfaring, vil du finde ud af, hvad du bruger og hvad du ikke bruger.
    
    
12. Brug det udstyr du allerede har eller lån udstyr fra en du kender.
    
    Jeg kender mange, der lever under devisen om ’aldrig at gå ned på udstyr’, som de så i øvrigt aldrig bruger mere end en gang. Det er en forbrugsmentalitet som kvæler os og miljøet. Du kan sagtens vandre i dine gamle løbesko med dine gamle nylon løbebukser på de første ture. Jo mere du eksperimenterer med lånt udstyr, jo mere finder du ud af, hvad du rent faktisk skal bruge. Du behøver ikke et par goretex fjeldstøvler på sheltertur i Thy.
    
    
13. Lav et udstyrs budget og køb kun kvalitetsudstyr.
    
    Køb fra producenter, der rent faktisk tager sig tid til at værne om bæredygtig lokal udvikling, miljø og produktion. Billige Kina hjemmesider kopierer andres innovative udstyr under horrible miljø forhold ofte med børnearbejde. Afsæt et beløb hvert år til udstyr. Du behøver ikke skifte eller købe det hele på engang. Det vil også hjælpe dig med at prioritere, researche og kvalificere, hvilket udstyr du rent faktisk bruger. Du kan ikke få kvalitetsvandreudstyr til den lange tur i Bilka.
    
    
14. Køb brugt udstyr.
    
    Der findes en del hjemmesider og sociale medie sider, hvor andre sælger deres brugte udstyr. Jeg sælger altid mit brugte udstyr på Facebook siden FriluftsloppenFriluftsloppemarked - "Trash to Treasure". Det finansierer også indkøb af nyt udstyr.
    
    
15. Køb nyt udstyr uden for sæson, når det er på udsalg.
    
    De fleste udstyrsbutikker, med mindre de er meget specialiserede, holder udsalg på det udstyr, de ikke kunne komme af med. Det betyder desværre ofte at de mest normale størrelser er væk, som f.eks. min størrelse large. Du kan også finde godt udstyr, der ikke er seneste model, men ofte er det ubetydelige ændringer producenten har lavet eller bare en ny farve. De lever jo af at sælge nyt.
    
    
16. Opdater dit udstyr.
    
    Moderne materialer og syninger betyder at du ikke behøver rende rundt med en 25 kg rygsæk og tunge støvler. Opdater dit udstyr lidt af gangen, hvis det du har er noget halvgammelt noget. Fokuser på de fire store udstyrsgrupper. Dit telt, din soveudstyr (sovepose og underlag), din rygsæk og dit køkkenudstyr. Tøj er mindre vigtigt, men klæd dig i et lag på lag princip. Hellere flere tynde lag end få tykke. Husk altid et vind og vandtæt lag.
    
    
17. DIY (Do It Yourself) dit udstyr.
    
    Der er flere og flere, der giver sig i kast med at lave deres eget udstyr. Det er ikke noget, jeg gør mig meget i, men derfor kan jeg sagtens være imponeret over andres kreativitet og skabelsesevner.

Forslag til Pakkeliste

• Telt
• Rygsæk omkring 50-70 liter, med god vægtoverførsel til hofterne. Put en stor skraldepose ned i den for at gøre den vandtæt.
• Sovepose dun eller fiber gearet til vejrliget.
• Liggeunderlag med nok komfort til stenet grund.
• Pandelampe
• Lommekniv
• Køkken (enten gas eller sprit)
• Brændstof til køkken
• Gryde til madlavning
• Kop til at drikke kold og varmt af samt ske til at røre og spise med
• Ild i form af tændstik og strygestål
• Vandpose / Drikkeflasker (til at drikke mens du går og en større beholder til madlavning)
• Kamera, Telefon og en Powerbank Batteri til opladning af telefon og andet
• Sygesikringskort / Kørekort / Penge / Pas
• Bog / Kindle / Spil kort
• Toiletsager / Tandbørste / Sæbe / Toiletpapir
• Førstehjælpsudstyr (ikke mere end du ved, hvordan du skal bruge det).
• Sikkerhedsudstyr (fløjte, kompas, kort, ekstra tændstikker, alu redningstæppe).
• Reperationsudstyr (sygrej, gaffatape (6 meter), lim, lappesæt til underlag, 2mm reb (10 meter))
• Støvler eller sko (som ikke er nye og gået til)
• 2 par strømper (et par til at gå i, og et par til at sove i)
• Basislag (trøje og buks) og eventuelt en ekstra trøje
• Vindjakke til at gå i når det ikke regner
• Vandrebukser (ikke bomuld)
• Mellemlags trøje i fleecestof, fiber eller dun.
• Skaljakke og skalbuks. 
• Handsker, varm hue og buff.
• Eventuelt nogen snacks i form af chokolade, nødder og andet.

Efterårs vandring i Jætternes fodspor.

Smukt efterårsvejr i fjeldet

Jeg har længe haft mit øje på Jotunheimen I Norge som fjeldområde til vandring. Området er nationalpark og kendt kendt for sine dybe dale, golde pas og høje tinder. I nationalparken ligger blandt andet Nordeuropas højeste bjerg kaldet Galdhøpiggen med sine 2469 meter. Det kan bestiges uden særligt udstyr. I området ligger en del bemandende og ubemandede hytter. De store hytter er velbesøgte året rundt.

Lejrplads første aften i passet

Min tur starter på Hovedbanegården i København en søndag formiddag. Foran mig venter ca. 12 timers kørsel nordpå. Derefter seks dage og omkring 96 kilometers cirkelvandring i fjeldterræn, inden turen går hjem igen mod Danmark. Jeg har med stigende optimisme holdt øje med langtidsudsigten for vejret i Jotunheimen den kommende uge. På denne årstid i de højder er det lidt et lotteri med vejret, men det ser lovende ud.

Stimarkering i fjeldet

Sent om aftenen omkring klokken 22 ankommer jeg til Bessheim hytteområdet, hvor teltet slås op ned til den store sø ved siden af hytten. Planen er, at efterlade bilen her i gratis parkeringen ved hytten, og starte tidligt mandag morgen på selve turen. Næste morgen klokken lidt i syv er jeg oppe og pakke telt og grej ned i rygsækken. Mosekonen har brygget en ordentlig gang fugtig dis her i 950 meters højde ved siden af søen. Den ligger kold og tyk, mens morgenmaden tilberedes og de sidste stumper klargøres.

Rener

Efter at have konsumeret en kop kaffe og en frysetørret morgenmad begiver jeg mig afsted ind og op i fjeldet. I løbet af den første times tid går jeg to en halv kilometer ind og vel omkring 250 meter op. Heroppe i 1200 meter på højplateauet skinner solen fra en skyfri himmel og disen lægger tyk i dalen bag mig.  Foran mig rejser fjeldene sig op i næsten 2500 meters højde. Jeg drejer nordpå og følger de røde stimarkeringer længere og længere ind i fjeldet. I løbet af den første dag passerer jeg fjeldsøerne Bessvatnet og Russvatnet med deres iskolde og klare vand. Førstnævnte vil jeg passerer igen på returen mod bilen på sidste dagen, når jeg krydser henover Bessegen.

I højfjeldet

Henunder eftermiddagen begynder jeg opstigningen til passet, der vil føre mig over til bjerget Glittertind. Jeg skal ikke op over det med følge dalen syd om. Inden jeg krydser passet slår jeg lejr i ved foden af Styggehøe en top på små 1880 meter. Lejren ligger i ca. 1600 meter, så jeg forventer en kølig nat. Om aftenen, efter jeg har spist min frysetørrede mad, begynder temperaturen også at falde hurtigt og soveposen kalder.

Smukke efterårsfarver

Tirsdag morgen, som jeg kigger ud af teltet, og overvejer en kop kaffe og noget morgenmad passerer en større flok rener min lejr. Efter at have pakket sammen følger jeg dem op og henover passet, og fortsætter ned mod Glitterheim hytten der ligger i 1300 meter for foden af Glittertinden. Netop som jeg nærmer mig Glitterheim hytten begynder det at småregne og vinden tager til. Jeg snupper en hurtig kop kaffe i hytten og tjekker en vejrudsigt inden jeg begiver mig syd og vest på ved foden af Glittertinden. Jeg følger dalen rundt indtil jeg stiger op gennem Veslglupen passet og bryder ud i strid modvind og regn på Skauteflye plateauet i 1600 meters højde.

Grå vejr ruller ind

Vejret og landskabets goldhed med blokmark så langt øjet rækker gør at området lynhurtigt bliver døbt til Mordors Slette med henvisning til Ringenes Herre. Sidst på eftermiddagen stilner regnen af, men vinden er stadig stærk, som jeg nærmer mig Visdalen og Spiterstulen hytten. Det er planen, at jeg vil telte her ved hytten i 1100 meters højde, og den skal fungere som base for en bestigning af Galdhøpiggen dagen efter. Ved hytten finder jeg ud af, der er varslet storm hele natten og næste formiddag med vinde på 18 sekundmeter i dalen og 24 sekundmeter på toppen. Med det i mente finder jeg en beskyttet teltplads, og gør mig klar til at ride nattens storm af i mit telt.

Lejrplads i en af de grønne dale

Onsdag morgen beslutter jeg mig for at aflyse turen til toppen, det er minusgrader deroppe, og i den vind vil windchill faktoren være ekstrem høj, og jeg har været der to gange før senest i juni i år i strålende solskin. I stedet tager jeg en overligger formiddag indtil tidlig eftermiddag, hvor vinden stilner så meget af, at jeg igen kan bevæge mig ind i fjeldet. Den tid, jeg vinder, ved ikke at topbestige Galdhøpiggen gør, jeg kan tage det helt rolig de næste dage. På vej op igennem Visdalen er vinden stadig kraftig, men den aftager efterhånden som dagen skrider frem, og som jeg står og nyder udsigten krydser to rener Visa floden få hundrede meter fra mig. Henunder tidlig aften slår jeg lejr inden opstigningen til Urddasdalpasset i strålende solskin, hvilket gør fjeldet står utroligt smukt i efterårsfarverne.

Højfjeldssø

Torsdag morgen starter grå og diset, men efterhånden som jeg kommer op gennem Urdadaspasset får solen magt. I passet passerer jeg en række høje fjeldsøer med deres smukke kolde klare vand. Selve passet krydses i næsten 1700 meter, før det går nedad igen mod Storådalen i 1100 meters højde, hvor det smukke vandfald Hellerfossen ligger. På bredden ved søen inden vandfaldet snupper jeg en lille morfar, mens jeg kigger på fjeldørrederne, der hapser de mange små tordenfluer, der ligger og flyver i overfladen. Næste gang tager en jeg fiskestang med sværger jeg for mig selv. Efter en times tid går jeg det sidste stykke ned i dalen og slår lejr.

På vej op gennem Visdalen

Fredag begynder, som stort set alle de andre dage, med en opstigning til Memurutunga plateauet i 1500 meters højde. Undervejs på dagens rute går jeg på de høje skrænter, der ligger ned mod den store Gjendesø 500 meter under stien. Dagens mål er hytten ved Memurubu, hvor jeg har planlagt at overnatte i deres teltområde. Dagens vandring er relativt afslappet. Jeg kan godt mærke at kroppen er ved at komme i flow med hensyn til at gå i det kuperede og vanskelige terræn. Dagen byder på noget regn, så den sædvanlige på og af med regnjakke dans gentages et par gange. Sidst på dagens skinner solen og, det sidste stykke ned mod hytten gås med oprullede ærmer og udluftningslynlåsene i bukserne vidåbne. Fredag eftermiddag ankommer jeg til Memurubu hytten, og slår mit telt op ned til Gjendesøen i 1000 meters højde, der hvor Muru floden, som jeg har fulgt på det sidste stykke, udløber i søen.

Gjendesøen

Lørdagen starter igen med en opstigning, og en stejl en af slagsen op mod Besshøe. Inden toppen drejer ruten øst på ud mod og over Norges mest berømte vandrerute, der går henover Bessegen for at slutte tilbage ved bilen henunder eftermiddagen. Desværre er vejret skiftet, og i stedet for sol er der lave skyer og regn, mens jeg krydser henover og opad den 200 meter høje og knivskarpe Besseg. Med Gjendesøen på den ene side og Besssøen på den anden. En oplevelse som ikke kan beskrives, men skal erfares selv. På toppen drejer jeg nordpå og følger en sti tilbage mod Bessvatnet fra den første dag, inden jeg går nedad tilbage mod turens udgangspunkt ved Bessheim hytten, hvor bilen holder. Efter en hurtig gang tøjskift, peges bilen mod København og hjem. Friluftsliv er tilfredshed, og som Sokrates har sagt, ”tilfredshed er naturlig rigdom, luksus er kunstig fattigdom”. 

Pakkeliste:

Navn	Kategori	Vægt	Enhed
Gossamer Gear Mariposa	Rygsæk	957	gram
Tarptent Notch Solid Inner	Telt	921	gram
As Tucas Sestrals quilt	Soveudstyr	696	gram
Exped Hyperlite liggeunderlag	Soveudstyr	353	gram
Aclima Lightwool Boxers	Tøj	65	gram
Aclima Lightwool Hoodie	Tøj	250	gram
Cap	Tøj	64	gram
Lundehags Makke bukser	Tøj	496	gram
No Grad Aero Belt	Tøj	64	gram
Patagonia Houdini Windshirt	Tøj	115	gram
Smartwool PHD Ultralight strømper	Tøj	44	gram
Buff halv	Tøj	26	gram
Berghaus Hypertherm Hoodie	Varmt tøj	227	gram
Inov8 Merino trøje langærmet	Varmt tøj	158	gram
Aclima Merino underbukser lange	Varmt tøj	165	gram
Chocolate Fish Merino Beanie	Varmt tøj	34	gram
Handsker	Varmt tøj	55	gram
Dexshell vandtæt strømper	Varmt tøj	78	gram
Berghaus Mount Asgard Goretex Pro Smock	Regntøj	306	gram
Montane Minimus Rainpants	Regntøj	199	gram
Zpacks Skalluffer	Regntøj	39	gram
Inov8 Roclite 295	Sko	731	gram
Dirty Girl Gaiters	Sko	44	gram
100 gram Gas	Køkken	184	gram
Jetboil Sol TI	Køkken	238	gram
Evernew 1,5 liter vandflaske	Køkken	41	gram
Drikkeflaske	Køkken	68	gram
Kniv, hjemmelavet	Køkken	114	gram
Ti Long Spoon	Køkken	16	gram
Mad til seks dage	Mad	4500	gram
Garmin Fenix	Navigation	83	gram
Gossamer Gear Poles	Vandrestave	276	gram
Lumix Kamera	Foto	230	gram
The StickPic	Foto	12	gram
Joby Gorilla Pod	Foto	166	gram
Kindle E-Reader	Diverse	200	gram
Numa Rider solbriller	Diverse	25	gram
Petzl Headlamp	Diverse	81	gram
Powerbank 10.000 mHa	Diverse	237	gram
Rep / FØHJ Kit	Diverse	255	gram
Sawyer Mini filter	Diverse	64	gram
Håndklæde	Diverse	29	gram
Sikkerhedskit (fløjte, lille lygte, snor, kniv)	Diverse	107	gram
Hygiejne kit	Diverse	161	gram
Sony Xperia 5	Telefon	120	gram
I alt		13294	gram

Kun døde ting bevæger sig ikke

Mennesket er ikke skabt til at stå stille. Vi skal bevæge os hver dag både fysisk og mentalt.

I vores moderne tid er det uhyre sjældent forbundet med absolut nødvendighed at bevæge sig kropsligt. Samfundet tilbyder os alverdens måder at flytte os fra A til B, uden at kroppen unødigt anstrenges. Ligesom vinden, kulden og natten er kropslig bevægelse næsten en afskaffet disciplin i det moderne liv. I den sammenhæng kunne der argumenteres for, at vi dermed har afskaffet vores naturlige og basale livsrytme, og tilbage står tilsyneladende kun det livsvilkår, at vi altid synes, vi har travlt med et eller andet. Det moderne liv er et virvar af hurtige skift, hvor vi skal forholde os til en masse information, en lang række mennesker, store forventninger og en endeløs række af sociale og kulturelle krav.

Alt imens vi ofte oplever os selv som værende i en ubalance eller utilfredshed med os selv. Vi lever vores liv i mere eller mindre konstant tilstand af stress. Den engelske sociolog Anthony Giddens siger: “Det moderne liv kræver en evigt voksende positiv fortælling om vores liv, identitet og relationer.” Friheden til at vælge i dagligdagen og på arbejdet er altså en slags illusion. I virkeligheden er vores “frie” valg tvunget af nødvendigheden i at opretholde og konstruere en fortælling om os selv, der pinedød skal være positiv og helst selvrealiserende. Måske kan du nikke lidt genkendende til dette i disse sociale medier og kaffemøde-tider?

Det moderne liv er altså beskrives som en konstant bevægelse mod en eller anden meningsfuld selvbiografi. Kan du se den gordiske knude? Kravet om at leve det gode liv, har den modsatte effekt. Det fører til mistrivsel, og gør os usunde og stressede. Den danske psykolog Hans Henrik Knoop siger ligefrem: “Et kedeligt liv er ikke rigtigt værd at leve.” Forstået på den måde, at personlig vækst og trivsel er ved effektiv selvregulering i gennem oplevelser af frihed og i at få sine behov opfyldt på en tilfredsstillende måde. Så hvilket sværd vil hugge den moderne gordiske knude over og give os autentisk frihed til at leve et godt liv?

For mig er det enkle svar selvfølgelig naturen. I naturen sættes vi nemlig fri fra det sociale i et kort øjeblik, væk er formål, aftaler og intentioner. I naturen hersker ingen jantelov eller lukkelov. Jeg skal ikke bruge solnedgangen til noget, jeg er ikke på tid, når jeg går vandrer en tur. Naturen er ro, tid og rum til refleksion. I hvert fald for en stund, der tillader genopbygning af ressourcer til igen at køre hårdt på dagen efter. “Frie ånder har brug for frisk luft,” skrev Nietzsche i det forrige århundrede.

Livet skal ikke altid være krav, så slip forventningerne bare en gang i mellem. Du skal lade teknologien, teknikken og konkurrencen blive hjemme fra tid til anden. Sæt tempoet ned; at sætte den ene fod foran den anden er det nemmeste i verden, lad i stedet samtalen dreje sig om himlen, landskabet og hvordan bedst at nyde nærværet med dig selv eller andre. Det gode liv er ikke altid en kamp om position, og ikke al personlig vækst sker gennem kamp, men vi skal til tider slippe, hvad vi tror vi ved og bevæge os ud i nyt og ikke kortlagt territorium. Her kunne naturen være et sted, hvor fred og frihed hersker.

Optimer dit udstyr og få større turglæde

Det er logik, at når du bærer på tunge ting, så bruger du en masse dyrebar energi uden egentligt, at opnå noget med det. Derfor er det modsatte også sandt. Jo mere du reducerer vægten af det du bærer på, jo mindre energi bruger du. Du vil opleve at stigningerne bliver lettere, ømhed i skuldre og lænd forsvinder, den gamle knæskade driller ikke så meget mere, kort sagt! Du har mere overskud til at nyde turen, gå længere, se mere, tage den ekstra top o.s.v.

Thy Nationalpark

Ved at vurdere mine indkøb og mit udstyr i forhold til nogle enkle principper har jeg forøget min tur glæde på en ikke uvæsentlig skala. Dertil kommer, at jeg går længere, hurtigere og nemmere end nogensinde tidligere. Alt dette uden at blive fanatisk eller på anden måde kaste mig ud i ekstremer for at nå en eller anden magisk vægtgrænse. Jeg erkender, at jeg har slagtet nogle fordomme, givet afkald på traditionel tankegang og skiftet en del af mit udstyr over en årrække. Hvad er det så jeg har gjort?

Jeg har fire alt overskyggende kriterier, for hvornår udstyr er godt i mine øjne. Disse er i vilkårlig rækkefølge:

Vægt, Enkelthed, Multifunktionsdygtigt og Brugbart.

Godt udstyr opfylder 3 til 4 af de ovenstående kriterier.

Med det for øje har jeg over tid udviklet, læst, lært og tænkt over følgende principper, som jeg bruger til at optimere mine ture.

Letvægts setup af gear

1.      Vej alt dit udstyr! Før en liste over hvad du har, og hvad det vejer. Bare den simple ting at vide vægten på dine stumper sætter gang i en tankeproces, som hjælper dig med at træffe beslutninger, om hvad du vil have med på tur. Samt hvor du kan opnå størst vægt optimering ved en eventuel udskiftning. Typisk er det telt, sovepose, rygsæk og kogegrej du kan optimere mest vægt på ved at erstatte med andre og lettere løsninger, der har samme funktion.

2.      Vælg det grej, der er lettest og fylder mindst, til den tur eller formål du planlægger. Køber du nyt udstyr, så insister på at vide vægten inden du lægger pengene, også fra online forretninger.  Vær præcis med vægten en din sovepose vejer ikke ca. 1 kilo men nøjagtigt 956 gram. Har du en fibersovepose, kan du spare meget vægt og volumen på at vælge en dunsovepose eller en dunquilt. Materialer er i dag meget lettere og holdbare end før, så er du ejer af en ældre model rygsæk, kan du sikkert spare et kilo eller mere ved at skifte denne, måske skal du heller ikke bruge en så stor rygsæk, hvis du fortsætter med optimeringen.

3.      Undgå for mange lommer, lynlåse, knapper, remme, unødvendige åbninger og andet fyld på tøj og udstyr, med mindre det er noget du bruger eller vil bruge. Ellers er det bare ekstra vægt, kræver ekstra vedligeholdelse eller noget der er kan gå i stykker.

4.      Tag mindre med. Eliminer alt 'nice to have' udstyr! Spørg dig selv om du virkelig har brug for dette stykke udstyr, for enten har du virkelig brug for det, eller også bliver det hjemme. F.eks. Den ekstra varme trøje, de ekstra bukser, har du virkelig brug for 2 gryder. Hvad med alle de remme uden på rygsækken, bruger du virkelig dem? Lommen til drikkesystemet? Ellers kan de jo skæres væk.

5.      Tag kun den mængde med du skal bruge. Det gælder tøj, brændstof, mad, tandpasta, plastre o.s.v. Pak alt om i lette plasticposer.  Vælg altid den letteste sovepose du har til den vejrsituation du forventer, du kan altid tage mere tøj på i soveposen som varmeforstærkning, hvis det bliver lidt koldere end forventet. Skal inderteltet virkelig med på turen eller kan du klare dig med f.eks. et let Tyvek underlag inde i yderteltet. Nervøs for om din sovepose bliver våd uden indertelt eller kondens bliver for meget? Anskaf et let bivybag cover til din sovepose, de vejer ikke meget nu til dags. Klæd dig på efter 3 lags princippet, en god tommefinger regel er, du skal kunne have alt dit tøj på, på en gang, og gerne nede i soveposen, hvis det er nødvendigt.

6.      Brug udstyr der opfylder flere behov. Vandrestave er fremragende teltstænger, og din gryde en fremragende kaffekop. Tøj i en pose kan være en fin hovedpude, og en teltpløk kan sagtens grave efterladenskaber ned. Soveposen kan være en fin varmeforstærker hvis den er viklet rundt om dig på en kølig aften.

7.      Evaluer altid turen! Når du kommer hjem laver du to lister en over grej du brugte og hvordan det virkede, og en over grej du ikke brugte, for det skal måske ikke med på næste tur af samme type. På nær lige førstehjælpssættet, det skal helst ikke have været brugt, men skal helt sikkert med næste gang. Vær nysgerrig og eksperimenter, beløn dig selv med et nyt stykke grej en gang i mellem, tænk altid i optimering af udstyr og teknikker, og sidst men ikke mindst, smil og nyd turen, det i sig selv giver større overskud.

Redningsstien i Thy

Det med småt.

Letvægtsvandring er en proces og en filosofi. Du skal tage det alvorligt, men ikke til ekstremer. Tag fornuften med og tilpas det til din egen filosofi, der passer til dine tanker, ideer og pengepung. Pas dog på, for det kan godt blive lidt vanedannende J

Gear til 4 dage på Höglandsleden

Hvad har en Ultralighter i rygsækken til en 4 dages tur på Höglandsleden i maj.

Henry David Thoreau

I dag er det Henry David Thoreau's fødselsdag... hurra, hurra, hurra.

Er man til det enkle liv i pagt med naturen, så er man stødt på ham her på et tidspunkt i sit liv. Manden levede 1817 til 1862 og er kendt som forfatteren af en række banebrydende (i sin samtid) værker. Mest kendt er nok han bog Walden og hans essay om Vandring. Han var glødende pacifist og hadede statslig indblanding i det personlige liv. Han mente at livets mysterier kunne afdækkes i naturens kredsløb. Han drog derfor ud i skoven, byggede sin egen hytte ved en sø (Walden Pond) og boede der i to år, 2 måneder og 2 dage.

For at fejre hans fødselsdag og vise at hans ord, for sin vis stadig er gælden idag, kommer her en række Thoreau citater, som er lånt på nettet.

Vær realistisk:

“If you have built castles in the air, your work need not be lost; that is where they should be. Now put the foundations under them.”

Vær dig selv:

“...be yourself – not your idea of what you think somebody else's idea of yourself should be.”

Drøm stort:

“I learned this, at least, by my experiment: that if one advances confidently in the direction of his dreams, and endeavors to live the life which he has imagined, he will meet with a success unexpected in common hours.”

Lyt til musikken:

"If a man does not keep pace with his companions, perhaps it is because he hears a different drummer. Let him step to the music which he hears, however measured or far away."

Slap af:

"A broad margin of leisure is as beautiful in a man's life as in a book. Haste makes waste, no less in life than in housekeeping. Keep the time, observe the hours of the universe, not of the cars."

Hav en passende dosis moral:

“Do not be too moral. You may cheat yourself out of much life so. Aim above morality. Be not simply good, be good for something.”

Træn din hjerne og din krop:

“As a single footstep will not make a path on the earth, so a single thought will not make a pathway in the mind. To make a deep physical path, we walk again and again. To make a deep mental path, we must think over and over the kind of thoughts we wish to dominate our lives.”

Lev nu:

“What lies behind us and what lies ahead of us are tiny matters compared to what lives within us.”

Lev i fælleskabet:

"Could a greater miracle take place than for us to look through each other's eyes for an instant?"

Vær åbensindet:

"It is never too late to give up your prejudices."

Less is more:

"A man is rich in proportion to the number of things which he can afford to let alone."

Ultralight?

Mange taler om det, men få gør det.

Enhver friluftsudstyrs producent, med respekt for sig selv, har efterhånden Ultralight produkter, nogle godt nok mere Ultralight end andre, men hvad er fænomenet egentligt? Hvor kommer det fra? Er budskabet overhovedet interessant mere?

Baggrunden for fænomenet og ordet Ultralight starter i 1992, da en mand ved navn Ray Jardine udgiver sin bog ”The Pacific Crest Trail Hiker’s Handbook”. Bogen var i USA, og nu til dels i Europa, startskuddet til en revolution i den amerikanske vandreverden, godt nok en lille en, men trods alt stadig en revolution. 

Ray Jardine, selv, var meget inspireret af den amerikanske kvinde kaldet Grandma Gatewood. Hun var en bondekone fra midtvesten og mor til elleve børn. I 1955 vandrede hun Appalachian Trail fra Georgia til Maine. I alt små 3500 km. Med sig, medbragte hun en tarp lavet af et badeforhæng. På fødderne havde hun et sæt normale sko, og over skulderen var slængt en kornsæk. Hun var på det tidspunkt 67 år gammel, og hun gennemførte alle 3500 km på en sæson. Hvad de ”over there” kalder en ”thru hiker”. I dag er hun selvfølgelig en legende i vandreverden i USA. Six Moon Design har endda opkaldt udstyr efter henden. En Gatewood Cape :-)

Mike Clelland tegning fra Ultralight Backpacking Tips

Ray Jardines bog skelner mellem det at være traditionel vandrer med kommercielt købt og traditionelt valgt udstyr, samt en tendens til at medbringe alt ens grej. Uden hensyntagen til, hvad man egentligt reelt har brug for. Det var i stærk kontrast til hans egen minimalistiske tilgang til friluftsudstyr, og hans på det tidspunkt meget avancerede teknikker og ideer, om kun at medbringe det absolutte nødvendige, man havde brug for på ens tur. Derudover skriver han i sin bog, også en del om hvordan man kan lave og sy eget udstyr.

Ray Jardine hyldede, i bogen, Grandma Gatewood, fordi hun, i hans øjne, personificerede hans egen tilgang til det, at være minimalist. Ray Jardine kaldte sig ikke Ultralighter. Det var først senere, at det ord blev hæftet på hans systematiske og minimalistiske vandrestil. Ray Jardine var også den første, der introducerede konceptet om de ”Tre Store”, som er dit sovesystem (pose og underlag), dit shelter system (telt eller tarp) og din rygsæk. De tre ting, hvor du hurtigst og mest effektivt kan spare udstyrsvægt, for nogle måske endda flere kilo på den samlede vægt.

Ray Jardine hyldede også en række principper, som henover tid og i samarbejde med andre blev til ”principperne” for Ultralight vandring.  Disse er et sæt værdier, som var designet til at hjælpe vandreren med overgangen fra den traditionelle tilgang til vandring, og over mod en filosofi om, at mindre kan gøre det samme, Og måske endda forstærke ens oplevelse i udelivet. 

Ultralight principperne er vigtige, fordi det er dem, der ligger til grund for selve Ultralight filosofien. De er med til at definere Ultralight begrebet, så det ikke bare er et kommercielt ræs for at købe den letteste rygsæk, den letteste sovepose og det letteste telt, for derefter stadig at hælde alt ens udstyr ned i sin nye minimalist rygsæk, og begive sig af sted uden yderligere omtanke for, hvordan evner og udstyr hænger sammen. 

Ray Jardines sidste input til det, der i dag kaldes Ultralight, var konceptet om, at hvis du bevægede dig ud i naturen, så krævede det ikke kun letvægtsudstyr, men også at du havde udviklet nogle teknikker og evner, der gjorde du kunne klare dig og stadig være komfortabel både fysisk og psykisk med din nye minimalistiske tilgang til vandring. 

I hans øjne var traditionelt og kommercielt udstyr designet til at tage det ”vilde” ud af naturen. Hvorfor skulle man lære kort og kompas, når GPS’er og andet elektronisk udstyr gjorde det overflødigt, hvorfor skulle man tænke over ens teltplads når teltene og soveposen var designet til at holde i alt slags vejr og vind. Hans tankegang var derfor enkel. Jo mere man reducerede sit udstyr, jo mere var man nød til at have mellem ørerne, når man var i naturen. 

Den konklusion er jo ikke specielt revolutionerende i sig selv. Og dog alligevel lidt, specielt set i lyset af vores forbruger samfund, hvor vi alle suser ud, og køber mere grej, end vi reelt har behov for. Læg til dette producenternes insisteren på, at den sidste nye lille latterlige detalje på rygsækken er super vigtig for lige netop, at højne min friluftsoplevelse en smule mere end før dimsen. 

I det lys er det rart at stoppe op engang i mellem, og tænke lidt på, at Ultralight måske nok er blevet perverteret og fordrejet over i ofte kun at handle om, at indkøbe det seneste stykke überletvægtsgrej. I stedet stop op og tænk på, at det rigtige budskab er, at det handler om at komme afsted med det du har, og evnerne til at bruge det på en måde, hvorved du stadig føler dig sikker og komfortabel. 

Når du er der, så er du i princippet en "Ultralighter", og vægten på dit grej er blevet uvedkommende. 

Kivik og rundt om Brösarps Bakker

Endelig tur igen! Frie ånder har brug for frisk luft, sagde denne herre!

Beklager, men kunne ikke stå for dette billede.

Jeg havde på min Facebook side lavet en fællestur under navnet Ultralight Vintertur. Vi endte med at være tre afsted som var Thomas fra Hillerød, Henrik fra Greve og mig. Henrik og jeg har efterhånden nogle ture sammen, men Thomas var ny i denne sammenhæng og ikke helt "skruet" ind vægtmæssigt, men han var på vej, sagde han selv. I sidste ende betyder det jo ikke meget for udbyttet af turen, altså udover at, han, endda som den yngste og i god fysisk form, på hjemturen i bilen trængte til søvn på bagsædet, mens de to gamle "letvægtere" foran ikke var nær så trætte af de sammenlagt små 60 kilometer. Endnu engang blev det dermed bevist, at der ikke er nogen gode argumenter mod at nedsætte vægt og volumen på rygsækken og dens indhold.

Solopgang over Brösarps Bakker

Vi satte Henriks bil i Kivik, og gik ned mod havnen og nordpå langs kysten mod Haväng og Brösarps Bakker (kort på link), hvor rundruten havde sit udgangspunkt. Klokken var allerede omkring 15.30 så vi havde ikke alt for mange timers lys tilbage. Eftermiddagslyset var fantastisk nede ved vandet. Solen stod lavt, og der var ikke meget varme at hente i den.

Fantastisk lys på stranden mens vi gik nordpå fra Kivik

Op langs kysten går leden langs vandet henovr et par små åer. Vi valgte at gå i kanten af sand og små skov. Efter Häveng drejer leden ind mod Brösarp, og der kommer et stykke på asfaltvej. Humøret var højt i det fine vejr, og snakken gik om alt og intet.

En venlig sjæl havde sat en stol til at nyde aftenen

Efter vi passerede jernbanen drejede ruten op i en lille skov, hvor vi fandt en fin lejrplads ikke langt fra en å. To telte og en tarp kom op, samlet vejede alle tre ting omkring 2,5 kilo (1200, 1000 og 300 gram), pænt ultralight, hvis vi selv skulle sige det. Thomas gjorde et hæderligt forsøg på et bål med vådt brænde, men i sidste ende var vi i poserne omkring kl. 20.30, klar til 10 timers søvn.

Henrik og Thomas på kreten i diset morgenvejr.

Næste morgen var vi afsted omkring kl. 6.30, det var diset. En lille fejl betød vi kom ind i gennem byen Brösarp. Tilbage på ruten spiste vi morgenmad og drak kaffe ved Torparebron. Her var også et opvarmet toilet, meget fine forhold, der blev udnyttet til fulde.

Øverste del af Skånes største vandfald på sammenlagt 24 meter

Videre på ruten kom vi forbi Hallamölla, der er Skånes største vandfald. Ved Alunbruket skiller ruten sig, og man skal huske at dreje nordpå ellers kommer man ned mod Ystad. Vi fortsatte op mod kirken i Hörröd. Kæmpekirke i så lille et samfund, hvor alle haner var frostlukket. Henrik var begyndt at drømme om cola og kanelbulle, og han satsede på at næste lille by ville have en lille lokal ICA.

Mit hjem på anden dagen

Desværre for ham viste det sig at være en samling sommerhuse. Vi tankede op på vand og fortsatte ind i skov igen med kurs mod Äskebjär, hvor vi havde udset os en lejr for foden af udsigtspunktet. Det var hundekoldt da solen gik ned, og efter aftensmaden traskede vi op til udsigtspunktet og kiggede lidt stjerner, inden vi fortrak til soveposerne.

Daggry på Askebjerget

Om morgenen var der is i min drikkeflaske, og jeg konstaterede mine bukser var meget kolde at få på igen. Det giver altid en lille dans og forskellige udbrud inden varmen vender tilbage. Henrik havde været oppe siden meget tidligt, men tror du han havde lavet morgenkaffe? Efter en kort foto session på udsigtspunktet, i en meget kold vind, begav vi os videre gennem den flotte Drakamöllan nationalpark. Derefter kommer man ind i skov og går ned mod Torparebron, hvor vi igen spiste morgenmad og drak kaffe.

På vej tilbage mod Kivik på Backaleden imen en meget kold vind blæser

Jeg havde hørt fra pålidelig kilde, at man fra Brösarp kunne gå langs en gul rute, der hedder Backaleden. Den skulle være mere interessant end den officielle fra Österlenleden. Så sagt, så gjort. Ruten gik meget kuperet gennem små dale, over bakker og kreter, og var ganske smuk. Ved kysten drejede vi sydpå og fulgte denne mod Kivik og en kop kaffe på den lokale café i byen. En ganske afvekslende og interessant tur i Brösarps Bakker, som jeg gerne anbefaler. Fra Kivik og tilbage igen var der vel omkring 60 km, som vi tilbagelagde på 2½ dag.

Lidt om grej.

Katabactic Gear er begyndt at producere rygsække, og jeg var så heldig at have nok en af de første i Europa med på denne tur. Helios 55 i cuben fiber. Rygsækken skal yderligere testes, og hvis den fortsætter de gode takter, kommer den i en webshop nær dig snart. Jeg var meget tilfreds med dens fit og opbyging.

Nye bukser i form af Makke fra Lundehags. Jeg har ikke fundet de "perfekte" bukser endnu og Makke var et nyt skud i bøssen. Lækre bukser, men ikke vinterbukser, og generelt for mange lynlåse. De har dog et virkeligt godt fit med stretch. De kommer med på næste tur også.

Berghaus har givet mig en Smoulder fleece med hætte. Den hidsige røde, du kan spotte på ovenstående billede. Den viste sig at være rigtig god som mellemlag mens jeg vandrede, men var ikke i nærheden af at være varm nok under pauserne, hvor den tykke puffy jakke kom frem.

Vil du med på næste tur?

Kunne du tænke dig at komme med på en tur, så er de helt gratis. Præmissen er fælleskab, hygge og inspiration. Du skal selv stå for alt dit grej og omkostninger. Ligenu er der en tur her den 27 marts til Blekingleden og en igen til maj til H¨glandsleden. Du ser mere og tilmelde dig på Backpackinglight.dks facebook side under begivenheder.

Tilbageblik på 2014

Et nyt år med nye ture står for døren. I den sammenhæng synes jeg det er på sin plads at skrive lidt om hvad nyt udstyr jeg og andre forærede mig i 2014.

Jeg har tidligere lavet en blogpost omkring grej der virker for mig, og jeg henviser stadig til den, da denne blogpost mere handler om det jeg har skiftet.

Sagt på en anden måde, hvilket grej blev vejet og ikke fundet for let, men derimod for tungt ;-)

Hyperlite tarp med Katabatic bivy og Montbell Down Hugger #5 sovepose

Soveposer.

Jeg har i mange år sværget til quilten som sovepose, den har virket for mig og mine trofaste GoLite Ultralite quilte har været mig trofaste venner i koldt og vådt. Jeg havde både 1+ og 3 sæsoners modellerne, kombineret har de holdt mig varm selv under -10 grader. GoLite valgte sidste år at gå konkurs, men på det tidspunkt havde jeg skiftet dem ud. Hvad fik mig til til at skifte, og hvad har jeg skiftet til.

Montbell lancerede i 2014 deres Down Hugger 900. Der kom både en sommer model og en tre sæsoners model. Kaldet #5 og #2. Modellerne er konstrueret således de smyger sig til kroppen og minimerer kuldebroer. Derudover er Down Hugger 900 lavet innovativ i fremragende kvalitets materialer, som du skal være lidt varsom med behandlingen af, specielt hvis du sætter lynlåsen fast i stoffet, som jeg erfarede på den hårde måde. Heldigvis ikke noget som et lille stykke gaffa tape ikke kunne fixe. Down Hugger 900 #5 var endda lettere end min Ultralite 1+ quilt, så skiftet var en no brainer. Jeg har benyttet Down Hugger modellerne siden maj sidste år, og er yderst tilfreds med både brug og specifikationer.

Min vintersovepose er stadig min Cumulus Tenqua 700.

Mit underlag er grundlæggende stadig det samme Exped Synmat UL 7. Selvom jeg gennem de seneste par år har prøvet mange flere feks. Thermarest, Klymit, Nemo, mammut og andre.

Fuldt læsset Hyperlite Windrider med Pacerpoles i baggrunden White Mountains

Rygsæk.

En del af det jeg gør er at teste nye modeller, når de kommer på markedet. Jeg har i gennem de sidste år skiftet primært mellem to modeller rygsække afhængigt af behov. Disse er Ultralight Adventure Equipment (ULA) Ohm 2 og Hyperlite Mountian Gear (HMG) Windrider. Igennem den seneste periode er HMG modellen mere og mere blevet min "go to" rygsæk. I 2014 lancerede Six Moon Design (SMG) en ny serie af rygsække, hvor jeg fik mulighed for at prøve deres Fusion 50 model. SMG kombinerer en relativ letvægt med evnen til stadig at bære en tung byrde på en komfortabel måde. Jeg havde Fusion 50 med på flere ture, og min vurdering af den er meget positiv, den lever op til specifikationerne. I sidste ende fik den ikke skubbet HMG væk fra min personlige førsteplads, men det var et tæt løb.

Flere har sagt til mig, at jeg skal prøve både Laufbursche og Gossamer Gears rygsække. Begge har jeg vejet (Gossamer prøvede jeg i USA) og fundet specielt deres hoftebælter og interne rammer for lette. Alt andet lige så foretrækker jeg stadig rygsække med rygstivere og bælter der kan tage lidt vægt. Gossamer Gear har dog redesignet nogle af deres, og det skal jeg se lidt nærmere på i fremtiden.

Jeg skal lige indskyde at jeg for nuværende har en ny "udfordrer" på vej, da Katabatic Gear netop har lanceret en serie af rygsække, så min HMG skal ikke føle sig for sikker.

Tarptent Notch, Caldera Sidewinder og Hyperlite Windrider rygsæk

Telt.

Mit telt har i flere år være Tarptent Moment modellen. Super enkelt og nemt telt som kunne bruges i stort set alle sammenhænge. Vægt omkring et kilo og en lille volumen, samt en størrelse der betød jeg kunne ligge komfortabelt og sidde op på midten. En apsis på begge sider med plads til sko og rygsæk. Alt i alt havde jeg ikke brug for mere...... Lige indtil Tarptent lancerede deres Notch model, som essentielt kan det samme som Moment bare uden brug af stænger, det sættes med dine vandrestave i stedet. Det tog mig nogen tid, men i sidste ende kapitulerede jeg og solgte mit Moment og købte Notch i stedet. Et valg jeg ikke har fortrudt, det har været mit trofaste hjem væk fra hjemmet siden.

Jeg testede i efteråret SMGs Skyscape Trekker, som var en okay positiv oplevelse, det har dog nogle mangler i forhold til Notch, men det afspejles også i både pris og vægt.

Fra tid til anden benytter jeg mig også af en Hyperlite Mountain Gear cuben tarp, gerne parret med en Katabatic Bristlecone bivy.

Køkken.

I lyset af jeg skulle lave "rigtig" mad på nogle ture i 2014, havde jeg lidt problemer med størrelsen på min 750 ml Tibetan gryde, ikke så meget volumen men mere diameteren på den. Jeg valgte derfor at købe en Evernew 900 ml gryde, hvilket også betød jeg var nød til at skifte min Trail Design Caldera til en Sidewinder model for at passe gryden. Noget der krævede lidt overvejelse, mest på grund af at jeg så ville være nød til at have en separat kop med, hvor før i tiden virkede Tibetan gryden også bare som kop. Evernew var dog så flinke at forære mig en lille 400 ml Ti kop med et billede af Mt. Fuji, som dog stadig vejer 67 gram.

Klar til frokost ved Thoreau Falls i White Mountains

Sko.

Ikke et kæmpe skifte, men Inov8 Terroc skoene jeg tidligere har været meget glad for laves ikke mere, og den sidste model fik en smallere snude, hvilket betød lidt sammenpressede tæer for mit vedkommende. I stedet begyndte jeg at gå i mine Inov8 295 sko, nogen jeg ellers kun tidligere har løbet i. De fik mig uden problemer igennem tre ugers vandring på Applachian Trail. Dem vil jeg fortsat bruge.

Henover efteråret testede jeg et par Merrel sko. Nogen jeg stadig går med til hverdag med hunden. De var også med på sidste tur fra Ystad til Kivik.

Strømper.

Wooleators fra Defeet blev pludselig svære at skaffe, så henover sommeren fik jeg mulighed for at prøve Smartwools PhD UL Micro strømper. De er rigtig gode, men holder desværre ikke så godt og slides hurtigt op, hvilket gør dem til en lidt dyr fornøjelse.

Tøj.

Et område hvor der heller ikke er sket de store revolutioner. Jeg leder stadig efter gode vandrebukser. Sidste skud på stammen er Makke bukser fra Lundehags, men jeg har ikke gået så meget i dem endnu. Sidste halvdel af 2014 bød primært på Montanes Terra bukser, som jeg egentlig synes er gode, så 2015 byder nok på mixet brug mellem de to modeller.

En anden ny anskaffelse er min Cumulus Climalite Pullover, den erstatter min Thermawrap fra Montbell, som ikke var varm nok til vinterbrug. Jeg har brugt den henover vinteren og den er dejlig varm, selvom den fylder lige en tand for meget, men det overlever jeg nok.

Berghaus tilbage i Danmark

Berghaus er ikke noget nyt navn, heller ikke i Danmark, Mærket havde indtil for en årække siden en plads i de danske butikker. Jeg er ikke vidende om, hvorfor det ændrede sig, og Berghaus gled ud i den danske grejmørke, men væk var de pludselig.

I am in tøj heaven

I England lever Berghaus (ja man skulle egentligt tro det var tysk) i bedste velgående og anses på det engelske marked, som et af de mere innovative og udfordrende brands, som samtidigt også klarer de klassiske dyder indenfor friluftslivet. På den anden side, så kan det jo ikke komme bag på en, når man tænker på det engelske vejr, så må de englændere jo vide en ting eller to om at lave tøj der kan klare lidt regn og blæst.

For mig personligt har jeg længe kigget på Berghaus, specielt den serie af produkter der enten tilhører deres Extrem serie eller deres Vapourlight serie. For to år siden købte jeg denne Mount Asgaard Smock , som på daværende tidspunkt var den letteste Goretex Pro jakke på markedet, og vist stadig er, men desværre laver de den ikke mere. Det er min trofaste regnjakke, nå jeg forventer dårligt vejr. Sidste år tilføjede jeg et par Vapour Goretex Active regnbukser og en Smoulder Fleece til min voksende Berghaus samling. Alle tre ting er ting, der er fast inventar på mine ture eller i min dagligdag.

Berghaus gør noget som ikke mange andre producenter gør dem efter. De har deres helt egen særlige innovative Research & Design afdeling, som går under navnet MtnHaus. Denne afdeling har i gennem de seneste år designet nogle helt unikke og innovative produkter. Alene af den grund burde man kigge mere på Berghaus herhjemme.

I Danmark er det Berghaus Nordic, der står for distributionen, de har hovedsæde i Norge, og det har taget dem lidt tid at komme til Danmark, men nu er de her endelig. Jeg var så heldig sidste uge, at være inviteret på besøg til kaffe og fremvisning af de kommende kollektioner. Og lad mig bare slå fast.... Hold da helt kæft, det er kvali og kram. Jeg kunne have slået Peter, der er Brandmanager i Danmark, ned og løbet med alt, han havde hængende i størrelse large.

Samlede billede af de produkter jeg nævner (beklager billed kvaliteten).

Jeg vil tillade mig at fremhæve et nogle enkelte produkter, der talte helt specielt til sådan en "letvægter" som mig.

Ramche Hyper Down Jacket, med 50 gram 850 fill hydro down til en samlet vægt på 179 gram, med såkaldt body mapping der gør den varmere omkring kropskernen. Pris ca. 2495,-

Smoulder Hoody Jacket, som er den nyeste udgave af en fleece jeg allerede ejer. Den er i Polartec Powerdry, som gør den strækker sig med kroppen i et kropsnært fit. Forbavsende meget varme til en samlet vægt på 347 gram. Den har derudover en god hætte.

Vapourlight Hyper Smock, Berghaus selv kalder den "den letteste vandtætte jakken i verden", jeg aner ikke om det er sandt, men let er den. Den er i deres egen Hydroshell Hyper membran som de siger 15.000 mm vandtæt og ånder med 10.000 g/m2/24 timer. Hold fast, den vejer kun 75 gram og er stadig true to size. I min erfaring så skal jeg i xlarge for sådanne minimalist jakker, men jeg passede faktisk denne i large endda med en Smoulder fleece indenunder. Pris omkring 1295,-

Vapourlight Smock

Vapourlight Hypertherm Hoody. Endnu en verdens letteste syntetiske mellemlag i følge Berghaus (den på linket har ikke hætte, men det har den nye). Isoleringen er i Berghaus egen Hydroloft Elite, der som navnet antyder er mere vandresistent end normal syntetisk fiberfyld. Jakken kan vendes om du ønsker en en smule mere (ca. 10% målt i laboratorier) varme eller åndbarhed. Under alle omstændigheder vejer den kun 221 gram. Jeg kan godt indrømme, at jeg skal have en til mig selv, da jeg tror den vil være en fabelagtigt godt mellemlag til kolde dage eventuelt under en skaljakke, og et godt yderlag til knap så kolde/tørre dage. Pris omkring 1895,-

Hypertherm Hoody

Sidst men ikke mindst skal jeg fremhæve denne, som jeg tror vil være en vinder hos danskerne, da den rammer helt rent ind i danske fugtige efterår/vinter/forår forhold. Både som en friluftslivs jakke, men også som en hverdagsjakke der kan tåle noget skodvejr.

Asgard Hybrid Jacket. Den har såkaldt body mapping teknologi med Hydrodown på kropskernen og Hydroloft syntetisk fiber i resten af jakken. Dette gør at den giver varme, der hvor du har behov, og skulle der komme en gang regn, så er det fiberen der tager det værste vand, og den isolerer stadig bedre. Dunene er såkaldte vandresistente og denne kombination gør, at jeg kunne forstille mig at jakken er særligt velegnet til danske forhold. Samlet vægt 428 gram. Pris omkring 2495,-

Derudover kiggede jeg på Vaourlight Fast Hike bukser og mange andre lækre ting. Jeg ser hvertfald frem til at kunne præsentere og repræsentere Berghaus produkter i fremtiden. Jeg kan kun forestille mig, at de fleste ligesom mig vil synes, at her er tale om kram og kvalitet.